En tosset dukkesamler

Sidste sommer købte jeg en Blythe-dukke til mig selv, og det blev startskudet på en hobby, som jeg har meget glæde ud af. Da jeg fortalte min mor om mine dukker i efteråret, syntes hun, det var spændende, men hun sagde også: “nu, må du altså ikke ende som sådan en tosset dukkesamler”. Det forsikrede jeg hende om, at jeg nok skulle lade være med, med siden har det ene ført det andet med sig …

 

IMG_0303

 

Verden set med dukkesamlerøjne

For det første har jeg fået et nyt blik på verden: et dukkesamler blik. Samtidig med at jeg forholder mig til tingene, som jeg plejer, ser jeg også med nye øjne på mangt og meget. Gammelt ragelse kan måske laves om til dukketilbehør, og sager jeg aldrig ville kaste et blik på før, fanger nu min interesse, fordi de passer ind i min dukkeverden. For eksempel kom jeg i efteråret i tanke om, at der vist stod en kuffert med gammelt dukketøj hjemme hos minde forældre. Den havde jeg ikke skænket en tanke i mere end 20 år, men pludselig var den værdifuld som guld, og jeg kunne slet ikke udholde tanken om, at den måske i mellemtiden var røget ud i en oprydning. Det var den heldigvis ikke. Det var sjovt at gense det gamle dukketøj og alle de minder, det bragte med sig. Der var kjoler, jeg havde købt i kælderen hos en gammel syerske før jeg fyldte fem. Der var Daisy-sko i klare farver, og en masse blankt Barbie-tøj, som var slidt helt i stykker og bare røg ud. Det er også sjovt at se tøjet igen, fordi jeg ser det med en voksens blik, samtidig med at jeg gemmer barnets minder i mig. Det tøj, som jeg dengang bedst kunne lide, det købte Barbie-tøj, siger mig ikke noget i dag. Det gør derimod det håndsyede tøj, som jeg den gang fandt både grimt og kedelig. Det føles som en stor gave at få alt dette igen, men på en ny måde.

 

DukkesamlerMosbergs

 

Nu med dukkehus

Når man først har fået et dukkesamler blik bliver ingenting det samme igen. Tværtimod griber det om sig. Det gik nemlig op for mig, at hvis jeg kunne samle på dukker, kunne jeg jo også samle på dukkehuse. For nogle år siden fik jeg min mosters dukkehus, som er lavet af min morfar, og som hun ikke havde plads til. Tanken var, at jeg kunne sætte det i stand sammen med datteren, som så kunne lege med det. Men det blev hurtigt klart, at hun ikke rigtig havde interesse for det. I stedet endte huset som boghus i stuen, og det faldt mig aldrig ind, at jeg jo kunne sætte det i stand for min egen skyld. Min mor har et dukkehus magen til min mosters, også lavet af min morfar, som jeg har leget med som barn. Det havde stået på loftet i mange år, uden at jeg havde skænket det mange tanker. Til jul fik en såkaldt Middie-dukke i julegave af min søde mand. Denne dukke er kun 20 cm høj og perfekt til min mors dukkehus, som pludselig blev yderst interessant. Min morfar lavede det nemlig ikke i det typiske dukkehus format 1:12, men snarere 1:9. Det ærgede mig usigeligt som barn, fordi huset var for stort til alle de smarte Lundby dukkemøbler, men til min Middie er huset perfekt. Så nu er jeg ikke bare dukkesamler, men har også et skrummel af et dukkehus, som jeg så småt er gået i gang med at renovere.

 

DukkesamlerMosbergsDukkesamlerMosbergsm

 

Ét dukkehus fra eller til …

Historien slutter ikke her, for der kommer endnu et dejligt dukkehus til inden længe. Min kære faster er nemlig også glad for dukker, og hun indrettede sammen med sit barnebarn et dukkehus, som hun samlede ting til i mange år. Huset bliver ikke længere brugt, og var, til min fasters skræk, mere eller mindre endt som skohylde, der hvor det blev opbevaret. Da hun hørte om min dukke-hobby, spurgte hun, om jeg kunne tænke mig at arve dukkehuset med alt tilbehøret. Selvom jeg aldrig har set huset, sagde jeg med det samme ja, for jeg ved, at det må være vidunderligt, når det er min faster, der har sat det sammen. Der går et stykke tid til, at jeg kan hente det, men jeg glæder mig allerede som et lille barn, til at føje endnu et hus til samlingen. Det betyder vel, at jeg ikke bare er dukkesamler, men også samler på dukkehuse! Måske nærmer jeg mig det territorium, som jeg lovede min mor at undgå. Jeg er dog ligeglad, for det er så dejligt at lege med dukker.

 

DukkesamlerMosbergs

 

Hvis du vil følge med i mit dukkeeventyr, så har de deres egen Instagram-konto: @dea_doll .

