Fredagsfund: Upcycling

Det er længe siden, at jeg har lavet fredagsfund pga. travlhed, og fordi jeg ikke lige havde nogle interessante ideer til fund. Men denne uge er der fokus på upcyling, som man med lidt god vilje kan oversætte til “opbrug” på dansk. Der er altså ikke bare tale om genbrug. Derimod tager man noget brugt og tilføjer det ny værdi ved at ændre det på forskellig vis.

 

En sky af plys

Plyssky er et fantastisk koncept, som efterhånden har nogle år på bagen. Der er tale om en butik, der handler med upcyclet børnetøj i alle størrelser op til 164 cm. Kvinderne bag, søsteren Sine og Anne Sørensen, skriver bl.a. om deres vision: “Vi er bekymrede for jordens tilstand og vil gerne bidrage til at nedsætte forureningen. Vi vil også gerne give en hånd til børnefamilier, så det bliver let at købe smart og miljøvenligt børnetøj. Desuden støtter vi Mødrehjælpens prisværdige arbejde for at give alle børn en tryg opvækst.”

Plyssky køber det tøj fra Mødrehjælpens genbrugsarbejde, som ikke kan sælges i butikkerne pga. huller eller pletter. Dette tøj bliver redesignet på forskellig vis, så det bliver både superfint og så godt som nyt. Virksomheden er også en del af København Kommunes genbrugseksperiment Guldminen.

 

plysskycirkus
Foto via plyssky.dk

 

Fra flamingo til multimøbel

RR201 er et multimøbel designet af spanske Andreau Carulla for den trestjernede restaurant El Celler de Can Roca, som efter sigende er et af de bedste spisesteder i verden. Som en del af projektet Roca Recicia, hvor restauranten arbejder på at genbruge deres affald, har Carrulla arbejdet på at genbruge de flamingokasser, som restauranten hver dag modtager råvarer i.

 

el-celler-de-can-roca-furniture-andreu-carulla-design_dezeen_2364_hero-1-852x479
Foto via dezeen.com

 

Flamingo er svært at genbruge, men Carulla har lavet en proces, hvor kasserne først nedbrydes i små dele og derefter dampes i en form for igen at komme til at hænge sammen. Endelig påføres det hele et miljøvenligt ydre lag, som holder det hele sammen, gør produktet vejrbestandigt og tilføjer farve. Møblet er ifølge designeren meget holdbare og vejer samtidig meget lidt. Du kan se hele processen i denne video:

 

 

Wear your waste

Designeren Lisbeth Solsø arbejder med upcycling i sine creationer, bl.a. hendes wear your waste kollektion af fritidstøj til mænd, der er syet af 100% genbrugsstof. Tøjet kan kan ses i butikken Højkant i Aarhus og købes på bestilling. Lisbeth Solsø skaber også upcyclet tøj til kvinder og spændende brudekjoler, designet sammen med de kommende brude.

 

pocketpocket.jpg
Fotos via lisbethsolsoe.com

 

Fra færgeleje til møbel

Thors Design er en dansk virksomhed, der producerer og sælger møbler lavet af træet fra nedlagte, danske færgelejer. Det gamle hårdtræ er både yderst smukt og holdbart. Virksomheden skriver om det træ, der benyttes: “Alt træ, der anvendes til THORS-DESIGN møbler er mere end et århundrede gammelt, hvoraf de 60 år har været i danske havne. Dette bæredygtige træ er verificeret og indeholder udelukkende naturlige olier.”

 

bændkThors
Foto via Thors Design

 

 

Legeliv

Der har været stille på bloggen, fordi jeg har travlt med mange ting. Der er snart spændende nyheder på vej, og der er også en del ting, der skal følges op, bl.a. mit lille tøjfarvningsprojekt. Men det må vente, til jeg er klar. I dag vil jeg bare dele et par billeder fra mit legeliv. For selvom jeg har travlt tager jeg mig tid til lidt leg de fleste dage.

