Fredagsfund: Nuttet julebagværk

Mens jeg har været ved at søge juleinspiration online er jeg stødt på rigtig mange nuttede billeder af julebagværk. Hagen ved flere af disse billeder er, at de ikke nødvendigvis kommer med en opskrift, eller at opskriften er på fx japansk. Alligevel har jeg lyst til at dedikere denne uges fredagsfund til nogle nuttet julebagværk. Uden opskrifter er de fleste af billederne mest til inspiration, men jeg har forsøgt at finde opskrifter, som selv kan eksperimentere med. Jeg har dog ikke haft mulighed for at afprøve nogen af dem endnu, selvom jeg har sat mig for, at vi skal bage mindst en af disse (små)kager inden jul. (Forsidebilledet er fra sidste jul, hvor jeg bagte en krydret julekage med en snelandskab af marengs, mums …)

Spiselige fluesvampe

Fluesvampe er virkelig flotte, men normalt må man jo ikke spise dem. Det kan man roligt gøre med de her småkageversioner, som viser svampene fra deres mest poppede og nuttede side.

MosbergsNuttedeSmåkager
foto aams via Flickr

Der er ikke nogen opskrift med lige dette flotte billede, men det er der råd for. Jeg har først fundet nogle amerikanske opskrifter, der ser ud til at gøre tricket. De er dog ikke lige til at replicere, fordi de benytter ingredienser, der er lidt svære at få her hjemme. I stedet har jeg fundet denne opskrift på vaniljiesmåkager til julepyntning fra ellevildmadblog, som kommer tæt på de amerikanske. Man kan enten stikke kagerne ud med en svampeform, der fås i mange udstikssæt, eller skære dem forsigtig ud med en kniv.

 

Spis et julelandskab

Denne helt utroligt flotte juletærte er selvfølgelig fransk og fyldt med chokolade. Opskriften kan du finde på Cyrille Thomas virkelig flotte madblog, Carnet Parisiens. Opskriften er på fansk, som jeg ikke er videre kyndig i, men jeg forstår nok til at se, at der er tale om en tærtedej med mandler, der er fyldt med chokoladeganache.

MosbergsNuttetBagværk
Foto Cyrielle Thomas

 

Asiatiske bjørnekillinger

Jeg er ikke helt sikker på, at disse småkager er formet som bjørne eller killinger. – Kære er de i hvert fald. Denne opskrift stammer fra en japansk blog, Mai’s land, så også her må der improviseres ift. en opskrift.

MosbergsBearKittens
Foto Mai

Hvis jeg skulle bage disse småkager ville jeg lave en julet og krydret dej beregnet til udstikning, fx denne opskrift på krydderkager fra Mette Blomsterberg. Det ser ud som om snuderne er lavet af et lille stykke lys dej, men man kunne også bruge glasur. Til øjnene kunne man bruge sukkerkugler eller glasur i en anden farve. På billedet ligner det et lille bær, og man kunne eksperimentere med tørrede tranebær, men de er sjældent pænt runde.

 

På med vanten

Disse kagevanter er svære at stå for, synes jeg. Mens mange andre opskrifter dækker dem helt med glasur, synes jeg at de er superfine i denne mere enkle, svenske udgave fra Diana Dontsovas blog, Diadonna.

MosbergsJulevanter
foto Diana Dontsova

 

En ske med krydderi

Jeg slutter med disse fine småkageskeer, som Hanna Kristinsdóttir har opfundet. Du kan se dem på hendes blog, Sjarmerende jul. Der følger ikke nogen opskrift med, men hun skriver, at der er tale om “pepperkaker”, vel en slags norske sirupskager. Jeg har fundet en ægte norsk opskrift her.

Mosbergspepperkake
Foto Hanna Kristinsdóttir

GemGem

GemGem

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s