Legeliv

Der har været stille på bloggen, fordi jeg har travlt med mange ting. Der er snart spændende nyheder på vej, og der er også en del ting, der skal følges op, bl.a. mit lille tøjfarvningsprojekt. Men det må vente, til jeg er klar. I dag vil jeg bare dele et par billeder fra mit legeliv. For selvom jeg har travlt tager jeg mig tid til lidt leg de fleste dage.

 

MosbergsVorFrue
Vor Frue blomsterbarn

 

Et par gamle dukkekjoler og lidt fantasi

Et køb af et par gamle dukkekjoler fik mig i gang med at lege med stemninger og intertekstuelle referencer i en billedserie. Det var rigtig sjovt at forvandle dukkerne og eksperimentere med forskellige udtryk.

 

MosbergsSnehvide
Kolonial Snehvide

 

MosbergsFrkForår
Frøken forår

 

MosbergsBelleEpoche
Belle epoche

 

 

Reklamer

En forbruger stopper op

Det er så vildt at tænke på, at selvom al fagkundskab er enige om, at menneskehedens aktiviteter og overforbrug er yderst skadeligt for miljøet, andre arter og ikke mindst os selv, så bliver vi alligevel ved. Det gør jeg også. – Jeg flyver måske ikke så meget, som jeg kunne, og har heller ikke 40 sko i klædeskabet, men når alt kommer til alt, kan jeg lide at shoppe, og jeg køber masser af nye ting, bare fordi jeg kan. Det er jeg ikke stolt af, og jeg arbejder på at lave det om.

 

Mindre og smartere

Jeg tror, at vi bliver nød til både at lære at forbruge mindre og også blive meget bedre til at forbruge smartere. Det vil sige, at købe ting af høj kvalitet, som holder længe, eller at købe ting, hvis delelementer alle kan genanvendes, eller at købe brugt. Jeg prøver at blive bedre til alle tre ting, men det kræver, at jeg hele tiden udfordrer min vanetænkning og styrer mine lyster.

 

Ikke mere nyt tøj

Konventionel tøjfremstilling er en stor belastning for miljøet – der bruges masser af vand, pesticider og gødning alene i bomuldsdyrkning, før der overhovedet fremstilles tøj. Når bomulden så er høstet og skal laves til smart tøj, kommer der masser af kemikalier til, ikke mindst, når klædet skal have de klare farver, som jeg holder så meget af. – Læg dertil usle og usunde arbejdsforhold og ringe løn; der er så mange grunde til ikke at købe nyt tøj! Derfor har jeg sat mig for, at jeg foreløbigt i et år ikke vil købe noget nyt tøj til mig selv. Jeg vil i stedet genopfinde det tøj, som jeg har, eller købe brugt.

brugtMosbergs

 

Det kan blive en leg

Jeg har i mange år gerne ville bruge mere brugt tøj frem for at købe nyt, men har syntes, det var en udfordring. Det er mere besværligt og tidskrævende at købe brugt tøj, end nyt, ikke mindst, når man, som mig, skal op i de større størrelser. De sidste år har jeg dog købt mere brugt til mig selv, og nu har jeg altså bestemt mig for at gå all in. Hemmeligheden er at holde øjne og ører åbne, at gå efter kvalitet og være parat til at omforme og gentænke det tøj, som man finder. Med andre ord, kan det at købe brugt tøj være endnu en måde at invitere leg og kreativitet ind i hverdagen.

img_1708.jpg

 

En ny brugt skjorte

Billederne her viser en brugt bomuldsskjorte i rigtig god kvalitet, som jeg har fundet i genbrug. Den var udsmykket med virkelig grimme maskinbroderede bogstaver ved lommen og bagpå, som jeg desværre glemte at tage et før-billede af. Nu har jeg dækket bogstaverne i en fri fortolkning af boro-teknik, og tilføjet et lille håndbroderi ved kraven (som i øvrigt skal fylde noget mere, for rigtigt at være effektfuldt, har jeg fundet ud af). Jeg har også planer om at eksperimentere med naturfarvning, og har allerede gjort mig nogle erfaringer med løgskaller. Det ender med at blive et helt eventyr!

farvningMosbergs

 

Håndarbejde og hoved-rengøring

Jeg lever af at bruge mit hoved. Som forsker og underviser består mit arbejde i at bearbejde, analysere og formilde mere eller mindre indviklet stof. Når jeg trænger til en hoved-rengøring – og det gør jeg tit – tyer jeg som regel til håndarbejde eller gåture. Havearbejde og bagning fungerer i øvrigt også fint.

