Fredagsfund: Sommerbilleder

Jeg elsker årstidernes skiften og de sidste par år, er jeg begyndt også at ændre vores indretning i takt med årstidernes skiften. Da jeg var ung, flyttede jeg hele tiden rundt på møblerne, men nu udskifter jeg i stedet med mellemrum billeder, puder og den slags ting. Mangler du inspiration til sommerstemning i stuen, er der i dagens fredagsfund fokus på sommerbilleder.

Denne pinke vandmand mangler måske hjemme på min egen væk. Her er der både smæk på farverne og masser af vand – sommerstemning af den mere vilde slags. Plakaten hedder Pink Jelly, den er produceret af Beautiful World og fås bl.a. hos Just Spottet.

bw_pinkjelly
Foto fra Just Spotted

 

Enkel, grafisk sommerstemning i dette tryk af lakkerede sommertær, der lige skal prøve vandet. Det er Sandra Reichl, der har skabet billedet, som sælges i et begrænset oplag.

feet
Tryk og foto af Sandra Reichl

 

Er du til en mere nostalgisk sommerstemning i blide farver, er de fine plakater fra Vissevasse et godt bud. Her er det Lillebæltsbroen, der lyser op i sommerlandet.

DANMARK_Lillebaeltsbroen.Grafisk_1024x1024
Plakat og foto af Vissevasse

 

Dette skønne, lille sensommertryk af en akvarel, er skabt af Annemette Klit-Nygaard. Hun sælger sine tryk og fantastisk keramik på etsy.

clayPlay
Akvarel, print og foto af Annemette Klit-Nygaard

 

Som afslutning kommer et smukt, blåt tryk, fordi jeg forbinder himmelen og havets farve med sommer. Wonderland, som er et tryk i et begrænset oplag, er skabt af Rebecca Hein Hoffmann fra Hein Studio.

wonderland
Tryk og foto af Hein Studio

 

GemGem

Reklamer

Klæd væggen på til årstiden

Efter at have skrevet om børnekunst, fik jeg lyst til at vise noget af det andet, som hænger på mine vægge. Her er min årstidsvæg, som skifter udtryk alt efter sæson og humør. Lige nu hænger der en collage af blå og sort/hvide platter, en stykke af en fiskerygsøjle, som jeg synes er virkelig smukt, og et postkort med et konceptdesign.

IMG_5057

 

I julen hang der i stedet en vinterplatte, et par engle fra BobNoon og en perlestjerne, som min datter havde lavet.

 

Der har også hængt børnetegninger, børnebemalet B&G platte og en hjemmelavet uro.

IMG_4205

 

Andre gange hænger der en enkelt, sort ramme med en kunstplakat i. Der er fuld knald på denne plakat af et Martin Bigum værk, og den skal nok op og hænge igen til efteråret.

Skærmbillede 2017-06-15 kl. 17.55.19

 

Min årstidsvæg gør mig (næsten altid) i godt humør. Skifter du tit ud på dine vægge? Hvis ikke, er ideen hermed givet videre.