 

MosbergsVorFrue
Vor Frue blomsterbarn

 

Et par gamle dukkekjoler og lidt fantasi

Et køb af et par gamle dukkekjoler fik mig i gang med at lege med stemninger og intertekstuelle referencer i en billedserie. Det var rigtig sjovt at forvandle dukkerne og eksperimentere med forskellige udtryk.

 

MosbergsSnehvide
Kolonial Snehvide

 

MosbergsFrkForår
Frøken forår

 

MosbergsBelleEpoche
Belle epoche

 

 

Aegopodium podagraria

Det fine, latinske navn i overskriften dækker over en plante, som mange haveejere ikke er særligt vilde med: skvalderkål. Det er meget vokselysten plante, der breder sig og er utrolig svær at komme af med, når den først har fået fat. Vi har også masser af skvalderkål i vores have. Lige siden vi flyttede ind, har vi forsøgt at fordrive den fra bedene. Men det er ærligt talt en uoverkommelig opgave, hvis det skal foregå manuelt eller ved at udkonkurrere den med andre planter. – Gift vil jeg simpelthen ikke bruge, så skvalderkålen står der stadig.

 

MosbergsSkvalder

 

Nu er det slut med kampen. Jeg har accepteret, at skvalderkålen er en del af haven, og det skulle jeg i virkeligheden have gjort for længe siden.

 

Live and let live

Det er fjollet, at jeg har brugt så megen tid på at forsøge at komme af med en plante, som stortrives i vores have. Nu har jeg bestemt, at jeg vil gøre mig nogle nye havetanker, som har mere fokus på at glædes over det, der gror og bor og summer, end på at prøve at få styr på uregerligheden. Jeg ved godt, at det ligger i havens DNA, at der er tale om kontrolleret kultur frem for vild natur. Men mon ikke der er lige så mange, der har udfordret den tanke igennem tiden, som der har accepteret den?!

 

MosbergsVildplante

 

I USA, som jo bl.a. er beboet af indvandrere fra Europa, der i sin tid tog haveidealer fra det gamle land med sig, er der opstået en bevægelse med fokus på “native gardening”. Her er man begyndt at tilplante haverne med lokale planter frem for importerede, fordi de passer både til dyr og klima på stedet. På den måde undgår man overdreven brug af vanding, gødning og gift. Også i Danmark bliver der talt mere og mere om, hvordan vi kan indrette vores haver, så de kan blive til oaser for insekter og fugle, fx i programmet Public Service på P1. Bl.a. opfordrer de folk til at slå deres græs mindre og plante flere bi- og insektvenlige blomster. Her kommer vi nok ikke til at omlægge græsplænen til en blomstereng, for husbonden fik sig en robotplæneklipper sidste år, som futter rundt i haven og går under navnet “Bendix”. Men til gengæld, gror skvalderkålen altså lystigt side om side med anden ukrudt og de planter, som vi har tilført.

 

 

Skøn og spiselig

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at skvalderkål faktisk er en dejlig plante. Dels er den skøn at se på, når den blomstrer. Dels smager den dejligt, og jeg bruger den ofte i maden om foråret. De nye blade er lækre i salat eller hakket som grønt drys.

 

 

Desuden skulle man efter sigende kunne farve med den, så det skal prøves af lidt senere på sommeren, tænker jeg.

Tøj på japansk

I min mors kiste af kamfertræ opbevarede hun, hvad jeg som barn tænkte på som, skatte. Bl.a. lå der en kongeblå kimono, som min mormor havde syet til sig selv og båret til et kostumebal – til min store barnefascination iført en ”ægte paryk”. Kimonoen blev en gang imellem taget frem, og så fik vi lov til andægtigt at tage den på. Måske stammer min fascination af kimonoer fra den gang, hvor de for mig ikke havde meget med Japan at gøre, men derimod med min afdøde mormors fordums pragt.

