Fredagsfund: Upcycling

Det er længe siden, at jeg har lavet fredagsfund pga. travlhed, og fordi jeg ikke lige havde nogle interessante ideer til fund. Men denne uge er der fokus på upcyling, som man med lidt god vilje kan oversætte til “opbrug” på dansk. Der er altså ikke bare tale om genbrug. Derimod tager man noget brugt og tilføjer det ny værdi ved at ændre det på forskellig vis.

 

En sky af plys

Plyssky er et fantastisk koncept, som efterhånden har nogle år på bagen. Der er tale om en butik, der handler med upcyclet børnetøj i alle størrelser op til 164 cm. Kvinderne bag, søsteren Sine og Anne Sørensen, skriver bl.a. om deres vision: “Vi er bekymrede for jordens tilstand og vil gerne bidrage til at nedsætte forureningen. Vi vil også gerne give en hånd til børnefamilier, så det bliver let at købe smart og miljøvenligt børnetøj. Desuden støtter vi Mødrehjælpens prisværdige arbejde for at give alle børn en tryg opvækst.”

Plyssky køber det tøj fra Mødrehjælpens genbrugsarbejde, som ikke kan sælges i butikkerne pga. huller eller pletter. Dette tøj bliver redesignet på forskellig vis, så det bliver både superfint og så godt som nyt. Virksomheden er også en del af København Kommunes genbrugseksperiment Guldminen.

 

plysskycirkus
Foto via plyssky.dk

 

Fra flamingo til multimøbel

RR201 er et multimøbel designet af spanske Andreau Carulla for den trestjernede restaurant El Celler de Can Roca, som efter sigende er et af de bedste spisesteder i verden. Som en del af projektet Roca Recicia, hvor restauranten arbejder på at genbruge deres affald, har Carrulla arbejdet på at genbruge de flamingokasser, som restauranten hver dag modtager råvarer i.

 

el-celler-de-can-roca-furniture-andreu-carulla-design_dezeen_2364_hero-1-852x479
Foto via dezeen.com

 

Flamingo er svært at genbruge, men Carulla har lavet en proces, hvor kasserne først nedbrydes i små dele og derefter dampes i en form for igen at komme til at hænge sammen. Endelig påføres det hele et miljøvenligt ydre lag, som holder det hele sammen, gør produktet vejrbestandigt og tilføjer farve. Møblet er ifølge designeren meget holdbare og vejer samtidig meget lidt. Du kan se hele processen i denne video:

 

 

Wear your waste

Designeren Lisbeth Solsø arbejder med upcycling i sine creationer, bl.a. hendes wear your waste kollektion af fritidstøj til mænd, der er syet af 100% genbrugsstof. Tøjet kan kan ses i butikken Højkant i Aarhus og købes på bestilling. Lisbeth Solsø skaber også upcyclet tøj til kvinder og spændende brudekjoler, designet sammen med de kommende brude.

 

pocketpocket.jpg
Fotos via lisbethsolsoe.com

 

Fra færgeleje til møbel

Thors Design er en dansk virksomhed, der producerer og sælger møbler lavet af træet fra nedlagte, danske færgelejer. Det gamle hårdtræ er både yderst smukt og holdbart. Virksomheden skriver om det træ, der benyttes: “Alt træ, der anvendes til THORS-DESIGN møbler er mere end et århundrede gammelt, hvoraf de 60 år har været i danske havne. Dette bæredygtige træ er verificeret og indeholder udelukkende naturlige olier.”

 

bændkThors
Foto via Thors Design

 

 

Reklamer

2 thoughts on “Fredagsfund: Upcycling

    1. Tak Helene – dem er vi også virkelig glade for. Det er fedt, at de får det til at se ud som om, at bøgerne svæver på væggen 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s