En finger til konkurrencesamfundet

Vi lever i et konkurrencesamfund, som på forskellige måder fungerer ved at sætte mennesker op imod hinanden og sammenligne dem. Det er mange forskellige mekanismer i samfundet, som trækker i den retning og har gjort det længe. Det forekommer mig, at presset hele tiden øges.

 

Kernen i samfundet?

Konkurrence er fx helt central for markedskapitalisme, i en grad at det nærmest anses for at være en naturlov, at konkurrence er godt. Men også den socialistiske velfærdsstat har længe indoptager konkurrenceparametre i sit virke; institutioner måles og sammenlignes, skolebørn sammenlignes både nationalt og internationalt, på arbejdet måles og sammenlignes vore præstationer. Samtidig hører vi hele tiden, at vi ligger i konkurrence med hele verden om et eller andet ikke nærmere defineret, der skal sikre os gode liv og tryghed. Det er heller ikke længe siden, at det skabte overskrifter, at danskerne nu er rykket endnu et trin ned på lykkemålingsskalaen, overhalet af både Norge og Finland. – For selvfølgelig er lykke noget, vi konkurrer om at være bedst til.

Mange unge føler sig også under pres fra af de billeder og fortællinger, som de ser på sociale netværksmedier, fordi det ligger så lige for at sammenligne. – Og det kan ærlig talt være vanskeligt at “vinde” en sammenligning, når man sammenligner sig selv oplevet indefra med andre, der kun opleves udefra. Når vores gøren og laden på sociale netværksmedier ydermere valideres med likes eller kommentarer, giver det endnu mere grund til at sammenligne – for hvorfor får hun flere likes, end mig, og hvad har han, som jeg ikke har?

 

IceFjordMosbergs

 

Et grundlæggende impuls?

En biolog eller psykolog ville sikkert tilføje, at trangen til at sammenlinge og konkurrere er oldgammel og bare ændrer sig med tidernes skiften og finder nye udtryk. At der er tale om et urgammel impuls, og at det fleste arter til enhver tid fx har udviklet måder, hvorpå det bliver tydeligt, hvem der er de stærkeste eller mest intelligente individer. At det er nødvendigt med disse sammenligninger og konkurrencer, fordi det til enhver tid dels gælder artens overlevelse, dels at individet får spredt sine gener mest muligt.  Dertil er der at sige, at vi mennesker er mere end vores biologi. Vi er netop kulturelle væsner, åndsvæsner, som har udviklet os og ændret os mere end nogen anden art. Vi kan, selvom det ofte er svært, sige fra og til.

Det hører selvfølgelig med til historien, at konkurrence ikke nødvendigvis er noget skidt. Mange vil måske ligefrem sige, at det er den vigtigste drivkraft, som vi mennesker har. – Ja, konkurrence og sammenligning har sikkert en plads, men der kan også tage overhånd. – Tilværelsen er ikke et nulsumsspil, hvor meget magtfulde mennesker end tror og påstår det. Personligt vil jeg hellere lade mig inspirere af dem, der i stedet taler den kollektive drivkraft, der findes i samarbejde og omsorg. Læs fx Donna Harraways kritik af dyrestudiers fokus på konkurrence frem for samarbejde i Simians, cyborgs and women.

 

Det gode nok liv – endnu en gang

Som mange andre kæmper jeg selv med trangen til at sammenligne mig med andre, og til at forsøge at være bedst. Ikke mindst i forhold til mit arbejde. Nu arbejder jeg desværre i en meget konkurrenceorienteret branche, så det ligger lige for denne stræben og målen og sammenlignen sig selv med andre. Men jeg har for længe siden bestemt, at jeg ikke vil lægge under for det pres, som både kommer indefra og udefra. Jeg vil ikke måle værdien af mit liv og virke i forhold til, om jeg kommer foran nogen andre, får flere udmærkelser, større netværk, mere opmærksomhed og omtale, og hvordan den slags nu ellers kan komme til udtryk. Her kommer ideen om det “gode nok liv” ind endnu en gang. Jeg har bestemt mig for, at succes for mig er at gøre mit arbejde godt – ikke strålende, exceptionelt eller bedst, bare godt nok.

For mig er livet for kort til at kaste sig over konkurrencen og lade den opsluge alt i jagten på tinderne. Men det betyder ikke, at trangen til at sammenligne mig selv med andre eller til at konkurrere går væk. Hele tiden dukker den indre stemme op, som minder mig om, at jeg ikke brillerer, og hele tiden må jeg huske mig selv på, hvad jeg stiler imod: at have det godt, at gøre en forskel for andre i det daglige, at skabe, at glædes over de små ting, at udvikle mig. Jeg vil gerne arbejde for en dagligdag og et samfund, hvor det er der er plads til den slags succeskriterier, og jeg vil gerne lære mine børn, at de ikke skal måle sig med andre, at det ikke er nødvendigt at komme først. Jeg vil gerne give konkurrencesamfundet fingeren og slå et slag for det gode nok liv.

 

IceMosbergs

Reklamer

2 thoughts on “En finger til konkurrencesamfundet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s