Fredagsfund: En kuffert til Andalusien

I morgen formiddag flyver vi til Andalusien sammen med hele min mands familie til en uge med samvær, varme, pool, god mad, oplevelser og afslapning. Fredagsfund i dag har derfor fokus på ting, der enten er i min kuffer, eller som jeg gerne ville have med.

Bog til noter og skitser

Jeg har utroligt mange bøger, som er mere eller mindre fyldte med skriblerier og skitser, og det er bestemt et must for mig at have med på en rejse. Skulle jeg have en helt ny og ubrugt bog med, kunne jeg godt tænke mig dette marmorerede eksemplar fra ChingCreates.

notebookPens

 

Rød læbestift

Jeg har ikke gået med makeup i årevis, men fik pludselig lyst til en rød læbe i sommers. Så jeg købte en skøn, knaldrød læbestift, som jeg bestemt godt kunne lufte mere. Mine børn har dog endnu ikke vænnet sig til det. Som min datter siger: “mor, der er altså bare nogen, som ikke skal gå med læbestift”. Men læbestiften skal på mindst en gang på ferien, har jeg sat mig for.

clarins

Skjortekjole i silke

Jeg købte et eksemplar af denne lækre, blåstribede skjortekjole fra Noa Noa på tilbud i juli. Den er perfekt både over badetøj og til at gå ud at spise i, og så er den ikke mindst superskøn at gå med. Så den var det første, der røg i kufferten.

En digtsamling

Jeg har altid bøger med, når jeg rejser. Jeg ville ønske, at Marie Silkebergs nyeste digtsamling Atlantis lå i min kuffert, for den vil jeg rigtig gerne læse.

atlantis

 

Solbriller med gule glas

Det er flere år siden, at jeg havde solbriller med gule glas, men jeg vil gerne have nogen igen. Alting ser bare smukkere ud gennem gule glas. Det kunne fx være de her aviator solbriller.

solbriller

 

GemGem

Reklamer

About Sara

https://instagram.com/smosberg/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s