Min efterårsvæg

Det er efterår, og i den anledning har jeg skiftet ud på væggen her hjemme. Der er stadig elementer tilbage fra min sommervæg, for der er også noget skønt ved kontinuitet. Hertil har jeg føjet nogle elementer, der minder mig om efterår enten i forhold til farve, materiale, eller motiv.

img_7211.jpg

 

Printet i midten, som binder det hele sammen, er nyt og købt til lige netop det formål. Det har jeg fundet på etsy hos Sprayfun. Det ankom med posten i dag, og var faktisk det eneste, som manglede på væggen.  Jeg kan virkelig godt lide printets enkelthed og formerne, der enten kan være blade eller fjer.

img_7210.jpg

 

Vægplatten, som jeg selv har gendekoreret, har I jo set før. Den har selskab af en knogle fra et marsvin, som drev på land nede ved fjorden sidste sensommer og et fotografi, som jeg har taget og fået fremkaldt. Jeg fik fremkaldt en del fotos så de ligner polarioder sidste vinter hos Photobox.

MosbergsEfterårsvæg3

 

Har du selv lyst til at skifte lidt ud i dine billeder og skabe en årstidsvæg, så er der mere inspiration til din efterårsvæg her.

GemGem

GemGem

Reklamer

Fredagsfund: Ting til efterårsvæggen

Large gunnera leave adorned with fallen, fall foliage

Selvom vi har haft skønt solskin på det sidste, kan det ikke nægtes, at vi er på vej fra sensommer til efterår. Jeg har været ved at ændre min sommervæg til en efterårsvæg. Derfor fokuserer fredagsfund i dag på billeder og andet, der kunne passe smukt ind i en efterårsvæg.

 

Et naturligt element

Der er ingen, som siger, at man kun kan have billeder på væggen. Jeg synes, at det er smukt, at tilføje et naturligt element. Jeg har fx noget fra rygsøjlen af et marsvin (det havlevende pattedyr), som jeg fandt sidste år på stranden. Men det kunne også være smukke pinde, pressede blomster, eller pyntegræskar, som det er sæson for lige nu.

Hang a branch on the wall
Foto Nikaela Marie, rosencrown.blogspot.com

Se hvor virkningsfuldt det er med en enkelt, stor gren i eksemplet fra bloggen Rose & Cown.

 

En anden smuk måde at tilføje noget naturligt til din væg er disse planteholdere fra Ferm Living.

 

Plakater

Billeder på væggen skader aldrig. Her har jeg fundet forskellige plakater, som ville klæde en efterårsvæg.

 

 

EtsyHollyMGN.jpg
Foto og tryk Holly Morgan

Er du til et stramt og grafisk udtryk, kunne dette enkle tryk fra etsy-butikken hollymrgn, være sagen.

 

EtsyNeukolor
Foto Tamas Katai

Et mere nostalgisk, og måske melankolsk, bud er denne fotoplakat af Tamas Katai, som kan købes i flere størrelser i hans etsy-butik Neukolor.

 

ETsyAline
Foto og akvarel Alina Ramos

Skal der efterårshygge til, synes jeg, at dette print af en akvarel, som er udført af Alina Ramos, rammer lige i plet. Billedet kan købes i hendes etsy-butik AlineArcoIris.

 

Platter

Jeg er jo selv ret vild med platter, som hænger overalt i vores hjem, enten i deres originale form eller med tilføjede elementer. Jeg har et par platter i min egen etsy-butik, som kunne passe fint på en efterårsvæg, så jeg vil tillade mig at gøre reklame for mine egne kreationer her.

Wall plate with hare and greyhounds

Wall plate with owl

 

Ønsker alle et godt efterår og en rigtig god weekend!

Sommerdrømme og sommerliv

Jeg elsker smukke steder og indbydende billeder, og jeg tager selv mange fotos med skønne motiver. Jeg har tidspunkter, hvor jeg bare sidder og kigger på flotte bolig- og havebilleder online eller i magasiner. Det er wienerbrød for min sjæl. Men alle de lækre billeder og opstillinger er netop wienerbrød og ikke den kost, som jeg skal have mest af. Det er nemt at forveksle billeder med virkelighed. – Nemt at tænke, at virkeligheden ikke er god nok, hvis den ikke ligner billederne. Det var inspirationen bag collagen øverst, som jeg har kaldt “Det umulige sømmerdrømspuslespil”. Det udklippede puslespil består nemlig af et sammenrend af sommerdrømme i form af billeder fra gamle boligmagasiner. Men brikkerne er blandet sammen, så puslespillet kan ikke samles. De kan aldrig danne det perfekte sommerbillede igen, som alligevel bare består af en gennemstylet opstilling fanget i et kort sekund.

Collagen minder mig om, at det faktiske sommerliv er lige her for mig at leve, lige meget om det tager sig smukt eller mindre smukt ud. Så det vil jeg gøre. Og heldigvis udelukker det ikke, at jeg tager flotte billeder af det, og hjælper dem en smule på vej med tilskæring, filtre og farvejusteringer. Men husk; det er bare billeder.

IMG_5175

Billedet her er af ingredienserne til en sommersalat, jeg lavede i går med grønt og rødt fra haven. Ud over hovedsalat, mini jordbær og ærtespirer var der en vinagrette af lidt rapsolie og citronsaft, krydret med salt og en smule peber. Desuden endte jeg med at tilføje lidt frisk timian og en nektarin skåret i små stykker. Velbekomme.