At være en familie af introverte

Vi er en familie af introverte, som, på trods af at vi nyder andre menneskers selskab, alle har brug for at kunne trække os tilbage for at lade op og få ny energi. Vi har det godt i vores eget selskab og har også brug for, at vi ikke hele tiden skal afsted til alle mulige ting udenfor hjemmet.  (Min søn er måske undtagelsen: Selvom det trætter ham, hvis vi skal noget hele tiden, trives han allerbedst i selskab med os eller sine venner. Han hænger dog i hverdagen, når han har fri, mest ud med sine venner online.)

MosbergsIntrovert1

Det ekstroverte ideal

Selvom vi er en familie af introverte gik det i foråret op for min mand og mig, at alle de forestillinger vi selv – og mange af dem vi kender – har om, hvad et godt familieliv er, typisk er baseret på ekstroverte personlighedstræk. – Familien der hele tiden hænger aktivt ud sammen, har masser af gæster, tager på ture “out of the house”.  Det hænger nok til dels sammen med, at i de familier, vi selv er en del af, har drivkraften i familielivet været ekstrovert. Og selvom både min mands og mine egne introverte træk er blevet respekteret, da vi var børn, har der alligevel været et klart ekstrovert ideal. Det giver mening, da begge vores mødre er ekstroverte. Det er også tydeligt, at jeg har internaliseret dette ideal, fordi jeg allerede på dette tidspunkt i posten har stor trang til at forklare og understrege, at det jo ikke er sådan, at vi som familie aldrig gør ting sammen. For selvfølgelig gør vi det. Men det indre ekstroverte ideal hvisker altid, at det ikke er nok.

MosbergsIntrovert2

Det gode familieliv med plads til introverte?

I mange år har jeg givet det ekstroverte ideal ret, på trods af at jeg selv og resten af familien tydeligvis har haft behov for med jævne mellemrum at kunne trække os tilbage hver især med vores projekter. Det vil sige, at jeg har følt, at vi aldrig gjorde nok sammen og ofte skammede mig over, at vi var sådan en dårlig familie. Det er først indenfor det sidste års tid, at det er lykkedes mig at vende spørgmålet på hovedet og tage udgangspunkt i, hvad vi hver især har behov for, frem for alle de forestillinger, jeg har bygget op gennem et langt liv ud fra egne erfaringer, film, bøger, osv. Det er en god begyndelse, tænker jeg, men samtidig er min mand og jeg enige om, at vi ikke rigtig har nogle gode rollemodeller for andet end et ekstrovert drevet familieliv. Det rejser spørgsmålet hos mig: Hvad indebærer et sundt og givende familieliv, som også giver plads til familiemedlemmernes introverte træk? Jeg har ikke et fyldestgørende svar på dette endnu. Men jeg er blevet bedre til at respektere både mine egne og resten af familiens behov i stedet for at underkende dem eller føle, at de er forkerte.

MosbergsItrovert3

Hvad tænker du?

Kender du til til gode rollemodeller, inspiration eller har input til disse tanker, hører jeg det meget gerne. For jeg er på udkig efter, om der dog ikke kunne findes nogle gode rollemodeller et sted derude.

Reklamer

About Sara

https://instagram.com/smosberg/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s