 

Lydbøger og dukketøj

Lige for tiden slapper jeg af med at sy dukketøj og høre lydbøger. Jeg syr i hånden, selvom det er tidskrævende; kanter hvert stykke udklippet stof med små sting, før jeg fæster delene sammen. Langsommelighed og gentagelsen af den samme bevægelse er netop pointen. Læg dertil lyden af en stemme, der læser op. – Det hensætter mig i en så nær-meditativ tilstand, som jeg mit rastløse sind kan holde udholde.

 

overallsMosberg

 

I  min sofa med sytøjet i hænderne, har jeg grinet højt af David Foster Wallaces indgående beskrivelse og analyse af et luksuskrydstoget i 1990erne. Jeg har lært om japansk historie, europæisk søfart og handelsbestræbelser fra Giles Miltons fængslende historie om den engelske styrmand, der i 1600-tallet ankommer nær død af sult til Japan og ender som rådgiver for kejseren. Det er også blevet til en vild fårejagt; Haruki Murakamis første bog, der blev oversat til dansk, og som bestemt tåler et genhør.

 

overallsSleepMosbergs

 

Kombinantionen af håndarbejde og lydbog er perfekt for mig. Jeg kan ikke høre lydbog uden at lave noget, og håndsyningen bliver for kedelig, hvis der ikke sker noget andet imens. Jeg er stor fan af eReolen, som giver mig skattebetalt adgang til lydbøger og ebøger, selvom jeg godt kan frygte, at det er en service, der på sigt kommer til helt at underminere folkebiblioteket.

Fredagsfund: Alt det papir kan

Papir er tyndt, fladt og hvidt, tænker vi ofte. Det er en tom flade, som vi kan udfylde med tegning eller ord. Men papir kan så meget mere end det, og denne uges fredagsfund har fokus på spændende projekter i papir.

Dioramaæsker

Amrikanske Jim Doran er autodidakt kunstner. Han fremstiller bl.a. fanastiske og ofte urovækkende tredimensionelle scener af papir i små æsker, dåser, ure og meget andet. Hans kunst er et eksempel på, at papirklip ikke kun er dekorativt, men kan sige noget om vores verden her og nu.

meek-open
foto og værk Jim Doran
covfefe-idiots
foto og værk Jim Doran

 

Fantastiske vækster

Jeg vil skynde mig at understrege, at jeg ikke synes, der er spor i vejen med skønhed. Og helt igennem skønne er hollandske Anne Ten Donkelaars fantastiske papirvækster. Med grene, udklippede fotos og nåle skaber hun strålende plantesammenstillinger, som ud over at være smukke også har en dragende, mystisk kvalitet efter min mening.

AnneTen1
Foto og værk Anne Ten Donkelaar
AnneTen2
Foto og værk Anne Ten Donkelaar

 

Liv og død

Den danske papirkunstner Peter Callesens værker kredser ofte om livets og skønhedens forgængelighed. Men en saks er han i stand til at forvandle noget så prosaisk som et A4 ark til en tankevækkende, eksistentiel beretning.

callensenSandslot
Foto og værk Peter Callesen
CallesenSneSpor
Foto og værk Peter Callesen

 

Farvekraft

Den estoniske illustrator Eiko Ojala skaber enkle, men kraftfulde scener med farvet papir. De rent digitale værker opnår dybde og tekstur, fordi Ojala baserer dem på fotos af papir i lag, som han senere sammensætter digitalt.

ojala-1
Foto og værk Eiko Ojala
ojala-5
Foto og værk Eiko Ojala

GemGem

En legotastisk tur

I anledning af efterårsferien var vi en tur i Lego House i går. Stedet har kun været åbnet for besøgende en lille måneds tid, så jeg tænkte, at andre kunne være interesserede i at høre, om det er turen værd. Lad mig med det samme sige, at svaret er JA!  – Både hvis man er i følgeskab med børn og barnlige sjæle, eller hvis man som voksen er en stor fan af klodserne fra Billund.

