Håndarbejde og hoved-rengøring

Jeg lever af at bruge mit hoved. Som forsker og underviser består mit arbejde i at bearbejde, analysere og formilde mere eller mindre indviklet stof. Når jeg trænger til en hoved-rengøring – og det gør jeg tit – tyer jeg som regel til håndarbejde eller gåture. Havearbejde og bagning fungerer i øvrigt også fint.

 

Lydbøger og dukketøj

Lige for tiden slapper jeg af med at sy dukketøj og høre lydbøger. Jeg syr i hånden, selvom det er tidskrævende; kanter hvert stykke udklippet stof med små sting, før jeg fæster delene sammen. Langsommelighed og gentagelsen af den samme bevægelse er netop pointen. Læg dertil lyden af en stemme, der læser op. – Det hensætter mig i en så nær-meditativ tilstand, som jeg mit rastløse sind kan holde udholde.

 

overallsMosberg

 

I  min sofa med sytøjet i hænderne, har jeg grinet højt af David Foster Wallaces indgående beskrivelse og analyse af et luksuskrydstoget i 1990erne. Jeg har lært om japansk historie, europæisk søfart og handelsbestræbelser fra Giles Miltons fængslende historie om den engelske styrmand, der i 1600-tallet ankommer nær død af sult til Japan og ender som rådgiver for kejseren. Det er også blevet til en vild fårejagt; Haruki Murakamis første bog, der blev oversat til dansk, og som bestemt tåler et genhør.

 

overallsSleepMosbergs

 

Kombinantionen af håndarbejde og lydbog er perfekt for mig. Jeg kan ikke høre lydbog uden at lave noget, og håndsyningen bliver for kedelig, hvis der ikke sker noget andet imens. Jeg er stor fan af eReolen, som giver mig skattebetalt adgang til lydbøger og ebøger, selvom jeg godt kan frygte, at det er en service, der på sigt kommer til helt at underminere folkebiblioteket.

Reklamer

Tokyo til februar

Jeg har længe drømt om at gense Tokyo – hvor jeg har været en  gang før – sammen med mand og børn. Det er en by, der på én gang er genkendelig, utrolig fremmed og altid fascinerende. Der er syret popkultur for fuld skrue og neddæmpet tradition side om side i den hektiske, men velorganiseret millionby. Vi har talt om at tage afsted i flere år, og nu har vi så endelig købt flybilletter og booket en airbnb! Vi skal tilbringe vinterferien i Tokyo, og jeg glæder mig rigtig meget. Vi forbereder os ved at læse højt af Asger Røjles Seikatsu: Japansk hverdagsliv. Der er dog også andre kilder til inspiration, som ikke alle er faktabaserede.

Totoro og pokemon

For børnene stammer kendskabet til Japan fra Hayao Miyazaki uovertrufne film. Faktisk var datteren ikke særlig glad for at se film, da hun var lille – det er hun stadig ikke, men Miyazakis tegnefilm har vi set mange gange. Særligt Min nabo Totoro og Ponyo på klippen ved havet. Efter min mening er Min nabo Totoro en af de bedste børnefilm, der er lavet. Den handler om et par søstre, som sammen håndterer en flytning til et nyt sted og deres mors alvorlige sygdom. De får hjælp af deres fantasi, eller en venligtsindet, lokal naturånd, alt efter hvordan man nu tolker filmen. I modsætning til Disneyfilm, som  tegner persongalleriet absolut ondt og godt, og desuden følger en en meget stejl spændingskurve med voldsomme klimaks, virker Miyazakis film på en anden måde. Dels er persongalleriet meget mere dobbelttydigt og karakterer er sjældent bare onde eller gode. Dels sker der nok virkeligt alvorlige ting, men der bygges på til dem på en anden måde end i en typisk Disneyfilm. Børnene og jeg er stadig store Miyaki-fans.

 

Pokemon serien er også blevet set af både søn og datter igen og igen, ligesom vi alle spiller Pokemon Go mere eller mindre dedikeret. Der er blevet opfundet og tegnet pokemons, leget pokemon-jagt, -træning og -kamp, samt samlet på kort. Serien blander teknologi, natur og nuttethed på en måde, der appellerer bredt og ikke er henvendt enten til piger eller drenge. Jeg kan godt blive træt af de lidt anstrengende pigestemmer, men sådan skal piger nu en gang lyde i japansk pop-kultur. Ret overspændte og absolut kære.

Jeg har op til vores tur ledt efter gode børnebøger til 11-årige om Japan, men det er mest manga, jeg har fundet, og det har ikke vakt begejstring hos ungerne. Anbefalinger modtages gerne.

 

Magisk realisme og kogekunst

Husbonden og jeg selv læser også japansk fiktion, og vi er begge, som så mange andre danskere, meget begejstrede for Haruki Murakami. Senest tilbragte jeg et par dage i sofaen med at lytte til En vild fårejagt, mens jeg reparerede og tilpassede gammelt dukketøj til mine dukker. Det var en skøn måde at slappe helt af på i juleferien. Jeg har desuden haft den store oplevelse at høre ham læse op af egne værker på japansk, da han modtog H.C Andersen Literature Award i 2016.Jeg forstår ikke et ord japansk, men det gjorde stadig stort indtryk, og blev oversat af Mette Holm. Bl.a. gik det op for mig, at der findes mange lydord på japansk. Når det på dansk hed “knagede”, læste han i stedet en serie lyde op, der lød som knagen. Det samme gjaldt andre lydorienterede udtryk som “klapren”, “knirken” osv.

