Oktober med blæk

For mange, der tegner – både professionelle og amatører – er oktober måned lig med inktober – en måned hvor man hver dag tegner en ny blæktegning og poster den online.  Manden bag, Jake Parker, kom på ideen for at udfordre sig selv til at blive bedre til at tegne med blæk. Hvert ord komponerer han en liste med ord, der skal inspirere den daglige tegning. Der findes også masser af alternative lister, ligesom mange bare tegner det, de nu selv har lyst til.

Gode begrænsninger

Jeg er selv med or første gang i år og følger den officielle liste. Selvom ordene ikke altid vinder genklang hos mig – og jeg stod helt over på sværd – så er der en enorm kreativ kraft i at skulle udfolde sige indenfor nogle begrænsninger. Jeg føler mig mere fri til bare at tegne løs uden at spekulere så meget på, om motivet er banalt eller “godt”, fordi jeg er i gang med at løse en opgave. Resultatet bliver ikke altid fantastisk, men jeg poster mine tegninger alligevel, fordi de altid er udtryk for en frugtbar proces. Jeg eksperimenterer med blæk, pensler og penne – det er stadig et nyt medie for mig – og mine tegninger er en dokumentation af dette.

 IMG_0105

Her er mit billede fra dag tre, hvor stikordet var “poison”.

Ord og billede

Der postes utallige tegninger uden inktober. Mange af dem er ikke kun gode i sig selv, men bliver særligt interessante, fordi de er en tolkning af et stikord – ofte virkelig kreative tolkninger. Her kommer et udpluk af nogle af de mange faktastiske tegninger:

View this post on Instagram

#inktober2017 #divided

A post shared by Melissa Anders (@mja0124) on

Oktober er stadig ny

Hvis du er blevet inspireret eller nysgerrig, er der stadig mulighed for at hoppe på. Der er heller ikke nogen, der siger, at man skal tegne et billede hver dag – måske et om ugen i stedet for. Pointen er at lade sig udfordre og udvikle sig ved at være med, ikke at gøre noget perfekt eller lave kunst.

MosbergsOktoberBlæk

Reklamer

At give slip og give los

Jeg havde en fin snak med min moster i går (vi tekstede via Instagram), som hjalp mig med at få sat ord på noget, der i et stykke tid har summet rundt i mit hoved. Nemlig, hvordan jeg har oplevet at få genopvakt skaberglæden og det kreative flow i mit voksenliv indenfor det seneste år. Jeg vil gerne dele disse refleksioner, fordi de måske kan være til inspiration for andre.

Fra umiddelbarhed til “det skal være noget”

Jeg kommer fra en familie, hvor der altid er blevet tegnet meget, og begge mine forældre er kreative på alle mulige måder. Jeg har selv tegnet, skrevet og kreeret igennem hele min barndom og teenageår med stor glæde. Min mor og jeg udforskede også en virkelig god bog af Betty EdwardsAt tegne er at se, som var med til at give mig nogle grundteknikker. Jeg havde det sjovt og blev samtidig en hæderlig tegner (selvom der er meget endnu, jeg skal lære, hvis jeg skal i nærheden af et professionelt niveau).

MosbergsGivSlipGivLos1

Efterhånden som jeg blev ældre, begyndte jeg at tænke, at mine frembringelser skulle have en form for kunstnerisk kvalitet. Inderst inde drømte jeg nok også om at kunne blive kunstner, men jeg havde ingen anelse om, hvordan man blev det, om jeg kunne blive det, og hvad det mere præcist indebar. Jeg havde faktisk heller ikke rigtig noget på hjertet, det var mere en hemmelig drøm om at blive noget. (Rettere, jeg havde noget på hjerte i de år, men det var meget uerfarent, dogmatisk og firkantet. Ikke noget jeg selv eller resten af verden havde brug for.) Jeg tegnede stadig, men med større selvkritik og meget mindre inspiration, fordi tegningerne skulle “blive til noget”. Det var også helt klart for mig, at der “ikke var så meget” i mine tegninger. (Jeg havde dog ikke nogen klar forståelse af, hvad der skulle til, derfor anførselstegnene). Efterhånden holdt jeg mere eller mindre op med at tegne og i mange år blev skrivningen min primære udtryksform.

