Fredagsfund: Lille, mindre, micro

Jeg er stadig ikke færdig med Japan, og i denne uge fokuserer fredagsfund på et fænomen, der på japansk kaldes “kyosho jutaku“. Det er meget små boliger, som i Japan kan findes i såvel tætbebyggede storbyer, som i mindre byer og landsbyer. Vi stødte selv på flere af slagsen under vores besøg i Tokyo, og alene størrelsen gør dem fascinerende. Det at bygge bittesmå hjem er blevet lidt af en japansk specialitet, og mange af disse bygninger er også spændende rent arkitektonisk.

Der er flere grunde til, at der bliver bygget flere og flere små beboelseshuse i Japan. For det første kan det være svært at finde ledige grunde. For det andet er grundpriserne virkeligt høje, og derfor udstykkes de ofte i mange små stykker. For det tredje er det normalt i Japan, at huse bygget i nyere tid rives ned efter 15-30 år og erstattes af nye. (Dette sidste er et komplekst fænomen, som man kan læse mere om i denne rapport af Richard Koo og Masaya Sasika).

 

Nishizawa bygningen

Grunden er bare 4×8 meter, men det var nok til at arkitekten Ryue Nishizawa kunne skabe en spændende kombineret bolig og kontor til et par skribenter, som ønskede at bo midt i byen. For at sikre masser af lys består facaden af glas, mens privatlivet er sikret med grønne planter og sågar et gardin.

Nishizawa
Foto af Iwan Baan

 

indoors
Foto af Iwan Baan

 

plants
Foto af Iwan Baan

 

Lucky Drops

Ingen grund er tilsyneladende for smal, til at en japansk arkitekt kan bygge en fascinerende bolig der. I dette tilfælde er grunden lidt over tre meter bred men snævrer ind i en slags trapezform til bare 0,8 meter. Til gengæld er grunden 29 meter lang. Her har Atelier Tekuto bygget et hus, der ligner en dråbeformet rispapirslampe. Jeg kunne godt tænkte mig at se huset møbleret, hvis det i det hele taget er muligt, men det har jeg desværre ikke kunnet finde nogen billeder af.

drops1.jpg
Foto Makoto Yoshida

 

drops2.jpg
Foto Makoto Yoshida

 

drops3.jpg
Foto Makoto Yoshida

 

Shinjuku small

Junpei Nousaku Architects har tegnet denne smukke bolig, som ligger i Tokyo. Her udnyttes husets langside med glasfacader, for at indfange så meget sollys som muligt. Opholdsrummet har en imponerende højde, mens mere private funktioner som soveværelse og bad er gemt væk i kasser over flere etager.

shinjuku011.jpg
Foto via Junpei Nousaku Architects

 

shinjuku1
Foto via Junpei Nousaku Architects

 

3居間低
Foto via Junpei Nousaku Architects

 

Syv niveauer på to etager

Det sidste hus, tegnet af Tato Architects, er ikke stort efter dansk målestok, men det er heller ikke et rigtigt kyosho jutaku. Når jeg alligevel har det med, er det fordi, det er smukt og udfordrer ideer om, hvordan et hjem skal være. Der er nemlig ikke mange skillevægge i huset, fordi familien ønskede mærke hinandens nærvær, lige meget hvor de opholdt sig. For alligevel at sikre mulighed for privatliv og for at skabe et spændende rum, er der i stedet bygget syv niveauer, som spænder over to etager.

yo-shimada-house-miyamoto-designboom-02
Foto Shinkenchiku Sha

 

yo-shimada-house-miyamoto-designboom-07

 

yo-shimada-house-miyamoto-designboom-05

Reklamer

One thought on “Fredagsfund: Lille, mindre, micro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s