Et sting af gangen: Stikkesting

Detail from hand embroidery on vintage fabric

Mosbergs lille broderiskole starter med det mest enkle sting, som er godt til konturer, nemlig stikkesting. De fleste kender dem måske fra håndarbejdstimerne som risting.

Her kan du se en række med bagsting (nederst) og en række med almindelige stikkesting (øverst). Jeg bruger begge dele flittigt i mit eget broderi, som du kan se på det øverste billede.

Different types of running stitch

 

Almindelige stikkesting

Ved stikkesting starter du med at stikke nålen igennem stoffet bagfra, lav et lille sting, stik nålen ned i stoffet og træk den op med samme afstand som før.

Running stitch

 

Bagsting

Hvis du vil have en ubrudt linje, skal du bruge bagsting, ds. at du nu stikker nålen tilbage bag det sidse sted, hvor nålen kom op og ned i det hul, hvor det forrige sting gik ned.

Running stitch

Træk så nålen op igennem stoffet igen foran det sidste sting i samme afstand som før. Herefter gentager du proceduren med at stikke ned i det forrige hul bag der, hvor din nål lige er kommet op.

running stitch

 

Frøsting

Stikkesting bruges til at skabe konturer i et broderi, men du kan også bruge dem til udfyldning. På engelsk kaldes dette “seed stitch”. Jeg har ikke kunnet finde en dansk betegnelse, så her kalder jeg det “frøsting”. Ved frøsting syr du flere rækker med stikkesting indeni den form, som du vil udfylde. Rækkerne skal være forskudte fra hinanden således, at der, hvor der er et mellemrum, i den første række, er der et sting i den anden osv.

Seed stitch

Frøsting er i øvrigt ikke det samme som rissting, som jeg kommer til senere. De sidste sys bevidst tilfældigt, hvor frøsting sys i lige linjer i et systematisk mønster.

 

Broder et æble

Brug nu stikkesting til at brodere et lille æble (stilk og blade kommer vi til senere). Tegn en cirkel på et stykke stof eller broder den på frihånd med bagsting. Herefter udfylder du æblet med små rækker af almindelige stikkesting. Overvej om du synes, det ser bedst ud, at du udfylder hele cirklen eller kun en del af den.

Embroider an apple with different types of running stitch

Lad være med at fokusere på, om alle sting er lige lange eller helt lige. Selv kan jeg godt lide, at broderi ikke er alt for sirligt og perfekt. Hvis du ikke bryder dig om dette, må du selvfølgelig pille op, hvis dine sting bliver unøjagtige, og prøve igen.

 

Utalling variationer

Der findes mange variationer af stikkesting. Hvis du er interesseret i at prøve nogle af disse, kan jeg varmt anbefale Sarah’s Hand Embroidery Tutorials, hvor der er en grundig gennemgang af mange forskellige stingtyper. På engelsk hedder stikkesting “running stitch” og bagsting kaldes for “back stitch”.

 

 

Reklamer

About Sara

https://instagram.com/smosberg/

1 Response

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s