Afslutninger og begyndelser

Jeg er gået igennem døren til det nye år, som stadig står på klem bag ved mig. 2017 er ikke et år, jeg lige bliver færdig med, bare fordi batterierne er fyret af og nu står og bliver opløst af regnen ude på villavejene.

2017 har på mange måder været et af de værste år i mit liv, men samtidig har det ført virkelig megen personlig vækst og udvikling med sig. På denne tid sidste år fik vi først at vide, at min mand nok havde cancer, så at det var falsk alarm, og så at der alligevel var tale om en anden og ganske alvorlig form for cancer. Det første halve år kæmpede han for sit liv igennem en række af skrappe kemokure og indlæggelser med infektioner, mens jeg kæmpede for at holde sammen på resten og ikke mindst sikre en så tryg tid for vores børn som muligt. Familie og venner stod i kø for at hjælpe og opmuntre, ligesom der var stor forståelse fra mit arbejde – og tusind tak for det! Vi fik os alle kæmpet igennem, og min mand er erklæret helt rask i dag. Den anden halvdel af 2017 har vi så brugt på at komme os, slikke sårene og reorientere os i en verden, der ikke har forandret sig, men føles anderledes, fordi vi har ændret os igennem forløbet. Aldrig har jeg været så helt igennem udmattet. Også min mand og børnene har brugt det sidste halve år på at komme sig. Kroppen er nedbrudt efter intensiv kemo, og tæppet er revet væk under en, når ens forældre pludselig kan dø. Dag efter dag har vi restitueret os, og vi ved at være på den anden side. Jeg står over for 2018 som et tomt kar. Jeg har ikke en masse planer og forestillinger. Det er på mange måder stadig en dag af gangen. Slet ikke et dårligt sted at være.

Midt i min kamp og udmattelse havde jeg behov for ny energi, og det fandt jeg ved at vende tilbage til kreative sysler og hobbies, som jeg længe ikke havde givet mig tid til. Det var også derfor, at jeg gav mig til at blogge. Jeg havde brug for at fokusere på noget andet end sygdom og kamp og mit arbejde. Den del af 2017 har været fantastisk og inspirerende. Jeg har ikke noget klart billede af, hvad der skal ske med det kreative heller. Men jeg vil gerne udvikle mig videre og holder øje med åbninger og muligheder.

Måske har du som jeg haft et aldeles svært 2017. Måske har det været det bedste år i dit liv. Måske har det bare været endnu et år i en lang række af ens år, der hober sig op. Uanset hvad vil jeg ønske dig en god start på 2018 og håbe på, at det bliver et år, som byder på udvikling, styrke til at møde både glæder og sorger, og masser af liv.

IMG_3837

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s