 

At tegne med nål og tråd

Lige så stille er jeg kommet i gang med at tegne igen. For nogle år siden kom jeg i gang med at lave digitale fødselsdagskort til mine nevøer og niecer på ipaden med den skønne app paper fiftythree, som er rigtig godt til frihåndstegning. Det fik mig i gang med at lave fjollede tegninger på skåle og kopper som fødselsdagsgaver til børnene i familien. Når jeg lavede den slags tegninger, var der intet pres fra mine egne forestillinger om kunstnerisk kvalitet. For det var jo bare “for sjov”. Derfor kom jeg hurtigt i flow og  morede mig med at udtænkte og udforme tossede eller nuttede motiver.

MosbergsGivSlipGivLos

Når jeg tænker over det, tror jeg dog, at det store vendepunkt kom, da jeg begyndte at brodere sidste sommer. Når jeg broderede var det som at tegne med nål og tråd, men uden presset om at det, jeg skabte, skulle være særlig originalt, fantastisk eller kunstnerisk. Broderi er jo et håndværk først og fremmest. Det er desuden traditionelt et dekorativt håndværk, så jeg havde det fint nok med, at motiverne blev banale. Det gjorde mig fri til at udtrykke mig med farver og former uden at spekulere på, om motivet var andet end skønt at se på. Jeg gav bare los og broderede løs.

Mosbergs

 

Den daglige udfordring, den daglige begrænsning

Næste fase i den, for mig, gode udvikling, indtraf her i foråret. Jeg følger mange kreative mennesker, kunsthåndværkere og kunstnere på Instagram, og jeg så med fascination på, hvordan flere udsatte sig selv for daglige udfordringer, hvor de skulle tegne ud fra bestemte stikord (prompts) og poste noget dagligt.

 

 

 

En dag, hvor datteren var syg og hjemme fra skole, foreslog jeg, at vi skulle gøre noget lignende. Hun fik lov til at finde på, hvad vi skulle tegne de næste ti dage. – Mange andre arbejdede på en 100-dages basis, men det var et lidt for stort brød for os. Hun syntes, vi skulle tegne dyr – noget jeg aldrig har været særlig god til eller brudt mig synderligt om. Men jeg fik tegnet dyr de næste ti dage, ofte spurgte jeg en af børnene, hvilket dyr, der skulle på dagens tegning. To ting var befriende og befordrende i denne proces. Dels at at dele dagens output, lige meget om jeg syntes det var godt eller ej. Dels at arbejde indenfor snævre rammer, som jeg ikke selv havde valgt.

 

En hæderlig kunsthåndværker

Jeg følger ikke nogen tegneudfordringer lige nu, fordi jeg har gang i så mange andre ting. Det jeg tager med mig fra denne og andre kreative udfordringer på Instagram, som jeg har deltaget og deltager i, er, at jeg godt kan, når bare jeg leger, slipper fantasien løs og lader være med at spekulere på, om det bliver “til noget” eller ej.

Jeg drømmer ikke længere om at blive kunstner. – Nu ved jeg også mere om, hvad det indebærer, end jeg gjorde, da jeg var ung. Jeg vil gerne levet et liv, hvor jeg får mulighed for at udtrykke mig og bruge min kreativitet, men det er en helt anden sag. Jeg har stadig ambitioner, men nu er det nogen, der ikke bremser mig med uklare krav om originalitet og det der kunsteriske ekstra. Nu er det mit mål at udvikle mig til at blive en hæderlig kunsthåndværker. Der er jeg ikke endnu, men det er et mål, som er opnåeligt og inspirerende.

Indian ink drawing of a man with a camera

Din rejse?

Jeg ved ikke, hvordan din skabende rejse ser ud, eller om det i det hele taget er noget, der fylder meget i dit liv. Men hvis min post sætter tanker i gang, vil jeg meget gerne høre det. Måske har du en lignende eller helt anderledes historie, du gerne vil dele? Du skal være mere end velkommen!

 

 

 

 

En tilblivelseshistorie

A handembroidery in progress

For et par dage siden sad jeg i Glyptotekets have og tegnede lidt for sjov, mens ungerne og min mand fangede pokemon. Ud af kradserierne på blokken voksede et billede frem, som nu er blevet til et broderi: Moder med fugl/Mother and bird.