MsbergsLego

Forlystelse, oplevelse, museum

Lego House er en mellemting mellem en forlystelsespark og et oplevelsescenter (som fx Experimentarium eller Den Blå Planet). Det, der adskiller LegoHouse fra begge dele er, at det er et mere fokuseret sted, fordi man hverken bombarderes med oplysinger eller et hav af forlystelser. I stedet er det på mange måder de besøgendes eget bidrag – deres egne konstruktioner med klodserne – der er i centrum. Det er et virkelig tiltalende træk, der taler til Lego Houses fordel. Samtidig er bygningen også lækkert designet og meget behagelig at opholde sig i. Fx er der et virkelig rart lydniveau på trods af, at der er mange mennesker, og at der rodes med legoklodser overalt.

MosbergsLego

Det er selvfølgelig i udgangspunktet ret komisk, at man betaler en legetøjskoncern for at blive udsat for massiv markedsføring af deres produkt en hel dag igennem. Lego er dog langt fra de eneste, som er smarte på den måde, og modsat mange andre steder af den slags – ikke mindst Disneyland og Legoland – så skaber Lego House et godt grundlag for involverende og kreative aktiviteter sammen med andre.

img_8372.jpg

Konstruktionsleg så det batter

Setuppet er enkelt. Der er fire aktivitetszoner, en historisk afdeling i kælderen og et rigtig flot galleri, hvor Lego klogt nok ikke udstiller deres egne modeller, men derimod kreationer skabt af voksne lego-fans fra hele verden. Der er også nogle rigtig seje legepladser udenfor på husets forskellige tagterrasser. Kan man så få en hel dag til at gå der? Ja, det tror jeg. – Med mindre man går kold på halvvejen, for det kan hurtigt blive meget intens og involverende oplevelse.

Det er tydeligt, at ikke bare byningens design er gennemtænkt ned i mindste detalje, men at det også gælder aktiviterne. Aktivitetszonerne er udformet sådan, at de alle:

  • indeholder noget for øjenene i form af flotte udstillinger af ting, der allerede er bygget
  • opfordrer og udfordrer til bestemte konstruktionsaktiviteter indenfor et givent tema
  • supplerer byggeaktiviteter med andre aktiviteter, fx at lave film, køre racerløb osv.
  • stiller et begrænset udvalg af klodser til rådighed og dermed også leverer benspænd, som kan fungere befordrende for de besøgendes kreativitet
  • har muligheder for både store og små, idet der altid også er Duplo-klodser ethvert sted
  • har fotostationer, hvor man kan tage billeder af sine kreationer og hente dem senere (som jeg fx har gjort her)

At tænke ud af boksen

Det, jeg især faldt for ved Lego House, er den måde, hvorpå de tænker ud af boksen rent bogstaveligt. Lego tjener penge på at sælge små kasser, som for de flestes vedkommende indeholder en bestemt model, man skal bygge. I Lego House opfordrer de dog med både udstillinger og aktiviteter de besøgende til at blande ting sammen og smide instruktionsbogen væk. På den måde lader Lego ikke bare som om, at de ønsker at understøtte kreativitet, men de gør det rent faktisk. Dermed bliver Lego House også til mere end bare endnu et salgssted for Lego. Det bliver rent faktisk en oplevelse, hvor man kan tage derfra med inspiration og en beriget fantasi.

MosbergsLego

Oktober med blæk

For mange, der tegner – både professionelle og amatører – er oktober måned lig med inktober – en måned hvor man hver dag tegner en ny blæktegning og poster den online.  Manden bag, Jake Parker, kom på ideen for at udfordre sig selv til at blive bedre til at tegne med blæk. Hvert ord komponerer han en liste med ord, der skal inspirere den daglige tegning. Der findes også masser af alternative lister, ligesom mange bare tegner det, de nu selv har lyst til.

