Høst: Septembers kreaboost

A wall plate with an added image of root crops

Septembers stikord til at booste din kreativitet er er “høst”. Jeg vil give dig nogle forslag til, hvordan du kan bruge ordet til at sætte gang i skabelsesprocesser, som ikke har andet formål, end at du udfolder dig kreativt. Sæt dig gerne for at lave et lille projekt om ugen. Det behøver ikke at være fint. Du behøver ikke at vise det til nogen. Det er din leg, din udforskning af dit eget kreative potentiale.

Poem by Sara Mosberg Iversen

Kom i gang

Hvis du vil lege med på denne udfordring, så start med at tænke over ordet “høst” – Hvilke billeder opstår i dit hoved? Hvilke minder, dufte og lyde? Skriv herefter “høst” på et stykke papir og brug to minutter på bare at skrive alt ned, som du kommer i tanker om.

Når du er færdig, så læg papiret væk. Du kan evt. vende tilbage til det i løbet af måneden for at hente inspiration. Kunsten er nu at holde ordet “høst” i baghovedet og være åben for inspiration, gode motiver, sammenhænge, der kunne blive til en interessant tekst osv.

Mark/ør, komposition af Sara Mosberg Iversen

Fire, små projekter på en måned

For at give dig nogle rammer at udfolde dig indenfor vil jeg foreslå, at du laver fire, små projekter i løbet af september måned (rækkefølgen på de første tre er underordnet):

  1. Skriv en kort eller længere tekst, som er inspireret af ordet “høst”. Hvis du er helt blank så brug associationsskrivning og skriv i hånden. Du starter simpelthen bare fra toppen med ordet “høst”, og herefter skriver du lige, hvad der falder dig ind. Du bliver ved, indtil papiret er helt udfyldt. Læg papiret væk og vend tilbage til det næste dag. Kig på det, du har skrevet med nye øjne. Måske er der et ord eller en sætning, som brænder igennem. Start på et nyt papir med det ord eller sætning, og prøv nu at skrive et digt ud fra de stumper, som du har.
  2. Eksperimenter med strukturer og farver ud fra ordet “høst”. Find et stykke papir og en kuglepen, en blyant, tuscher eller vandfarve. Sæt tyve minutter af til at udfolde dig på dit papir med farver, former og strukturer, der er inspireret af ordet høst. Det behøver ikke at ligne noget. Gem papiret når du er færdig, lige meget hvad du synes om resultatet.
  3. Find noget i naturen, der for dig har noget med høst at gøre. Det kan være frøkapsler, blade, pind, frugter eller sten. Saml nogle af disse ting sammen og tag dem med hjem.
  4. Lav en collage om høst. Sidste trin er at bringe alle disse forskellige elementer sammen til en collage. Brug bare de elementer, som du synes fungerer sammen – ds. ikke nødvendigvis hele din tekst eller hele din tegning. Det kan også være, at du har andre ting, du kan tilføje til din collage, for at den bliver, som du gerne vil have den. Læg tingene i en komposition, som du godt kan lide, på en velbelyst flade. Tag en masse billeder og rediger dem evt. herefter ift. at skrue op og ned for farver, tilføje mere kontrast osv. Del gerne disse billeder og tag dem #septemberkreaboost og gerne også @smosberg – du må også gerne sende et bidrag her til bloggen, hvis du har lyst.

Fir seeds

Hav en skøn september. – Håber I har lyst til at lege med!

Reklamer

About Sara

https://instagram.com/smosberg/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s