Tøj på japansk

I min mors kiste af kamfertræ opbevarede hun, hvad jeg som barn tænkte på som, skatte. Bl.a. lå der en kongeblå kimono, som min mormor havde syet til sig selv og båret til et kostumebal – til min store barnefascination iført en ”ægte paryk”. Kimonoen blev en gang imellem taget frem, og så fik vi lov til andægtigt at tage den på. Måske stammer min fascination af kimonoer fra den gang, hvor de for mig ikke havde meget med Japan at gøre, men derimod med min afdøde mormors fordums pragt.

 

VA3
Træsnit fra Edo perioden af Eishosai Choki via Victoria & Albert

 

Ordet ”kimono” betyder egentlig bare ”tøj” på japansk, og den ankellange dragt med de firkantede ærmer er blevet båret i mange forskellige versioner i Japan siden 700-tallet. I dagens Japan benyttes kimonoer primært ved særlige lejligheder og ceremonier, som fx den årlige festlighed for alle, der fylder 20 år, pigernes og drengenes dag, religiøse højtider og shinto bryllupper. Blandt nogle unge har vintage kimonoer dog fået en renæssance, selvom brugte kimonoer og kimono-jakker stadig mest sælges til vesterlændinge.

 

MosbergsHaori

 

Til hverdag og fest

Mens mange yngre japanere ikke længere ejer en kimono, men lejer en, hvis de har behov for den til en festlig lejlighed, så har de fleste stadig en yukata. Yukataen er en uformel sommerkimono i bomuld, hvilket betyder, at den ikke er nær så dyr som en kimono af silke. Yukataen bruges dels som badekåbe, dels går folk rundt i dem om sommeren, fx hvis de deltager på sommerfestivaller. Andre typer af dagligdags kimono er komon og iro muji. En komon er en kimono med et ensartet mønster over det hele. Den blev anset som en “ud af huset” beklædning, der kunne bruges til daglige ærinder rundt omkring i byen. Også iro (=farve) muji (=enkel), der er helt ensfarvede, hører til ved mere hverdagsagtige lejligheder.

 

VA2
Træsnit fra Edo perioden af Suzuki Harunobu via Victoria & Albert

 

En type af kimono, der ligger mellem det helt hverdagslige og de mere formelle lejligheder, er en houmongi. Ordet betyder ”besøgs-tøj”. Som navnet antyder, blev den båret, når man skulle ud på visitter, hvor der på den ene side var en vis social etikette at tage vare på, men som på den anden side ikke havde en udpræget formel karakter. Der er dog stadig tale om en kimono til en finere lejlighed, og en houmongi blev altså ikke brugt til lige at løbe et ærinde i.

 

VA1
Tryk fra Edo perioden udgivet af Yamamotoya Heikichi via Victoria & Albert

 

Når det gælder kimonoer til formelle lejligheder, bar ugifte og gifter kvinder traditionelt forskellige typer. En tomesode bæres af gifte kvinder og er kun mønstret på den nederste del. En furisode bæres derimod af ugifte kvinder og findes i tre forskellige versioner med længere og længere ærmer. “Furisode” betyder faktisk “svingende ærmer”, og jo længere ærmerne er, des mere formel en lejlighed er kimonoen beregnet til. At dømme ud fra de lange ærmer på trykket ovenfor, bærer den unge kvinde på billedet en furisode.

 

MosbergsKimono

 

Kimono-jakker

En kimono er som regel ankellang, og meget fornemme kimonoer kan endda danne et lille slæb efter bæreren. Kimonoen holdes sammen af en obi, et langt silkeklæde, som bindes kunstfærdigt på ryggen. Det er med andre ord en noget besværlig klædedragt at bære, som kræver en vis viden om, hvordan obien skal bindes. Derfor er de typer af kimonoer, som er mest anvendelige til hverdagsbrug i vesten, faktisk ikke kimonoer, men kimono-jakker. En haori er en kortere jakke, der traditionelt bæres over en kimono og obi. En michiyuki er en længere jakke og har været anvendt som en reel overfrakke, man kunne tage på, hvis det regnede eller var koldt.

 

MosbergsHaori

(De skønne træsnit stammer fra Victoria & Albert Museums store samling af ukiyo-e.)

GemGem

Reklamer