 

VA3
Træsnit fra Edo perioden af Eishosai Choki via Victoria & Albert

 

Ordet ”kimono” betyder egentlig bare ”tøj” på japansk, og den ankellange dragt med de firkantede ærmer er blevet båret i mange forskellige versioner i Japan siden 700-tallet. I dagens Japan benyttes kimonoer primært ved særlige lejligheder og ceremonier, som fx den årlige festlighed for alle, der fylder 20 år, pigernes og drengenes dag, religiøse højtider og shinto bryllupper. Blandt nogle unge har vintage kimonoer dog fået en renæssance, selvom brugte kimonoer og kimono-jakker stadig mest sælges til vesterlændinge.

 

MosbergsHaori

 

Til hverdag og fest

Mens mange yngre japanere ikke længere ejer en kimono, men lejer en, hvis de har behov for den til en festlig lejlighed, så har de fleste stadig en yukata. Yukataen er en uformel sommerkimono i bomuld, hvilket betyder, at den ikke er nær så dyr som en kimono af silke. Yukataen bruges dels som badekåbe, dels går folk rundt i dem om sommeren, fx hvis de deltager på sommerfestivaller. Andre typer af dagligdags kimono er komon og iro muji. En komon er en kimono med et ensartet mønster over det hele. Den blev anset som en “ud af huset” beklædning, der kunne bruges til daglige ærinder rundt omkring i byen. Også iro (=farve) muji (=enkel), der er helt ensfarvede, hører til ved mere hverdagsagtige lejligheder.

 

VA2
Træsnit fra Edo perioden af Suzuki Harunobu via Victoria & Albert

 

En type af kimono, der ligger mellem det helt hverdagslige og de mere formelle lejligheder, er en houmongi. Ordet betyder ”besøgs-tøj”. Som navnet antyder, blev den båret, når man skulle ud på visitter, hvor der på den ene side var en vis social etikette at tage vare på, men som på den anden side ikke havde en udpræget formel karakter. Der er dog stadig tale om en kimono til en finere lejlighed, og en houmongi blev altså ikke brugt til lige at løbe et ærinde i.

 

VA1
Tryk fra Edo perioden udgivet af Yamamotoya Heikichi via Victoria & Albert

 

Når det gælder kimonoer til formelle lejligheder, bar ugifte og gifter kvinder traditionelt forskellige typer. En tomesode bæres af gifte kvinder og er kun mønstret på den nederste del. En furisode bæres derimod af ugifte kvinder og findes i tre forskellige versioner med længere og længere ærmer. “Furisode” betyder faktisk “svingende ærmer”, og jo længere ærmerne er, des mere formel en lejlighed er kimonoen beregnet til. At dømme ud fra de lange ærmer på trykket ovenfor, bærer den unge kvinde på billedet en furisode.

 

MosbergsKimono

 

Kimono-jakker

En kimono er som regel ankellang, og meget fornemme kimonoer kan endda danne et lille slæb efter bæreren. Kimonoen holdes sammen af en obi, et langt silkeklæde, som bindes kunstfærdigt på ryggen. Det er med andre ord en noget besværlig klædedragt at bære, som kræver en vis viden om, hvordan obien skal bindes. Derfor er de typer af kimonoer, som er mest anvendelige til hverdagsbrug i vesten, faktisk ikke kimonoer, men kimono-jakker. En haori er en kortere jakke, der traditionelt bæres over en kimono og obi. En michiyuki er en længere jakke og har været anvendt som en reel overfrakke, man kunne tage på, hvis det regnede eller var koldt.

 

MosbergsHaori

(De skønne træsnit stammer fra Victoria & Albert Museums store samling af ukiyo-e.)

