Fredsskabere, helbredere, genoprettere, historiefortællere og elskende af enhver slags

På Instagram blev jeg mødt af et citat i dag, der ramte mig lige mellem øjnene. Det var en lidt omskreven version af citatet nedenfor, som på Instagram fejlagtigt var tilskrevet Dalai Lama. Men det er alså professor emeritus i miljøvidenskab David W. Orr, som har udtalt de rammende ord i sin bog Ecological Literacy: Education and the Transition to a Postmodern World fra 1992:

“Det er et faktum, at denne planet ikke har brug for flere succesfulde mennesker. Men den har desperat brug for flere fredsskabere, helbredere, genoprettere, historiefortællere og elskende af enhver slags. Den har brug for mennesker, som lever gode liv på de steder, hvor de er. Den har brug for mennesker med moralsk mod, der er villige til at gå ind i kampen for at gøre verden beboelig og human. Og disse kvaliteter har kun lidt at gøre med succes, som vi har defineret det.” (min oversættelse)

Citatet ramte mig, fordi det er både smukt, skarpt og aldeles sandt. Det flyder med opmuntrende, kvikke og tossede citater på de sociale netværksmedier, og det når hurtig kvalme- og klichegrænsen for mig. Men dette citat skærer lige igennem alt dette, synes jeg. Det er en udtalelse, som jeg har brug for at hænge, hvor jeg kan se den, så jeg kan blive mindet om, hvad der er vigtigt i hverdagen. Nemlig at være menneskelig! – Det vil sige at være tilgængelig, varm, støttende, spørgende, fejlbarlig og ærlig. Humanitet er en af de ting, jeg forsøger at sætte i højsædet i forhold til både mine studerende og kollegaer, og den vej vil jeg gerne bekræftes i dagligt af Orrs kloge ord.

 

MosbergsNyeTider

 

David Orr har i øvrigt været medstifter af online magasinet Solutions, som fokuserer på at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Bidragene er skrevet af forskere og andre med stor viden om deres områder og dækker mange forskellige emner.

GemGem

Reklamer

At give slip og give los

Jeg havde en fin snak med min moster i går (vi tekstede via Instagram), som hjalp mig med at få sat ord på noget, der i et stykke tid har summet rundt i mit hoved. Nemlig, hvordan jeg har oplevet at få genopvakt skaberglæden og det kreative flow i mit voksenliv indenfor det seneste år. Jeg vil gerne dele disse refleksioner, fordi de måske kan være til inspiration for andre.

Fra umiddelbarhed til “det skal være noget”

Jeg kommer fra en familie, hvor der altid er blevet tegnet meget, og begge mine forældre er kreative på alle mulige måder. Jeg har selv tegnet, skrevet og kreeret igennem hele min barndom og teenageår med stor glæde. Min mor og jeg udforskede også en virkelig god bog af Betty EdwardsAt tegne er at se, som var med til at give mig nogle grundteknikker. Jeg havde det sjovt og blev samtidig en hæderlig tegner (selvom der er meget endnu, jeg skal lære, hvis jeg skal i nærheden af et professionelt niveau).

MosbergsGivSlipGivLos1

Efterhånden som jeg blev ældre, begyndte jeg at tænke, at mine frembringelser skulle have en form for kunstnerisk kvalitet. Inderst inde drømte jeg nok også om at kunne blive kunstner, men jeg havde ingen anelse om, hvordan man blev det, om jeg kunne blive det, og hvad det mere præcist indebar. Jeg havde faktisk heller ikke rigtig noget på hjertet, det var mere en hemmelig drøm om at blive noget. (Rettere, jeg havde noget på hjerte i de år, men det var meget uerfarent, dogmatisk og firkantet. Ikke noget jeg selv eller resten af verden havde brug for.) Jeg tegnede stadig, men med større selvkritik og meget mindre inspiration, fordi tegningerne skulle “blive til noget”. Det var også helt klart for mig, at der “ikke var så meget” i mine tegninger. (Jeg havde dog ikke nogen klar forståelse af, hvad der skulle til, derfor anførselstegnene). Efterhånden holdt jeg mere eller mindre op med at tegne og i mange år blev skrivningen min primære udtryksform.