IMG_3108

 

Lige nu er jeg også meget optaget af en fantastisk bog af Frederik Jensen Wabi sabi: En rejse i det japanske køkken. Det er bog, der beskriver hans oplevelser i forskellige japanske restaurantkøkkener, som han arbejder sig igennem, for at lære Japansk kogekunst fra bunden. Spækket med spændende beretninger, flotte billeder og opskrifter, giver bogen mig endnu mere lyst til at udforske det japanske køkken. Mit kendskab lige nu begrænser sig mest til sushi, ramen og yakitori. Om jeg ligefrem har mod på at kaste mig over bogens opskrifter ved jeg ikke. Dels har jeg ikke store forhåbninger til, at familien vil kunne lide dem. Dels indeholder de næsten alle særlige japanske ingredienser. Men når han skriver om dashi, får jeg lyst til at lave denne umamimættede fond, der kogt på tang og røgede tunflager.

Wabi-Sabi

En legotastisk tur

I anledning af efterårsferien var vi en tur i Lego House i går. Stedet har kun været åbnet for besøgende en lille måneds tid, så jeg tænkte, at andre kunne være interesserede i at høre, om det er turen værd. Lad mig med det samme sige, at svaret er JA!  – Både hvis man er i følgeskab med børn og barnlige sjæle, eller hvis man som voksen er en stor fan af klodserne fra Billund.

MsbergsLego

Forlystelse, oplevelse, museum

Lego House er en mellemting mellem en forlystelsespark og et oplevelsescenter (som fx Experimentarium eller Den Blå Planet). Det, der adskiller LegoHouse fra begge dele er, at det er et mere fokuseret sted, fordi man hverken bombarderes med oplysinger eller et hav af forlystelser. I stedet er det på mange måder de besøgendes eget bidrag – deres egne konstruktioner med klodserne – der er i centrum. Det er et virkelig tiltalende træk, der taler til Lego Houses fordel. Samtidig er bygningen også lækkert designet og meget behagelig at opholde sig i. Fx er der et virkelig rart lydniveau på trods af, at der er mange mennesker, og at der rodes med legoklodser overalt.

MosbergsLego

Det er selvfølgelig i udgangspunktet ret komisk, at man betaler en legetøjskoncern for at blive udsat for massiv markedsføring af deres produkt en hel dag igennem. Lego er dog langt fra de eneste, som er smarte på den måde, og modsat mange andre steder af den slags – ikke mindst Disneyland og Legoland – så skaber Lego House et godt grundlag for involverende og kreative aktiviteter sammen med andre.

img_8372.jpg

Konstruktionsleg så det batter

Setuppet er enkelt. Der er fire aktivitetszoner, en historisk afdeling i kælderen og et rigtig flot galleri, hvor Lego klogt nok ikke udstiller deres egne modeller, men derimod kreationer skabt af voksne lego-fans fra hele verden. Der er også nogle rigtig seje legepladser udenfor på husets forskellige tagterrasser. Kan man så få en hel dag til at gå der? Ja, det tror jeg. – Med mindre man går kold på halvvejen, for det kan hurtigt blive meget intens og involverende oplevelse.

Det er tydeligt, at ikke bare byningens design er gennemtænkt ned i mindste detalje, men at det også gælder aktiviterne. Aktivitetszonerne er udformet sådan, at de alle:

  • indeholder noget for øjenene i form af flotte udstillinger af ting, der allerede er bygget
  • opfordrer og udfordrer til bestemte konstruktionsaktiviteter indenfor et givent tema
  • supplerer byggeaktiviteter med andre aktiviteter, fx at lave film, køre racerløb osv.
  • stiller et begrænset udvalg af klodser til rådighed og dermed også leverer benspænd, som kan fungere befordrende for de besøgendes kreativitet
  • har muligheder for både store og små, idet der altid også er Duplo-klodser ethvert sted
  • har fotostationer, hvor man kan tage billeder af sine kreationer og hente dem senere (som jeg fx har gjort her)

At tænke ud af boksen

Det, jeg især faldt for ved Lego House, er den måde, hvorpå de tænker ud af boksen rent bogstaveligt. Lego tjener penge på at sælge små kasser, som for de flestes vedkommende indeholder en bestemt model, man skal bygge. I Lego House opfordrer de dog med både udstillinger og aktiviteter de besøgende til at blande ting sammen og smide instruktionsbogen væk. På den måde lader Lego ikke bare som om, at de ønsker at understøtte kreativitet, men de gør det rent faktisk. Dermed bliver Lego House også til mere end bare endnu et salgssted for Lego. Det bliver rent faktisk en oplevelse, hvor man kan tage derfra med inspiration og en beriget fantasi.

MosbergsLego