GemGem

Fredsskabere, helbredere, genoprettere, historiefortællere og elskende af enhver slags

På Instagram blev jeg mødt af et citat i dag, der ramte mig lige mellem øjnene. Det var en lidt omskreven version af citatet nedenfor, som på Instagram fejlagtigt var tilskrevet Dalai Lama. Men det er alså professor emeritus i miljøvidenskab David W. Orr, som har udtalt de rammende ord i sin bog Ecological Literacy: Education and the Transition to a Postmodern World fra 1992:

“Det er et faktum, at denne planet ikke har brug for flere succesfulde mennesker. Men den har desperat brug for flere fredsskabere, helbredere, genoprettere, historiefortællere og elskende af enhver slags. Den har brug for mennesker, som lever gode liv på de steder, hvor de er. Den har brug for mennesker med moralsk mod, der er villige til at gå ind i kampen for at gøre verden beboelig og human. Og disse kvaliteter har kun lidt at gøre med succes, som vi har defineret det.” (min oversættelse)

Citatet ramte mig, fordi det er både smukt, skarpt og aldeles sandt. Det flyder med opmuntrende, kvikke og tossede citater på de sociale netværksmedier, og det når hurtig kvalme- og klichegrænsen for mig. Men dette citat skærer lige igennem alt dette, synes jeg. Det er en udtalelse, som jeg har brug for at hænge, hvor jeg kan se den, så jeg kan blive mindet om, hvad der er vigtigt i hverdagen. Nemlig at være menneskelig! – Det vil sige at være tilgængelig, varm, støttende, spørgende, fejlbarlig og ærlig. Humanitet er en af de ting, jeg forsøger at sætte i højsædet i forhold til både mine studerende og kollegaer, og den vej vil jeg gerne bekræftes i dagligt af Orrs kloge ord.

 

MosbergsNyeTider

 

David Orr har i øvrigt været medstifter af online magasinet Solutions, som fokuserer på at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Bidragene er skrevet af forskere og andre med stor viden om deres områder og dækker mange forskellige emner.

GemGem

Erfaringer med avocado

Min weekend er gået med besøg og hentning at dukkehus hos min kære faster i Skagen, tøjfarvning, dukketilpasning, oprydning og ikke mindst en halssyg familie. Så der er lavet mange kopper te, der er blevet rørt rundt i gryder, og Danmark er blevet kørt tyndt.

 

Udtrækning af farvestoffer

I onsdags lånte jeg en gammel kogeplade af nogle venner, så jeg kunne komme i gang med at farve i den aluminiumsgryde, jeg havde købt på genbrug. Ifølge Rebecca Desnos bog Botanical colour at your fingertipskan man nemlig undgå at benytte alunsalt til bejdsning af stoffer og garner, hvis man i stedet koger i aluminiumsgryde, som har de samme egenskaber. Til gengæld bejdser hun sit bomuldsstof i hjemmelavet soyamælk, og det har jeg altså ikke gjort. Dels virker det absurd at benytte madvarer i processen, når fokus er på bæredygtighed, dels lyder det enormt tidskrævende. Derfor ved jeg endnu ikke, hvor godt denne farvning kommer til at holde, og om jeg skal finde andre måder at bevare farven på. Måske en afsluttende eddikevask?

 

dyingMosbergs

 

Med kogepladen vel hjemme, kunne jeg gå i gang med at udvinde farven af de avocadoskaller og -sten, som jeg havde samlet sammen hen over ugen. De lå allerede i gryden med vand, og var begyndt at afgive farve selv før kogning. Efter et times kogning, kunne jeg knuse sten og findele skallen mere, hvorefter jeg kogte yderligere et stykke tid. Herefter siede jeg det hele gennem et ostelærred, og satte det til afkøling i gryden. Den næse dag kogte jeg farveudtrækket en time mere og afkølede det igen. Det er langsommelige processer, som passer godt ind i mit arbejde, når jeg arbejder hjemme med at forberede undervisning, læse og skrive.

 

Farvning

Det første farve-offer var en nyvasket, gullighvid bomuldsskjorte, som jeg havde købt i genbrug. Jeg startede med at sørge for, at stoffet var helt gennemvædet, før jeg puttede skjorten i gryden til farveblandingen. Herefter kogte jeg skjorten i blandingen i en times tid. Jo længere tid stoffet er i blandingen, des dybere og mere holdbare skulle farverne blive. Derfor satte jeg gryden med farve og skjorten udenfor og lod det stå en halvanden døgns tid.

