Sommerdrømme og sommerliv

Jeg elsker smukke steder og indbydende billeder, og jeg tager selv mange fotos med skønne motiver. Jeg har tidspunkter, hvor jeg bare sidder og kigger på flotte bolig- og havebilleder online eller i magasiner. Det er wienerbrød for min sjæl. Men alle de lækre billeder og opstillinger er netop wienerbrød og ikke den kost, som jeg skal have mest af. Det er nemt at forveksle billeder med virkelighed. – Nemt at tænke, at virkeligheden ikke er god nok, hvis den ikke ligner billederne. Det var inspirationen bag collagen øverst, som jeg har kaldt “Det umulige sømmerdrømspuslespil”. Det udklippede puslespil består nemlig af et sammenrend af sommerdrømme i form af billeder fra gamle boligmagasiner. Men brikkerne er blandet sammen, så puslespillet kan ikke samles. De kan aldrig danne det perfekte sommerbillede igen, som alligevel bare består af en gennemstylet opstilling fanget i et kort sekund.

Collagen minder mig om, at det faktiske sommerliv er lige her for mig at leve, lige meget om det tager sig smukt eller mindre smukt ud. Så det vil jeg gøre. Og heldigvis udelukker det ikke, at jeg tager flotte billeder af det, og hjælper dem en smule på vej med tilskæring, filtre og farvejusteringer. Men husk; det er bare billeder.

IMG_5175

Billedet her er af ingredienserne til en sommersalat, jeg lavede i går med grønt og rødt fra haven. Ud over hovedsalat, mini jordbær og ærtespirer var der en vinagrette af lidt rapsolie og citronsaft, krydret med salt og en smule peber. Desuden endte jeg med at tilføje lidt frisk timian og en nektarin skåret i små stykker. Velbekomme.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s