God påske

Selvom vejret godt kunne være mere påskeagtigt, er det dejligt med påskeferie. Jeg nyder både at have fri og at have en lejlighed til at samle familien. I dag står på fætterhygge, bagning og forårspyntning i huset.

 

paaske18Mosbergs

 

Hvad du end bruger de næste dage på, vil jeg ønske dig en skøn påske!

Reklamer

Fredagsfund: Forårsfornemmelser i farve

Sneen er ved at være smeltet, og nu må det gerne være sidste gang for i år, synes jeg. Efter gråvejr og snelandskaber trænger mine øjne til farver og forårstegn, og der er fokus på begge dele i denne uges fredagsfund.

 

Forårsfine æg

Hvis du mangler et farverigt og humørfyldt indslag til dit påskebord, så er disse svømmepigeæg  begge dele.  Der er anvisninger og flere billeder på bloggen Handmade Charlotte.

PoolPartyEggs-done1.690
Foto via Hanmade Charlotte

 

Jeg er også ret forliebt i disse æg dekoreret med decoupageteknik og naturlige blomster. Der er anvisninger på bloggen Say yes.

sayYesEggs
Foto via Say yes

 

 

Forårsgrønne småkager

Matcha te har den skønneste grønne farve og en dejlig smag, når bitterheden modereres af noget sødt. Jeg synes, at disse grønne småkager, som henter smag og farve fra den grønne te, er meget forårsfestlige og tænker, at de skal være en del af mit påskebord i år. Opskriften er fra bloggen Ahu Eats.

Matcha-Cookies-2.jpg
Foto via Ahu eats

 

Farveflor

Løgplanterne lyser foråret op med alle deres farver. Hent farverne og forårsfornemmelserne ind ved fx at samle nogle løgplanter på et fad. Her er der hentet inspiration fra Isabellas.

løg

 

Solgul regnfrakke

Gul er en glad farve synes jeg og perfekt til regnvejr. Jeg har selv et par knaldgule gummistøvler, som jeg altid bliver i godt humør af at tage på. Det er samme er tilfældet med denne regnfrakke fra Gudrun Sjöden, som med farve og mønster signalerer sol og forårsblomster.

rumble
Foto via Gudrun Sjöden

GemGemGemGem

Fredagsfund: Gaveindpakning

Det er juleaften lige om lidt, og måske har du stadig et par gaver, der skal pakkes ind. Jeg elsker at pakke gaver ind og gøre lidt ekstra ud af hver enkelt. Hvis du også har det sådan, kommer her nogle ideer til gaveindpakning, der går lidt ud over glittet papir og bånd.

Sig det med papirblomster

Gør pakken til et lille kunsthåndværk med et enkelt, men smukt, blomsterarrangement i pap. Silvia Raga fra bloggen Giochi di carta giver anvisninger på, hvordan du skal gøre.

flower diy with colored cardboards.png
Foto og ide Silvia Raga

Søde mus

Gaven til den, der elsker nuttede dyr, skal da være en kær, lille mus. Denne søde indpakning kan du finde vejledning til på bloggen Handmade Charlotte.

4-diy-christmas-mouse
Foto og ide Handmade Charlotte

Genbrugelig stofindpakning

Hvis du vil undgå at spilde papir på indpakning og i stedet bruge noget, der kan anvendes på andre måder bagefter, så er den japanske furoshiki-teknik måske lige noget for dig. Her bruges smukt stof, tørklæder eller viskestykker til indpakning. Du kan bl.a. finde anvisninger hos Link Collective, som også sælger de skønneste tørklæder.

furoshiki
Foto Martin Holtkamp for Link Collective

Et glas med kys

Man kan også bruge syltetøjsglas til at pakke gaver ind i, ikke mindst pengegaver og gavekort. Her er en fin ide fra A little story via houzz.dk.

Foto og ide A little story

Flamingofin

Her er gaveindpakningen til din festelskende vendine eller svigerinden, som elsker at rejse sydpå: En pompom flamingo. Ideen er fra bloggen Kittenhood.

flamengo.jpg
Foto og ide Kittenhood

 

Rigtig glædelig jul til alle mine læsere

Glimt fra et juleslot

Datteren og jeg var til julemarked på Tirsbæk Gods i søndags, hvor vi bl.a. fik en rundvisning i hovedhuset, som blev bygget en gang midt i 1500-tallet.  Det er for tiden ikke beboet, men udlejes en gang imellem til erhvervsarrangementer. Hver jul pynter ejerne dog op efter alle kunstens regler, og familien holder jul i den store dagligstue på slottet. Vi måtte gerne tage billeder på rundvisningen, og jeg knipsede løs. Her kommer lidt stemningsbilleder fra et smukt, julepyntet,  lille slot, der ligger utroligt skønt ved skov og fjord.