 

MosbergsAvocadoFarvning

 

I går tog jeg endelig skjorten op af farvebadet, vred den overskydende væske fra og hang den til tørre udenfor i skyggen. Ifølge Desno bør man vente en uge med at vaske det farvede stof eller garn, fordi det giver farven længere tid til at gå i forbindelse med fibrene. Det er altså ikke endnu det endelige resultat, jeg kan vise, for skjorten er ikke blevet vasket endnu.

 

Den (næsten) færdige skjorte

Jeg glemte desværre at tage et før-billede af skjorten, der var gullighvid og noget forvasket, før jeg gik igang.  Skjorten er ikke blevet så pink, som jeg har set på andre billeder, men den har en skøn farve.  Det spændende ved denne slags farvning er jo også, at det altid er lidt af et eksperiment, fordi det er alle de forskellige elementer: vandet, råstofferne, gryden, kogningen, stoffet og tiden, som tilsammen skaber det endelige resultat.

 

MosbergsAvocadoFarve

 

Farven er blevet fint jævn, men enkelte steder er der små farveudtræk. Det handler måske om, at jeg skulle have fundet en større gryde, så stoffet kunne flyde mere frit. Eller også har jeg ikke fået siet farven perfekt, så der enkelte steder har sat sig farve i klumper.

 

MosbergsAvocadoFarve

 

 

 

Fredagsfund: Naturens farver

Da jeg var barn farvede min mor uldgarn med forskellige planter, og jeg husker stadig den store gryde og farverne, der kom ud af det. Før jul gjorde jeg mig så mine egne første erfaringer med at farve med planter. Det er en fascinerende verden, som jeg slet ikke er færdig med, og denne uges fredagsfund giver inspiration til projekter, man selv kan gå igang med. Jeg må hellere understrege, at jeg ikke selv har afprøvet alle de forskellige planter og teknikker, som jeg præsenterer her, så det er i høj grad også et idekatalog til mig selv.

 

Vigtigt at vide

Der er to grundlæggende ting, det er vigtigt at vide, før du går i gang:

  1. Plantefarvning fungerer bedst på naturlige fibre, hvad enten der er tale om bomuld, hør, hamp, uld eller silke.
  2. For at styrke farverne og gøre dem lysægte og holdbare, skal det stof eller gran, som farves først behandles med det, man på dansk kalder “bejdse” og på engelsk “mordant”. Det kan være eddike eller metalsalte, som fx alun. Vil man undgå disse salte, som er giftige, kan man holde sig til planter, der indeholder store mængder af garvesyre. Rebecca Desnos bog Botanical colour at your fingertips, har mange gode råd omkring dette.

 

Dampede mønstre

I stedet for at farve et helt bundt garn eller stof, kan man i stedet skabe en slags tryk ved at vikle stof med farveafgivende blomster og planter for herefter at dampe det. I den proces skabes der et aftryk, som herefter kan fikseres ved stryging. Jessica Marquez fra Design sponge eksperimenterer med bomuld og de ting, hun lige har ved hånden. Bloggen Eye-swoon giver anvisninger til, hvordan man kan arbejde med denne teknik på silke.

 

DIY Bundle Dyeing by Jessica Marquez for Design Sponge
Foto Jessica Marquez

 

Andrea_gentl_flowers_natural_dye_eyeswoon12
Foto Andrea Gentl

Avocado giver lyserød og pink

De farver, som forskellige planter afgiver til stof, har ikke nødvendigvis noget at gøre med den farve, som de umiddelbart har. Fx giver farvning med avocadoskaller og -sten lyserøde og pink nuancer. Det har Birgitte fra Chefen og lillesøster eksperimenteret med på uldgarn, mens Ditte Ingemann fra The food club har farvet bomuld og hør. Avocadosten indeholder desuden så megen garvesyre, at det ifølge Rebecca Desnos er muligt at farve med dem uden at bruge bejdse.