A sketch for an embroidery on top on an embroidery frame

 

Jeg kom til at tænke over, hvor ideen kom fra, for jeg havde ikke nogen særlige planer, da jeg sad der i haven med skitseblokken. Men tidligere på dagen, havde jeg talt med min svigerinde om en artikel, hun var i gang med at skrive. Den handlede bl.a. om forestillinger om moderskab, infertilitet, rugemødre og en meget omdiskuteret krybbescene på en altertavle i Maglebrænde Kirke.

Verdens lys, en altertavle til Maglebrænde Kirke udført af Lars Physant
Verdens lys, en altertavle til Maglebrænde Kirke udført af Lars Physant

 

Denne samtale sad nok i mit baghoved, da scenen med en mor og hendes barn voksede frem på mit papir. Da jeg kom i gang med tegningen, fik jeg lyst til at lave en stor, næsten firkantet kvindefigur. Fx som dem man finder på Picassos billede med de to løbende kvinder på standen. Det var altså endnu en inspiration.

Painting by Pablo Picasso: Two women running on the beach
Pablo Picasso, To kvinder løber på stranden

 

Fuglehovederne kom til, fordi jeg ikke havde lyst til at tegne noget realistisk. Der er masser af dyremennesker i populærkulturen, som helt sikkert ligger i min underbevidsthed, men for mig handler det også om at illustrere tilværelsens sammensathed. – Det er hybrider jo velegnede til.

Cirklen omkring motivet kom først til, da jeg tog broderiet ud af broderirammen. Det havde dannet en fin cirkel rundt om moder og barn, som jeg bare måtte tilføje. Denne indramning understreger intimiteten i scenen og leder samtidig tankerne hen på glorier og Madonna med barnet.

Hand embroidery with mother and child

Alt dette – og sikkert meget andet, som jeg ikke er bevidst om – har altså indgået i den proces, som har ført til det broderi, som jeg i disse dage lægger sidste hånd på. Den kreative proces er altid forunderlig og fuld af mangeartede inspirationskilder.

GemGem

Med tusch og medieteknologier

Indian ink drawings, bottles of Indian ink and some brushes

Til min fødselsdag fik jeg den skønneste tegnetusch fra Rohrer & Klingner, som jeg har hygget mig med at afprøve. Egentlig forestillede jeg mig, at jeg skulle bruge tuschen til at farvelægge tegninger, efter at jeg havde tegnet omrids med sort marker. Derfor regnede jeg med, at jeg skulle blande farverne til mange forskellige nuancer. I stedet er jeg kommet i gang med en serie af billeder malet i klare, ublandede farver. Motiverne er mennesker, som bruger en eller anden form for medieteknologi. Dels faldt jeg for nogle inspirerende fotografier med den type af motiver. Dels er jeg i det hele taget optaget af den relation og det fokus, som opstår, når vi anvender medieteknologier.

Pencil sketches of people using media technologies. There's also a light bo and a case with pencils.

Processen

Jeg starter med at tegne blyantskitser inspireret af diverse fotos, som jeg har gemt på min digitale opslagstavlePinterest. Med brug af den lysplade, som jeg har købt for nylig, optegner jeg herefter tuschbillederne. Lyspladen er fantastisk at bruge. Man lægger sin blyantsskitse nederst med et rent papir ovenpå. Herefter kan man tegne efter sin egen skitse. Jeg bruger det til at få en enkelt og klart look i tuschtegningerne. Indtil videre har jeg lavet seks billeder, nogle bedre end andre. Planen er at skabe en serie, som skal trykkes og sælges i min etsy-butik.

 

Motiverne

Jeg har selv mine favoritter blandt tegningerne, og det er ikke sikkert at alle ender med at blive trykt. Jeg er regner med at tegne en del flere og herefter vælge de bedste ud. – Hvilket af billederne kan du bedst lide?

Indian ink drawing of a woman with a Polaroid camera

Indian ink drawing of a guy with cap, using his mobile phone

Indian ink drawing of a girl listening to music with headphones on

Indian ink drawing of girl with an iphone

Indian ink drawing of a man with a camera

Indian ink drawing of a girl reading a book