Et hjem med indsigt og udsigt

Det er altid inspirerende at besøge min ven, Jette. Først og fremmest er hun et dejligt og spændende menneske. For det andet er hendes hjem en oase af kreativitet fyldt med hendes egne fotografier og installationer, kunst og kunsthåndværk. Hun bor højt hævet over en dansk provinsby, med mursejlere under taget om sommeren. Billedet af skyer og blå himmel er et, som Jette har taget af sin udsigt. – Man kan svagt ane spejlingen fra vinduet i venstre side.

 

IMG_5474

Allerede i gangen modtages man af Jettes fine samlinger. Her er det en opstilling med sten, keramik og akvareller på en kommode. Fra den lille gang er der et kig til det blå køkken.

IMG_5473

IMG_5476

På væggen over spisepladsen i det smalle køkken hænger en fin samling af postkort, Jettes egne fotocollager, akvareller og køkkengrej. De klare gule og røde farver spiller skønt sammen med de blå køkkenskabe.

 

The view from a window high over the city

Stuen har den skønneste udsigt over byens tage, og der er altid friske, vilde blomster fra Jettes daglige gåtur. Vindueskarmen bugner af smuk keramik og ting fundet i naturen. Jetter fortæller:

“Lige fra det øjeblik jeg trådte ind i min hule, højt hævet over byen, vidste jeg, at det var her, jeg ville bo, efter at være udvandret fra det Sjællandske tilbage til Jylland, hvor jeg havde boet i min barndom.”

IMG_5459

IMG_5467Stuen er, som overalt i lejligheden, fuld af Jettes opstillinger. Her har hun dekoreret en gammel bog, og sat den sammen med drivtømmer, fjer, sten og kreamik. På væggen hænger en smuk blanding af egne fotografier, værker som bla. er udført af hendes kunstnervenner, postkort og og andet, der fanger Jettes sikre øje. Jette fortæller:

“Jeg er ofte flyttet igennem årene og “små skatte” er flyttet med rundt, medbragt som en del af det eventyr livet er. Keramik, malerier, grafik og fotografier – der jævnligt, skiftes ud – er en del af mine minder. Også sten og ting fra skov og strand.”

IMG_5472

 

Jette har en skøn samling af keramiske værker – både store og blikfangende, som vasen herover, og ganske små, som blomsten herunder.

IMG_5471

 

Ud over at dyrke fotografi, akvarelmaling, mundtlig historiefortælling og skrivning, læser Jette bredt og meget, ligesom hun er en storfilmelsker.

IMG_5461

Her et broderi fra Jettes hånd, på baggrund af hendes fotografier, som hun er i gang med i sy din by regi.

 

Flere af Jettes fotocollager baseret på hendes egne fotografier. På billedet nederst til venstre har hun skrevet det kinesiske tegn for sjæl, og selvfølgelig har hun først læst op på betydningen og traditionen omkring tegnet.

 

IMG_5477

Et kig til soveværelset og den lille altan, som er en grøn oase på trods af sin ringe størrelse.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s