 

 

Reklamer

Tilbage til en gammel kærlighed

Der har været lidt stille her på bloggen på det sidste. Dels har jeg været på ferie en uge, hvor det var svært at få meget gjort. Dels har jeg fået en ny hobby, som har optaget en del af min fritid: Jeg er begyndt at samle på Blythe-dukker. – Eller rettere, jeg er begyndt at lege med dukker igen.

MosbergsEnGammelKærlighed1

Jeg har altid været meget glad for at lege med dukker og dukkehuse. Jeg var som barn dybt fascineret af de små ting til dukkehuse og elskede at indrette dem, ligesom jeg også brugte lang tid på at stille op til mine Barbie-dukker. Ja, faktisk bestod legen nok primært af det. Langt op i teenageårene syede jeg stadig tøj til mine Barbiedukker, længe efter at mine jævnaldrende havde lagt dukkeleg på hylden. Men at jeg kunne “lege” med dukker og dukkehuse som voksen, var aldrig faldet mig ind. Indtil for nylig …

Blythe-dukker

På Instagram faldt jeg over billeder af dukker, som havde alt for store hoveder i forhold til deres spinkle kroppe. De var på en gang utroligt kære og lidt skræmmende, fordi deres proportioner og rene nuttethed var så overdreven. Efterhånden blev min nysgerrighed dog vakt, og jeg fandt ud af, at der var tale om Blythe-dukker.

Miau

A post shared by ∗ hola gominola ∗ (@gominolahola) on

 

Historien bag dukkerne er interessant. De blev oprindeligt fremstillet til børn af det amerikanske firma, Kenner, i 1972, men slog aldrig an. Efter kun et år trak producenten dukken tilbage, og der blev ikke fremstillet flere i næsen 20 år.

1972 Blythe Dolls 4

I 1997 fik fotografen og dukkesamleren Gina Garan foræret en gammel Blythe-dukke og begyndte at tage fotografier af hende. Garan udgav bogen This is Blythe i 2000. Herefter blev dukken opdaget af den Japanske legetøjsproducer Junko Wong, købte rettighederne til at producere dukken på det asiatiske marked. Den nye Blythe, neo Blythe, blev et stort hit. Herefter har flere og flere voksne samlere fået øjenene op for Blythe-dukken. Nogen er primært samlere, som går meget op i, at der skal være tale om “ægte”, oprindelige Blythe-dukker eller om de officielle dukker. Både de officielle, og ikke mindst de oprindelige, dukker, er ganske dyre. Andre går mere op i at tilpasse dukkerne, og benytter sig oftere af såkaldte “fabriks-Blythes”, som er kopier, der ikke koster nær så meget.

Mit vej tilbage

Efter at have set en masse billeder og læst om dukkernes historie, undersøgte jeg – bare for sjov – hvad de kostede. De officielle dukker, som bl.a. kan købes hos Japanske Junie Moon, er dog forholdsvis dyre, hvis man er så heldig at kunne få fat i en. Dukkerne er så populære, at der ofte må trækkes lod om bestemte udgaver blandt de mange tilmeldte købere. Jeg syntes ikke lige, at jeg kunne tillade mig at spendere over 1000 kr på en dukke fra Japan. Så faldt jeg over videoer på Youtube, hvor forskellige samlere viste, hvordan de tilpassede dukkerne. Herefter var jeg helt solgt og havde utrolig lyst til selv at prøve. Jeg fandt efter lidt søgen ud af, at Jeg kunne købe en såkaldt Icy-dukke, en kinesisk kopi, online for omkring 200 kr, som jeg så selv kunne tilpasse. Det var starten på mit dukkeeventyr.

Hvorfor lege med dukker?

Det var en pludselig indskydelse, der fik mig til at købe en Blythe-dukke. Men når jeg tænker videre over det, opfatter jeg det som en del af en udvikling, hvor jeg igennem det seneste år har været i gang med at få legen og den frie kreativitet tilbage i mit liv. Lige da jeg foretog købet, tænkte jeg ikke på, at der faktisk går en lige linje fra mine gode legeoplevelser om barn til min nuværende hobby. På en eller anden måde, er der en ring, der er blevet sluttet, og det føles godt.

At lege med dukker for mig består af mange ting:

  • Genbrugsjagt efter passende tøj, møbler og ting
  • Tilpasse eller sy nyt dukketøj
  • Kreere ting til dukkerne
  • Finde på og opstille scener med dukkerne
  • Være en del af et sjovt og kreativt, international fællesskab online

MosbergsEnGammelKærlighed2

Jeg regner ikke med at skrive så meget mere om dukker her, men hvis du er blevet nysgerrig kan du følge med på @dea_doll på Instagram.

Hvilke lege eller hobbies fra din barndom, husker du med glæde? – Og har du overvejet at tage nogle af dem op igen?