Køkkendrømme og bæredygtighed II

I går skrev jeg om mit luksusproblem med et køkken, jeg ikke var vild med, men som ikke trængte til udskiftning på nogen måde. I stedet for at rive det ned og installere et nyt, som man jo ofte gør, endte vi med at ændre de bestående elementer, så køkkenet nu har meget mere personlighed og er blevet mere rustikt.

Som man kan se af før og efter billedet øverst, så bestemte vi os for at pudse lågerne af og give dem mat lak, så det naturlige træ træder mere frem. Meget af pudsningen er gjort i hånden, og det efterlader mærker og streger, som en maskine ikke gør. Her bruger vi det som et æstetisk greb. Ligeledes ville jeg gerne udskifte de lange greb med en smedejernsknop, men det efterlod et hul i lågen, som det ville være umuligt at dække. I stedet for at forsøge at skjule dette hul, blev løsningen på bedste kintsugi-vis at fylde hullet med mat metal og gøre en dyd ud af disse spor. Jeg elsker, hvordan det ser ud og er stolt af ideen og min dygtige mand, som har gjort arbejdet med loddekolben.

Vi har endnu ikke udskiftet bordpladen, sat ny bagbeklædning op mellem køkkenbordet og overskabene eller malet vægge og andet træværk. Men bordplader bliver noget af det eneste nye, som vi investerer i – ud over nye knopper og knager, armatur (som skal udskiftes, fordi det er utæt) samt maling. Jeg drømmer om lækker linoleum på køkkenbordet, men de fleste (også min svoger, som er gulvmand, og derfor ekspert), siger at det er en dårlig ide. Vi lander nok i stedet på en laminatbordplade, men har svært ved at bestemme os for, om den skal være mørk eller lys. Lige nu har vi kig på en betonmønstret Ekebacken fra IKEA.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s