 

avokado
Foto Birgitte

 

ingemann
Foto Ditte Ingemann

Sorte bønner giver blå

Jeg troede, at man skulle farve med indigo eller vajd for at få blå farver, men faktisk kan man også bruge sorte bønner til at få smukke blå og violette kulører. Cecile har en fin post om det på sin blog The ways of the whorl. Det lyder dog som om, processen kræver alun eller kobbersalt, hvis man skal have et godt resultat. Farven er vist heller ikke totalt lysægte, så den bliver langsomt blegere med tiden. Men det afhænger måske dels af, hvordan stoffet bejdses, dels af vandets ph-værdi.

 

blue
Foto Beth

 

blåUld
Foto Eddie Duckling

 

 

 

GemGem

En forbruger stopper op

Det er så vildt at tænke på, at selvom al fagkundskab er enige om, at menneskehedens aktiviteter og overforbrug er yderst skadeligt for miljøet, andre arter og ikke mindst os selv, så bliver vi alligevel ved. Det gør jeg også. – Jeg flyver måske ikke så meget, som jeg kunne, og har heller ikke 40 sko i klædeskabet, men når alt kommer til alt, kan jeg lide at shoppe, og jeg køber masser af nye ting, bare fordi jeg kan. Det er jeg ikke stolt af, og jeg arbejder på at lave det om.

 

Mindre og smartere

Jeg tror, at vi bliver nød til både at lære at forbruge mindre og også blive meget bedre til at forbruge smartere. Det vil sige, at købe ting af høj kvalitet, som holder længe, eller at købe ting, hvis delelementer alle kan genanvendes, eller at købe brugt. Jeg prøver at blive bedre til alle tre ting, men det kræver, at jeg hele tiden udfordrer min vanetænkning og styrer mine lyster.

 

Ikke mere nyt tøj

Konventionel tøjfremstilling er en stor belastning for miljøet – der bruges masser af vand, pesticider og gødning alene i bomuldsdyrkning, før der overhovedet fremstilles tøj. Når bomulden så er høstet og skal laves til smart tøj, kommer der masser af kemikalier til, ikke mindst, når klædet skal have de klare farver, som jeg holder så meget af. – Læg dertil usle og usunde arbejdsforhold og ringe løn; der er så mange grunde til ikke at købe nyt tøj! Derfor har jeg sat mig for, at jeg foreløbigt i et år ikke vil købe noget nyt tøj til mig selv. Jeg vil i stedet genopfinde det tøj, som jeg har, eller købe brugt.

brugtMosbergs

 

Det kan blive en leg

Jeg har i mange år gerne ville bruge mere brugt tøj frem for at købe nyt, men har syntes, det var en udfordring. Det er mere besværligt og tidskrævende at købe brugt tøj, end nyt, ikke mindst, når man, som mig, skal op i de større størrelser. De sidste år har jeg dog købt mere brugt til mig selv, og nu har jeg altså bestemt mig for at gå all in. Hemmeligheden er at holde øjne og ører åbne, at gå efter kvalitet og være parat til at omforme og gentænke det tøj, som man finder. Med andre ord, kan det at købe brugt tøj være endnu en måde at invitere leg og kreativitet ind i hverdagen.

img_1708.jpg

 

En ny brugt skjorte

Billederne her viser en brugt bomuldsskjorte i rigtig god kvalitet, som jeg har fundet i genbrug. Den var udsmykket med virkelig grimme maskinbroderede bogstaver ved lommen og bagpå, som jeg desværre glemte at tage et før-billede af. Nu har jeg dækket bogstaverne i en fri fortolkning af boro-teknik, og tilføjet et lille håndbroderi ved kraven (som i øvrigt skal fylde noget mere, for rigtigt at være effektfuldt, har jeg fundet ud af). Jeg har også planer om at eksperimentere med naturfarvning, og har allerede gjort mig nogle erfaringer med løgskaller. Det ender med at blive et helt eventyr!

farvningMosbergs