En tosset dukkesamler

Sidste sommer købte jeg en Blythe-dukke til mig selv, og det blev startskudet på en hobby, som jeg har meget glæde ud af. Da jeg fortalte min mor om mine dukker i efteråret, syntes hun, det var spændende, men hun sagde også: “nu, må du altså ikke ende som sådan en tosset dukkesamler”. Det forsikrede jeg hende om, at jeg nok skulle lade være med, med siden har det ene ført det andet med sig …

 

IMG_0303

 

Verden set med dukkesamlerøjne

For det første har jeg fået et nyt blik på verden: et dukkesamler blik. Samtidig med at jeg forholder mig til tingene, som jeg plejer, ser jeg også med nye øjne på mangt og meget. Gammelt ragelse kan måske laves om til dukketilbehør, og sager jeg aldrig ville kaste et blik på før, fanger nu min interesse, fordi de passer ind i min dukkeverden. For eksempel kom jeg i efteråret i tanke om, at der vist stod en kuffert med gammelt dukketøj hjemme hos minde forældre. Den havde jeg ikke skænket en tanke i mere end 20 år, men pludselig var den værdifuld som guld, og jeg kunne slet ikke udholde tanken om, at den måske i mellemtiden var røget ud i en oprydning. Det var den heldigvis ikke. Det var sjovt at gense det gamle dukketøj og alle de minder, det bragte med sig. Der var kjoler, jeg havde købt i kælderen hos en gammel syerske før jeg fyldte fem. Der var Daisy-sko i klare farver, og en masse blankt Barbie-tøj, som var slidt helt i stykker og bare røg ud. Det er også sjovt at se tøjet igen, fordi jeg ser det med en voksens blik, samtidig med at jeg gemmer barnets minder i mig. Det tøj, som jeg dengang bedst kunne lide, det købte Barbie-tøj, siger mig ikke noget i dag. Det gør derimod det håndsyede tøj, som jeg den gang fandt både grimt og kedelig. Det føles som en stor gave at få alt dette igen, men på en ny måde.

 

DukkesamlerMosbergs

 

Nu med dukkehus

Når man først har fået et dukkesamler blik bliver ingenting det samme igen. Tværtimod griber det om sig. Det gik nemlig op for mig, at hvis jeg kunne samle på dukker, kunne jeg jo også samle på dukkehuse. For nogle år siden fik jeg min mosters dukkehus, som er lavet af min morfar, og som hun ikke havde plads til. Tanken var, at jeg kunne sætte det i stand sammen med datteren, som så kunne lege med det. Men det blev hurtigt klart, at hun ikke rigtig havde interesse for det. I stedet endte huset som boghus i stuen, og det faldt mig aldrig ind, at jeg jo kunne sætte det i stand for min egen skyld. Min mor har et dukkehus magen til min mosters, også lavet af min morfar, som jeg har leget med som barn. Det havde stået på loftet i mange år, uden at jeg havde skænket det mange tanker. Til jul fik en såkaldt Middie-dukke i julegave af min søde mand. Denne dukke er kun 20 cm høj og perfekt til min mors dukkehus, som pludselig blev yderst interessant. Min morfar lavede det nemlig ikke i det typiske dukkehus format 1:12, men snarere 1:9. Det ærgede mig usigeligt som barn, fordi huset var for stort til alle de smarte Lundby dukkemøbler, men til min Middie er huset perfekt. Så nu er jeg ikke bare dukkesamler, men har også et skrummel af et dukkehus, som jeg så småt er gået i gang med at renovere.

 

DukkesamlerMosbergsDukkesamlerMosbergsm

 

Ét dukkehus fra eller til …

Historien slutter ikke her, for der kommer endnu et dejligt dukkehus til inden længe. Min kære faster er nemlig også glad for dukker, og hun indrettede sammen med sit barnebarn et dukkehus, som hun samlede ting til i mange år. Huset bliver ikke længere brugt, og var, til min fasters skræk, mere eller mindre endt som skohylde, der hvor det blev opbevaret. Da hun hørte om min dukke-hobby, spurgte hun, om jeg kunne tænke mig at arve dukkehuset med alt tilbehøret. Selvom jeg aldrig har set huset, sagde jeg med det samme ja, for jeg ved, at det må være vidunderligt, når det er min faster, der har sat det sammen. Der går et stykke tid til, at jeg kan hente det, men jeg glæder mig allerede som et lille barn, til at føje endnu et hus til samlingen. Det betyder vel, at jeg ikke bare er dukkesamler, men også samler på dukkehuse! Måske nærmer jeg mig det territorium, som jeg lovede min mor at undgå. Jeg er dog ligeglad, for det er så dejligt at lege med dukker.

 

DukkesamlerMosbergs

 

Hvis du vil følge med i mit dukkeeventyr, så har de deres egen Instagram-konto: @dea_doll .

 

 

Reklamer

About Sara

https://instagram.com/smosberg/

5 Responses

  1. Hvor er det bare hyggeligt – jeg har også gemt mine gamle, fine dukkehus ting, som jeg helt sikkert en dag vil prøve at lave et hus til. Jeg elsker alle former for skør samlermani, bare folk gider interessere sig for noget, synes jeg det er fedt 😀

    – A

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s