 

Fredagsfund: Højtidsinspiration fra hinsidan

I denne uge kigger jeg over Sundet efter inspiration til højtiden. Selv er jeg stor fan af svensk design, hvad enten det drejer sig om IKEA eller Svensk Tenn. Begge disse designinstitutioner trækker på en fantastisk kunsthåndværkstradition, og i modsætning til det stilrene danske design, er det min oplevelse, at svensk design er mindre bange for farve, dekorative elementer og folklore.

 

Carl og Karin Larsson

Jeg er vokset op med svenske Carl Larssons smukke værker i bl.a. bogen Et hjem, som jeg altid har elsket. Men det var først, da jeg som voksen så en stor udstilling på V&A, mens jeg boede i London, at det gik op for mig, at både Carl og Karin var influensers, som man kalder det på nudansk. Parret har haft en utrolig stor indflydelse på svensk kunsthåndværk og design, som i dag  bl.a. er spredt til hele verden via IKEA. Hjemmene, som Larsson malede igen og igen, var et fælles værk, og Karin var en dygtig og nytænkende kunsthåndværker..

getting-ready-for-a-game-1901(1)
foto via WikiMedia, maleri Carl Larsson

Selvom scenen her ovenfor ikke er en julescene, så har motivet bevidst eller ubevidst inspireret udsmykningen af utallige julehjem med tiden, tror jeg. Fx ser jeg nogle tydelige referencer i den meget romantiske, men også enkle, julestue nedenfor.

 

hus&hem
foto Hus & Hem via apartmenttheraphy.com

Carl og Karins interiører minder mig om skønheden i det enkle og rustikke, når det kombineres med klare, dybe farver og friske vækster. Ikke mindst får jeg kærligheden til rød tilbage, som jeg ellers godt kan synes er en lidt svær farve. Men de viser, hvordan den kan bruges på smukkeste vis.

 

Josef Frank

Jeg blev inspireret til det svenske fokus af en post på bloggen Design Sponge. Her har David Stark skabt den smukkest hanukkha-dekoration med inspiration fra den østrigsk-svenske arkitekt og designer Josef Frank.

David_Stark_Design_Josef_Frank_Menorah_10
foto via Design Sponge, ide og design David Stark

 

På trods af, at han var en tidlig modernist, udviklede Frank sig videre i en mere fabulerende og farvestrålende retning. Han har skabt de skønneste designs til bl.a. stof og tapeter, som måske nok har en (modernistisk) klarhed i mønstrene, men som også emmer af folklore og rent ud sagt er dekorative. Her er en detalje fra stoffet baranquilla.

svenskt_tenn_baranquilla_vinrod_1-322650573-rszww1000h1000-83
foto via Svenk Tenn, design Josef Frank

Når jeg ser både Starks smukke fortolkning og Franks utrolige mønstre, får jeg lyst til at finde karton og saks frem for at skabe enkle, men alligevel farvestrålende juledekorationer.

 

Pippi Langstrømpe

Nu hvor jeg har svælget en romantisk skønhed, har jeg lyst til at slutte et helt andet sted, nemlig med Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgren skrev hende frem, og danske Ingrid Vagn Nymann tegnede hende, så hun lyslevende trampede ind i vores hjerter. Hvilket bedre sted at slutte end med scenen, hvor Pippi bager pepparkakor på gulvet i Villa Villekulla?!

Pippi
illustration Ingrid Vagn Nymann

 

Ikke bare minder Pippi os om, at når man er meget stærk, må man også være vældigt god. Hun husker os også på, at man godt må gøre tingene anderledes, end de plejer at være, og at det kan være en leg både at bage kager og vaske gulv. – Får du lyst til at gøre Pippi kunsten efter, er her en opskrift på svenske peberkager.

GemGemGemGem

GemGem

Temajul: Nostalgisk pop

Det sidste juletema for denne gang, har jeg kaldt for nostalgisk pop. Det er en blanding af  kitsch, americana, retro og masser af kulør. Temaet er stærkt i familie med kært legebarn, men mere stilmæssigt afgrænset. Der trækkes med fri hånd på elementer fra 50erne og 60erne, og selvom man selvfølgelig gerne må bruge nye ting, er det kun et plus, hvis det er vintage. Mere inspiration kan findes på min Pinterest.

