Kreaboost 4: Vand dit græs

Denne uges kreaboost er rettet mod livet generelt frem for mod at frembringe et udtryk. Jeg vil nemlig gerne skrive om utilfredshed, som jeg tror, er en følelse, der både kan skabe motivation og fremdrift, men også opgivenhed og depressivitet.

Den gode form for utilfredshed får os til at tænke over, hvad vi kan gøre bedre, eller hvordan vi kan skabe forandring – den er udviklende. Hvis vi altid bare var tilfredse med status quo, ville der ikke finde nogen udvikling sted. Måske ville vi være lykkeligere, men jeg tror også, at det ville være meget kedeligere. Trangen til at løse problemer, forandre eller flytte sig er en dyb menneskelig drivkraft og noget af det, der adskiller os fra andre dyr.

Den form for utilfredshed, som gør os ulykkelige eller bitre, har samme grobund som den positive, men vores reaktion er anderledes. I stedet for at se muligheder, ser vi utilstrækkelighed, umulighed og mangel. Måske er det også ofte en utilfredshed, der kommer af, at vi sammenligner os med andre og kommer til at føle, at det, vi selv har og kan, ikke er godt nok. Forskellen på de to utilfredsheder handler altså i høj grad om, hvordan vi griber den an. Der er utroligt mange stemmer i samfundet i dag, som har travlt med at skabe den form for utilfredsheds hos os, fordi de så kan sælge os ting, kurser, rejser, osv. eller få os til at gøre noget, vi egentlig ikke har lyst til. Fx at arbejde meget mere, end det er godt for os.

Men hvad har utilfredshed med kreaboost at gøre, tænker du nok? Som en, der hele tiden arbejder på at holde balancen mellem den frugtbare og den ødelæggende utilfredshed, stødte jeg for nylig på en sætning, som udfordrede mig, og som jeg stadig ofte minder mig selv om:

IMG_5171

“Græsset er altid grønnere, når man vander det” – en omskrivning af en talemåde, der handler om, at lige meget på hvilket side af stakittet, man står, ser det hele lidt bedre ud på den anden side.

Mit kreativitetsudfordring til dig i denne uge er, at du skal vande dit græs. Ikke i bogstavelig forstand. Fokuser på et område i dit liv, som du lige nu er utilfreds med, måske endda frustreret over. Overvej så, hvordan du kan pleje det område med det du allerede har og kan. Altså – vand dit eget græs i stedet for at stirre dig blind på naboens flotte plæne. Ha’ en god uge!

Reklamer

Køkkendrømme og bæredygtighed II

I går skrev jeg om mit luksusproblem med et køkken, jeg ikke var vild med, men som ikke trængte til udskiftning på nogen måde. I stedet for at rive det ned og installere et nyt, som man jo ofte gør, endte vi med at ændre de bestående elementer, så køkkenet nu har meget mere personlighed og er blevet mere rustikt.

Som man kan se af før og efter billedet øverst, så bestemte vi os for at pudse lågerne af og give dem mat lak, så det naturlige træ træder mere frem. Meget af pudsningen er gjort i hånden, og det efterlader mærker og streger, som en maskine ikke gør. Her bruger vi det som et æstetisk greb. Ligeledes ville jeg gerne udskifte de lange greb med en smedejernsknop, men det efterlod et hul i lågen, som det ville være umuligt at dække. I stedet for at forsøge at skjule dette hul, blev løsningen på bedste kintsugi-vis at fylde hullet med mat metal og gøre en dyd ud af disse spor. Jeg elsker, hvordan det ser ud og er stolt af ideen og min dygtige mand, som har gjort arbejdet med loddekolben.

Vi har endnu ikke udskiftet bordpladen, sat ny bagbeklædning op mellem køkkenbordet og overskabene eller malet vægge og andet træværk. Men bordplader bliver noget af det eneste nye, som vi investerer i – ud over nye knopper og knager, armatur (som skal udskiftes, fordi det er utæt) samt maling. Jeg drømmer om lækker linoleum på køkkenbordet, men de fleste (også min svoger, som er gulvmand, og derfor ekspert), siger at det er en dårlig ide. Vi lander nok i stedet på en laminatbordplade, men har svært ved at bestemme os for, om den skal være mørk eller lys. Lige nu har vi kig på en betonmønstret Ekebacken fra IKEA.

Køkkendrømme og bæredygtighed I

Vi bor i det skønneste hus med en dejlige have en lille by ved havet. Det er en fantastisk ramme for vores liv. En af de ting, jeg dog har drømt om at ændre, siden vi flyttede ind, er køkkenet. Ikke fordi det ikke fungerer fint, men simpelthen pga. udseendet. Med andre ord et rent og skært første verdens luksusproblem, som det ikke var værd at bruge energi og penge på. Det ville være rent spild at kassere et udemærket køkken – det føltes forkert.

IMG_2837

Som den æstet og indretningsfreak, jeg er, har jeg alligevel gået og funderet og drømt. For det første brød jeg mig meget lidt om de blanke, mørke og rødbrune låger med de lange, stålfarvede greb. Jeg var heller ikke vild med den liste, der sad ved køkkenbordet, eller køkkenbordets brune forkant.

Efter forskellige blindgyder og omveje (ja, vi var også i IKEA, men heldigvis kunne vi ikke få et nyt køkken til at passe ind ift. køkkenets mål), fandt jeg på en god måde at bruge det bestående køkken og ændre de dele, som jeg ikke var så glad for. Særligt har den japanske kintsugi teknik (som jeg skrev om i går) inspireret til at arbejde med det uperfekte og gøre en dyd ud af slid og af tidens spor.

Nederst ses første moodboard, som jeg udarbejdede sidste år, inden vi for alvor gik i gang med det endnu ufærdige projekt. Som sagt er vi endnu ikke færdig, og det er heller ikke alle elementer, som vi er endt med at holde fast i. I morgen viser jeg, hvad vi indtil videre har gjort.

Skærmbillede 2017-06-18 kl. 16.26.05

 

GemGem