Gode begrænsninger

Jeg er selv med or første gang i år og følger den officielle liste. Selvom ordene ikke altid vinder genklang hos mig – og jeg stod helt over på sværd – så er der en enorm kreativ kraft i at skulle udfolde sige indenfor nogle begrænsninger. Jeg føler mig mere fri til bare at tegne løs uden at spekulere så meget på, om motivet er banalt eller “godt”, fordi jeg er i gang med at løse en opgave. Resultatet bliver ikke altid fantastisk, men jeg poster mine tegninger alligevel, fordi de altid er udtryk for en frugtbar proces. Jeg eksperimenterer med blæk, pensler og penne – det er stadig et nyt medie for mig – og mine tegninger er en dokumentation af dette.

 IMG_0105

Her er mit billede fra dag tre, hvor stikordet var “poison”.

Ord og billede

Der postes utallige tegninger uden inktober. Mange af dem er ikke kun gode i sig selv, men bliver særligt interessante, fordi de er en tolkning af et stikord – ofte virkelig kreative tolkninger. Her kommer et udpluk af nogle af de mange faktastiske tegninger:

View this post on Instagram

#inktober2017 #divided

A post shared by Melissa Anders (@mja0124) on

Oktober er stadig ny

Hvis du er blevet inspireret eller nysgerrig, er der stadig mulighed for at hoppe på. Der er heller ikke nogen, der siger, at man skal tegne et billede hver dag – måske et om ugen i stedet for. Pointen er at lade sig udfordre og udvikle sig ved at være med, ikke at gøre noget perfekt eller lave kunst.

MosbergsOktoberBlæk

Tilbage til en gammel kærlighed

Der har været lidt stille her på bloggen på det sidste. Dels har jeg været på ferie en uge, hvor det var svært at få meget gjort. Dels har jeg fået en ny hobby, som har optaget en del af min fritid: Jeg er begyndt at samle på Blythe-dukker. – Eller rettere, jeg er begyndt at lege med dukker igen.

MosbergsEnGammelKærlighed1

Jeg har altid været meget glad for at lege med dukker og dukkehuse. Jeg var som barn dybt fascineret af de små ting til dukkehuse og elskede at indrette dem, ligesom jeg også brugte lang tid på at stille op til mine Barbie-dukker. Ja, faktisk bestod legen nok primært af det. Langt op i teenageårene syede jeg stadig tøj til mine Barbiedukker, længe efter at mine jævnaldrende havde lagt dukkeleg på hylden. Men at jeg kunne “lege” med dukker og dukkehuse som voksen, var aldrig faldet mig ind. Indtil for nylig …

Blythe-dukker

På Instagram faldt jeg over billeder af dukker, som havde alt for store hoveder i forhold til deres spinkle kroppe. De var på en gang utroligt kære og lidt skræmmende, fordi deres proportioner og rene nuttethed var så overdreven. Efterhånden blev min nysgerrighed dog vakt, og jeg fandt ud af, at der var tale om Blythe-dukker.

View this post on Instagram

Miau

A post shared by ∗ hola gominola ∗ (@gominolahola) on

 

Historien bag dukkerne er interessant. De blev oprindeligt fremstillet til børn af det amerikanske firma, Kenner, i 1972, men slog aldrig an. Efter kun et år trak producenten dukken tilbage, og der blev ikke fremstillet flere i næsen 20 år.

1972 Blythe Dolls 4

I 1997 fik fotografen og dukkesamleren Gina Garan foræret en gammel Blythe-dukke og begyndte at tage fotografier af hende. Garan udgav bogen This is Blythe i 2000. Herefter blev dukken opdaget af den Japanske legetøjsproducer Junko Wong, købte rettighederne til at producere dukken på det asiatiske marked. Den nye Blythe, neo Blythe, blev et stort hit. Herefter har flere og flere voksne samlere fået øjenene op for Blythe-dukken. Nogen er primært samlere, som går meget op i, at der skal være tale om “ægte”, oprindelige Blythe-dukker eller om de officielle dukker. Både de officielle, og ikke mindst de oprindelige, dukker, er ganske dyre. Andre går mere op i at tilpasse dukkerne, og benytter sig oftere af såkaldte “fabriks-Blythes”, som er kopier, der ikke koster nær så meget.