 

At tegne med nål og tråd

Lige så stille er jeg kommet i gang med at tegne igen. For nogle år siden kom jeg i gang med at lave digitale fødselsdagskort til mine nevøer og niecer på ipaden med den skønne app paper fiftythree, som er rigtig godt til frihåndstegning. Det fik mig i gang med at lave fjollede tegninger på skåle og kopper som fødselsdagsgaver til børnene i familien. Når jeg lavede den slags tegninger, var der intet pres fra mine egne forestillinger om kunstnerisk kvalitet. For det var jo bare “for sjov”. Derfor kom jeg hurtigt i flow og  morede mig med at udtænkte og udforme tossede eller nuttede motiver.

MosbergsGivSlipGivLos

Når jeg tænker over det, tror jeg dog, at det store vendepunkt kom, da jeg begyndte at brodere sidste sommer. Når jeg broderede var det som at tegne med nål og tråd, men uden presset om at det, jeg skabte, skulle være særlig originalt, fantastisk eller kunstnerisk. Broderi er jo et håndværk først og fremmest. Det er desuden traditionelt et dekorativt håndværk, så jeg havde det fint nok med, at motiverne blev banale. Det gjorde mig fri til at udtrykke mig med farver og former uden at spekulere på, om motivet var andet end skønt at se på. Jeg gav bare los og broderede løs.

Mosbergs

 

Den daglige udfordring, den daglige begrænsning

Næste fase i den, for mig, gode udvikling, indtraf her i foråret. Jeg følger mange kreative mennesker, kunsthåndværkere og kunstnere på Instagram, og jeg så med fascination på, hvordan flere udsatte sig selv for daglige udfordringer, hvor de skulle tegne ud fra bestemte stikord (prompts) og poste noget dagligt.

 

 

 

En dag, hvor datteren var syg og hjemme fra skole, foreslog jeg, at vi skulle gøre noget lignende. Hun fik lov til at finde på, hvad vi skulle tegne de næste ti dage. – Mange andre arbejdede på en 100-dages basis, men det var et lidt for stort brød for os. Hun syntes, vi skulle tegne dyr – noget jeg aldrig har været særlig god til eller brudt mig synderligt om. Men jeg fik tegnet dyr de næste ti dage, ofte spurgte jeg en af børnene, hvilket dyr, der skulle på dagens tegning. To ting var befriende og befordrende i denne proces. Dels at at dele dagens output, lige meget om jeg syntes det var godt eller ej. Dels at arbejde indenfor snævre rammer, som jeg ikke selv havde valgt.

 

En hæderlig kunsthåndværker

Jeg følger ikke nogen tegneudfordringer lige nu, fordi jeg har gang i så mange andre ting. Det jeg tager med mig fra denne og andre kreative udfordringer på Instagram, som jeg har deltaget og deltager i, er, at jeg godt kan, når bare jeg leger, slipper fantasien løs og lader være med at spekulere på, om det bliver “til noget” eller ej.

Jeg drømmer ikke længere om at blive kunstner. – Nu ved jeg også mere om, hvad det indebærer, end jeg gjorde, da jeg var ung. Jeg vil gerne levet et liv, hvor jeg får mulighed for at udtrykke mig og bruge min kreativitet, men det er en helt anden sag. Jeg har stadig ambitioner, men nu er det nogen, der ikke bremser mig med uklare krav om originalitet og det der kunsteriske ekstra. Nu er det mit mål at udvikle mig til at blive en hæderlig kunsthåndværker. Der er jeg ikke endnu, men det er et mål, som er opnåeligt og inspirerende.

Indian ink drawing of a man with a camera

Din rejse?

Jeg ved ikke, hvordan din skabende rejse ser ud, eller om det i det hele taget er noget, der fylder meget i dit liv. Men hvis min post sætter tanker i gang, vil jeg meget gerne høre det. Måske har du en lignende eller helt anderledes historie, du gerne vil dele? Du skal være mere end velkommen!

 

 

 

 

Fotoleg

Som jeg skrev i går, er jeg glad for at fotografere og skabe interessante eller smukke billeder. For at give mine billeder de farver og den fremtræden, jeg gerne vil have, redigerer jeg dem som oftest. Prøv lige at se, hvor stor forskel efterbehandlingen gør.

