En tilblivelseshistorie

A handembroidery in progress

For et par dage siden sad jeg i Glyptotekets have og tegnede lidt for sjov, mens ungerne og min mand fangede pokemon. Ud af kradserierne på blokken voksede et billede frem, som nu er blevet til et broderi: Moder med fugl/Mother and bird.

A sketch for an embroidery on top on an embroidery frame

 

Jeg kom til at tænke over, hvor ideen kom fra, for jeg havde ikke nogen særlige planer, da jeg sad der i haven med skitseblokken. Men tidligere på dagen, havde jeg talt med min svigerinde om en artikel, hun var i gang med at skrive. Den handlede bl.a. om forestillinger om moderskab, infertilitet, rugemødre og en meget omdiskuteret krybbescene på en altertavle i Maglebrænde Kirke.

Verdens lys, en altertavle til Maglebrænde Kirke udført af Lars Physant
Verdens lys, en altertavle til Maglebrænde Kirke udført af Lars Physant

 

Denne samtale sad nok i mit baghoved, da scenen med en mor og hendes barn voksede frem på mit papir. Da jeg kom i gang med tegningen, fik jeg lyst til at lave en stor, næsten firkantet kvindefigur. Fx som dem man finder på Picassos billede med de to løbende kvinder på standen. Det var altså endnu en inspiration.

Painting by Pablo Picasso: Two women running on the beach
Pablo Picasso, To kvinder løber på stranden

 

Fuglehovederne kom til, fordi jeg ikke havde lyst til at tegne noget realistisk. Der er masser af dyremennesker i populærkulturen, som helt sikkert ligger i min underbevidsthed, men for mig handler det også om at illustrere tilværelsens sammensathed. – Det er hybrider jo velegnede til.

Cirklen omkring motivet kom først til, da jeg tog broderiet ud af broderirammen. Det havde dannet en fin cirkel rundt om moder og barn, som jeg bare måtte tilføje. Denne indramning understreger intimiteten i scenen og leder samtidig tankerne hen på glorier og Madonna med barnet.

Hand embroidery with mother and child

Alt dette – og sikkert meget andet, som jeg ikke er bevidst om – har altså indgået i den proces, som har ført til det broderi, som jeg i disse dage lægger sidste hånd på. Den kreative proces er altid forunderlig og fuld af mangeartede inspirationskilder.

GemGem

Reklamer

About Sara

https://instagram.com/smosberg/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s