MosbergNostalgiskPop1

 

MosbergsNostalgiskPop3

MosbergsNostalgiskPop2

Billedkilder

Bil med juletræ og campingvogn: foto og ide Casey

Pyntevanter: foto og design Oni Studio

Kravlenisse: tegnet af Iben Clante via kravlenissernes side

Gaveindpakning med gammeldagsel-lys: foto og ide via Boxwood Avenue

Gamle julekulger i æske: foto via Just Retro

Julekugle med astronaut: via Mark & Waldorf

Miniatureræv med julekulger: foto og design Kayleigh Radcliffe

Honningkage-retrocamper: foto Jared Smith for Sugar & Cloth

Kager med storbymotiver: via House of Philia

Julekort: foto og illustration Tabula Rosi

Miniaturehus med sne: via Your Paris Market

Julepyntet porcelænsbambi: foto Jane Knee

Temajul: Au naturelle

“Au naturelle” betyder i naturlig, ubehandlet tilstand, men kan også referere til nøgenhed. Dette tema er fyldt af naturmaterialer og rustikke detaljer. Nogle få stærke farver som rød og grøn kommer fra de naturlige elementer, mens resten af farvepaletten er dæmpet. Der er mere inspiration til dette tema på min Pinterest.

MosbergsauNaturelle1

 

MosbergsauNaturelle2

 

MosbergsauNaturell3

 

Billedkilder

Krans med hvide bær:  foto og ide Constança Cabral

Bænk med løgvækster: foto Claire Cottrell for Domino Magazine

Drink: foto og opskrift Sarah Yatzes

Miniadventskrans i glas: via Femina

Små kranse af tranebær: foto Liz Stanley

 

Kæmpestjerne af grene: via house of philia

Stedsegrønt i glasvaser: via Planete deco

Adventskrans med træskiver: foto og ide Katharina

Kokedama med juleroser: via Isabellas

Birkegrensdekoration: via Domino Magazine

Opstilling med enkel grangren og grøn krans: via weekday carnival

Æbler og lys: foto og ide Julie Blanner

Fredagsfund: Tidlig decemberstemning

Denne uges fredagsfund farer ikke rundt omkring på internettet, men bliver hjemme hos mig. Nu har jeg vist julerier fra alle mulige andre steder, så her er nogle glimt fra den tidlige decemberstemning lige her.

Tænd et lys

Min mand og søn har astma, så vi minimerer brugen af stearinlys. Til gengæld er jeg meget begejstret for mine LED stearinlys, som på afstand faktisk ser ganske naturtro ud. I år må de gøre det ud for en adventskrans, selvom der kun er tre. Men et kalenderlys i en simpel stage med et fint julehjerte er der nu plads til.

MosbergsDecemberstemning

Hyacinter og rødløg

Jeg elsker hyancinter, og det ser utroligt godt ud sammen med rødløg, der understreger hyacintløgets violette toner. Det er et trick jeg har lært hos min svigerinde. Simpelt men effektivt, meget mere skal der ikke til, synes jeg.

MosbergsDecemberstemning

 

Kobber og genbrugsfund

i løbet af december er der opstået et lille julestilleben, efterhånden som jeg er kommet hjem med forskellige genbrugsfund. Jeg synes, at de sammen med amaryllisløget ser meget julede ud på kobberbakken. Om det får lov til at stå sådan hele december er en anden sag. – Vi er ikke rigtig gået i gang med at pynte endnu.

MosbergsDecemberstemning

 

Julekalenderen

Her er min datters julekalender så i al sin pragt. (Sønnike får adventsgaver i stedet for, og har faktisk fået nogen af dem på forskud. Det blev beamet tilbage i tiden via vores microbølgeovn …) Den har hun glædet sig utrolig meget til, og jeg har haft det sjovt med at finde på og pakke ind. I dag lægger vi ud med en lille juletur bare for os to.

IMG_9081

 

Dukkejul

Mine dukker juler også. Jeg har det vældig sjovt med at skabe små julescenarier og tage billeder af dem, mens de juler. Hvis jeg har tid, er det planen at lave en lille “gave” til hver dukke, men nu må vi se, hvad der er energi til, som måneden skrider frem.

MosbergsDecemberstemning

 

Hav en dejlig december!

 

 

 

Temajul: Kært legebarn

Kært legebarn har mange navne, og derfor er det et mere ubestemmelig  tema end de fleste andre. Her blandes fjolleri og leg med nuttethed på alle tangenter. Der er juleri for børn og barnlige sjæle, hvor sjov og nååe-faktor tæller meget mere end stilrenhed. Der er mere inspiration på min Pinterest.

MosbergsKærtLegebarn3

 

MosbergsKærtLegebarn2

 

MosbergKærtLegebarn1

 

Billedkilder

Snelandskab i bølgepap med klemmedukker: via Mr Printables

Pompomkrans: via Molly Makes

Bjørnesmåkage: foto via hen-teco

Babushka-krybbespil: via Mark & Waldorf

Glitterlama: foto og ide via A subtle revelry

Pakke med bil og grantræ: foto Heather Young

Juledrink med sokkerstok: foto og opskrift Leah Bergman

Muffin-snemænd: foto og ide via Brit+Co

Lakridskonfektpynt: via Mark & Waldorf

Enhjørningejulekugler: foto og ide Brandi

Julestjerner af magasiner: foto og ide Cintia

Snekugler uden vand: foto og ide Cheryl