Mit vej tilbage

Efter at have set en masse billeder og læst om dukkernes historie, undersøgte jeg – bare for sjov – hvad de kostede. De officielle dukker, som bl.a. kan købes hos Japanske Junie Moon, er dog forholdsvis dyre, hvis man er så heldig at kunne få fat i en. Dukkerne er så populære, at der ofte må trækkes lod om bestemte udgaver blandt de mange tilmeldte købere. Jeg syntes ikke lige, at jeg kunne tillade mig at spendere over 1000 kr på en dukke fra Japan. Så faldt jeg over videoer på Youtube, hvor forskellige samlere viste, hvordan de tilpassede dukkerne. Herefter var jeg helt solgt og havde utrolig lyst til selv at prøve. Jeg fandt efter lidt søgen ud af, at Jeg kunne købe en såkaldt Icy-dukke, en kinesisk kopi, online for omkring 200 kr, som jeg så selv kunne tilpasse. Det var starten på mit dukkeeventyr.

Hvorfor lege med dukker?

Det var en pludselig indskydelse, der fik mig til at købe en Blythe-dukke. Men når jeg tænker videre over det, opfatter jeg det som en del af en udvikling, hvor jeg igennem det seneste år har været i gang med at få legen og den frie kreativitet tilbage i mit liv. Lige da jeg foretog købet, tænkte jeg ikke på, at der faktisk går en lige linje fra mine gode legeoplevelser om barn til min nuværende hobby. På en eller anden måde, er der en ring, der er blevet sluttet, og det føles godt.

At lege med dukker for mig består af mange ting:

  • Genbrugsjagt efter passende tøj, møbler og ting
  • Tilpasse eller sy nyt dukketøj
  • Kreere ting til dukkerne
  • Finde på og opstille scener med dukkerne
  • Være en del af et sjovt og kreativt, international fællesskab online

MosbergsEnGammelKærlighed2

Jeg regner ikke med at skrive så meget mere om dukker her, men hvis du er blevet nysgerrig kan du følge med på @dea_doll på Instagram.

Hvilke lege eller hobbies fra din barndom, husker du med glæde? – Og har du overvejet at tage nogle af dem op igen?

Høst: Septembers kreaboost

A wall plate with an added image of root crops

Septembers stikord til at booste din kreativitet er er “høst”. Jeg vil give dig nogle forslag til, hvordan du kan bruge ordet til at sætte gang i skabelsesprocesser, som ikke har andet formål, end at du udfolder dig kreativt. Sæt dig gerne for at lave et lille projekt om ugen. Det behøver ikke at være fint. Du behøver ikke at vise det til nogen. Det er din leg, din udforskning af dit eget kreative potentiale.

Poem by Sara Mosberg Iversen

Kom i gang

Hvis du vil lege med på denne udfordring, så start med at tænke over ordet “høst” – Hvilke billeder opstår i dit hoved? Hvilke minder, dufte og lyde? Skriv herefter “høst” på et stykke papir og brug to minutter på bare at skrive alt ned, som du kommer i tanker om.

Når du er færdig, så læg papiret væk. Du kan evt. vende tilbage til det i løbet af måneden for at hente inspiration. Kunsten er nu at holde ordet “høst” i baghovedet og være åben for inspiration, gode motiver, sammenhænge, der kunne blive til en interessant tekst osv.

Mark/ør, komposition af Sara Mosberg Iversen

Fire, små projekter på en måned

For at give dig nogle rammer at udfolde dig indenfor vil jeg foreslå, at du laver fire, små projekter i løbet af september måned (rækkefølgen på de første tre er underordnet):