 

Til billeder, der skal bruges online, bruger jeg appen A color story, som jeg varmt kan anbefale. Den er som udgangspunkt gratis, og rigtig mange grundelementer er tilgængelige uden betaling. Men hvis man virkelig vil have det sjovt med filtre, lag osv. kræver det et tilkøb. Her kan det helt klart bedst betale sig at købe den samlede pakke frem for at købe pakkerne lidt af gangen. Det gode ved appen, som adskiller den fra fx de indbyggede funktioner i Instagram, er at den er meget mere fleksibel, så man kan skrue op og ned for effekter og filtre. Der er også filtre med lysglimt, reflekser og farvet “tåge”, som er sjove at lege med.

Jeg har fx skruet op for aftenstemningen her nedenfor på det redigerede billede til højre ved at tilføje en violet “tåge” og skrue næsten helt ned for den. Billedet er taget en sommeraften på Nørrebro, hvor tusmørket havde lagt sig over byen, men det kan man ikke rigtig se på det originale foto. For at få stemningen frem, har jeg har manipuleret med billedet, så den gengiver den atmosfære, som jeg oplevede, mens jeg gik hen af Nørrebrogade en sommeraften sidste år.

 

Se også hvilken forskel, det gør, at jeg har snydt og lagt lyseffekter på udsigten til en af de andre kupler fra Atomium. Pludselig bliver billedet meget mere interessant. Det er måske lige på grænsen til det kitchede, men jeg ved godt, hvilket af de to billeder, jeg helst vil se på.

Instagram: Skadeligt eller konstruktivt?

Skærmbillede 2017-06-01 kl. 09.00.13.png

For et par uger siden refererede flere danske medier, bl.a. Euroman og Jyllandsposten, til en Britisk undersøgelse, som viser, at Instagram er det mest skadelige af de populære SoMe for unges selvværd. Det undrer mig sådan set ikke, at mange unge oplever at få mindreværdsfølelse og blive deprimerede af at sammenligne sig selv med andre via SoMe. Men jeg tænker, at det handler mere om en problematisk brug af fx Instagram, end om at mediet i sig selv er skadeligt.

For mit eget vedkommende er Instagram helt klart det SoMe, jeg bruger mest (og næsten udelukkende). Jeg oplever, at Instagram tilføjer både inspiration og glæde til min hverdag, på trods af at jeg hverken har specielt mange følgere eller får særligt mange likes. Så her er nogle bud, baseret på mine egne erfaringer, på, hvordan man kan bruge Instagram på en konstruktiv måde:

  • Husk at billeder på Instagram (som i de fleste andre medier) er redigerede udsnit af virkeligheden. Vi ser ikke at låret er photoshoppet mindre, eller at rodet i hjørnet er skåret fra. Den kridhvide væg er et spørgsmål om billedkontrast, og det flotte solskin er måske bare et filter.
  • Følg kun personer og organisationer, som inspirerer dig og drop dem, der får dig til at få det skidt med dig selv. Se fx de kropspositive og dejlige tegninger, som @lubadalu poster hver dag – måske får du lyst til selv at lave et lignende opmuntrende projekt. Skærmbillede 2017-06-01 kl. 09.52.30.png
  • Brug andres post som inspiration til at få gjort nogle af de ting, som du selv har lyst til at gøre. Post gerne resultatet som inspiration for andre. Jeg er fx blevet utrolig inspireret af at følge fantastiske @merlegoll_illustration Skærmbillede 2017-06-01 kl. 10.10.24.pngog det har også været virkelig sjov at deltage i the jealous curators #afyecamp.Skærmbillede 2017-06-01 kl. 10.13.26.png
  • Lad være med at sammenligne dig selv med andre og bekymre dig over, at de er smukkere, har et flottere hjem, er mere kreative eller har mere succes. – Måske ser de på dig og tænker det samme. Et liv ser som regel mere glamourøst ud udefra end indefra.

Hvordan håndterer du Instagram og andre SoMe – og har du nogle gode råd at tilføje til listen?