  1. Skriv en kort eller længere tekst, som er inspireret af ordet “høst”. Hvis du er helt blank så brug associationsskrivning og skriv i hånden. Du starter simpelthen bare fra toppen med ordet “høst”, og herefter skriver du lige, hvad der falder dig ind. Du bliver ved, indtil papiret er helt udfyldt. Læg papiret væk og vend tilbage til det næste dag. Kig på det, du har skrevet med nye øjne. Måske er der et ord eller en sætning, som brænder igennem. Start på et nyt papir med det ord eller sætning, og prøv nu at skrive et digt ud fra de stumper, som du har.
  2. Eksperimenter med strukturer og farver ud fra ordet “høst”. Find et stykke papir og en kuglepen, en blyant, tuscher eller vandfarve. Sæt tyve minutter af til at udfolde dig på dit papir med farver, former og strukturer, der er inspireret af ordet høst. Det behøver ikke at ligne noget. Gem papiret når du er færdig, lige meget hvad du synes om resultatet.
  3. Find noget i naturen, der for dig har noget med høst at gøre. Det kan være frøkapsler, blade, pind, frugter eller sten. Saml nogle af disse ting sammen og tag dem med hjem.
  4. Lav en collage om høst. Sidste trin er at bringe alle disse forskellige elementer sammen til en collage. Brug bare de elementer, som du synes fungerer sammen – ds. ikke nødvendigvis hele din tekst eller hele din tegning. Det kan også være, at du har andre ting, du kan tilføje til din collage, for at den bliver, som du gerne vil have den. Læg tingene i en komposition, som du godt kan lide, på en velbelyst flade. Tag en masse billeder og rediger dem evt. herefter ift. at skrue op og ned for farver, tilføje mere kontrast osv. Del gerne disse billeder og tag dem #septemberkreaboost og gerne også @smosberg – du må også gerne sende et bidrag her til bloggen, hvis du har lyst.

Fir seeds

Hav en skøn september. – Håber I har lyst til at lege med!

Et hjem med indsigt og udsigt

Clounds in a blue sky

Det er altid inspirerende at besøge min ven, Jette. Først og fremmest er hun et dejligt og spændende menneske. For det andet er hendes hjem en oase af kreativitet fyldt med hendes egne fotografier og installationer, kunst og kunsthåndværk. Hun bor højt hævet over en dansk provinsby, med mursejlere under taget om sommeren. Billedet af skyer og blå himmel er et, som Jette har taget af sin udsigt. – Man kan svagt ane spejlingen fra vinduet i venstre side.

 

IMG_5474

Allerede i gangen modtages man af Jettes fine samlinger. Her er det en opstilling med sten, keramik og akvareller på en kommode. Fra den lille gang er der et kig til det blå køkken.

IMG_5473

IMG_5476

På væggen over spisepladsen i det smalle køkken hænger en fin samling af postkort, Jettes egne fotocollager, akvareller og køkkengrej. De klare gule og røde farver spiller skønt sammen med de blå køkkenskabe.

 

The view from a window high over the city

Stuen har den skønneste udsigt over byens tage, og der er altid friske, vilde blomster fra Jettes daglige gåtur. Vindueskarmen bugner af smuk keramik og ting fundet i naturen. Jetter fortæller:

“Lige fra det øjeblik jeg trådte ind i min hule, højt hævet over byen, vidste jeg, at det var her, jeg ville bo, efter at være udvandret fra det Sjællandske tilbage til Jylland, hvor jeg havde boet i min barndom.”

IMG_5459

IMG_5467Stuen er, som overalt i lejligheden, fuld af Jettes opstillinger. Her har hun dekoreret en gammel bog, og sat den sammen med drivtømmer, fjer, sten og kreamik. På væggen hænger en smuk blanding af egne fotografier, værker som bla. er udført af hendes kunstnervenner, postkort og og andet, der fanger Jettes sikre øje. Jette fortæller:

“Jeg er ofte flyttet igennem årene og “små skatte” er flyttet med rundt, medbragt som en del af det eventyr livet er. Keramik, malerier, grafik og fotografier – der jævnligt, skiftes ud – er en del af mine minder. Også sten og ting fra skov og strand.”

IMG_5472

 

Jette har en skøn samling af keramiske værker – både store og blikfangende, som vasen herover, og ganske små, som blomsten herunder.

IMG_5471

 

Ud over at dyrke fotografi, akvarelmaling, mundtlig historiefortælling og skrivning, læser Jette bredt og meget, ligesom hun er en storfilmelsker.

IMG_5461

Her et broderi fra Jettes hånd, på baggrund af hendes fotografier, som hun er i gang med i sy din by regi.

 

Flere af Jettes fotocollager baseret på hendes egne fotografier. På billedet nederst til venstre har hun skrevet det kinesiske tegn for sjæl, og selvfølgelig har hun først læst op på betydningen og traditionen omkring tegnet.

 

IMG_5477

Et kig til soveværelset og den lille altan, som er en grøn oase på trods af sin ringe størrelse.