Fredagsfund: Upcycling

Det er længe siden, at jeg har lavet fredagsfund pga. travlhed, og fordi jeg ikke lige havde nogle interessante ideer til fund. Men denne uge er der fokus på upcyling, som man med lidt god vilje kan oversætte til “opbrug” på dansk. Der er altså ikke bare tale om genbrug. Derimod tager man noget brugt og tilføjer det ny værdi ved at ændre det på forskellig vis.

 

En sky af plys

Plyssky er et fantastisk koncept, som efterhånden har nogle år på bagen. Der er tale om en butik, der handler med upcyclet børnetøj i alle størrelser op til 164 cm. Kvinderne bag, søsteren Sine og Anne Sørensen, skriver bl.a. om deres vision: “Vi er bekymrede for jordens tilstand og vil gerne bidrage til at nedsætte forureningen. Vi vil også gerne give en hånd til børnefamilier, så det bliver let at købe smart og miljøvenligt børnetøj. Desuden støtter vi Mødrehjælpens prisværdige arbejde for at give alle børn en tryg opvækst.”

Plyssky køber det tøj fra Mødrehjælpens genbrugsarbejde, som ikke kan sælges i butikkerne pga. huller eller pletter. Dette tøj bliver redesignet på forskellig vis, så det bliver både superfint og så godt som nyt. Virksomheden er også en del af København Kommunes genbrugseksperiment Guldminen.

 

plysskycirkus
Foto via plyssky.dk

 

Fra flamingo til multimøbel

RR201 er et multimøbel designet af spanske Andreau Carulla for den trestjernede restaurant El Celler de Can Roca, som efter sigende er et af de bedste spisesteder i verden. Som en del af projektet Roca Recicia, hvor restauranten arbejder på at genbruge deres affald, har Carrulla arbejdet på at genbruge de flamingokasser, som restauranten hver dag modtager råvarer i.

 

el-celler-de-can-roca-furniture-andreu-carulla-design_dezeen_2364_hero-1-852x479
Foto via dezeen.com

 

Flamingo er svært at genbruge, men Carulla har lavet en proces, hvor kasserne først nedbrydes i små dele og derefter dampes i en form for igen at komme til at hænge sammen. Endelig påføres det hele et miljøvenligt ydre lag, som holder det hele sammen, gør produktet vejrbestandigt og tilføjer farve. Møblet er ifølge designeren meget holdbare og vejer samtidig meget lidt. Du kan se hele processen i denne video:

 

 

Wear your waste

Designeren Lisbeth Solsø arbejder med upcycling i sine creationer, bl.a. hendes wear your waste kollektion af fritidstøj til mænd, der er syet af 100% genbrugsstof. Tøjet kan kan ses i butikken Højkant i Aarhus og købes på bestilling. Lisbeth Solsø skaber også upcyclet tøj til kvinder og spændende brudekjoler, designet sammen med de kommende brude.

 

pocketpocket.jpg
Fotos via lisbethsolsoe.com

 

Fra færgeleje til møbel

Thors Design er en dansk virksomhed, der producerer og sælger møbler lavet af træet fra nedlagte, danske færgelejer. Det gamle hårdtræ er både yderst smukt og holdbart. Virksomheden skriver om det træ, der benyttes: “Alt træ, der anvendes til THORS-DESIGN møbler er mere end et århundrede gammelt, hvoraf de 60 år har været i danske havne. Dette bæredygtige træ er verificeret og indeholder udelukkende naturlige olier.”

 

bændkThors
Foto via Thors Design

 

 

Reklamer

Fredagsfund: Højtidsinspiration fra hinsidan

I denne uge kigger jeg over Sundet efter inspiration til højtiden. Selv er jeg stor fan af svensk design, hvad enten det drejer sig om IKEA eller Svensk Tenn. Begge disse designinstitutioner trækker på en fantastisk kunsthåndværkstradition, og i modsætning til det stilrene danske design, er det min oplevelse, at svensk design er mindre bange for farve, dekorative elementer og folklore.

 

Carl og Karin Larsson

Jeg er vokset op med svenske Carl Larssons smukke værker i bl.a. bogen Et hjem, som jeg altid har elsket. Men det var først, da jeg som voksen så en stor udstilling på V&A, mens jeg boede i London, at det gik op for mig, at både Carl og Karin var influensers, som man kalder det på nudansk. Parret har haft en utrolig stor indflydelse på svensk kunsthåndværk og design, som i dag  bl.a. er spredt til hele verden via IKEA. Hjemmene, som Larsson malede igen og igen, var et fælles værk, og Karin var en dygtig og nytænkende kunsthåndværker..

getting-ready-for-a-game-1901(1)
foto via WikiMedia, maleri Carl Larsson

Selvom scenen her ovenfor ikke er en julescene, så har motivet bevidst eller ubevidst inspireret udsmykningen af utallige julehjem med tiden, tror jeg. Fx ser jeg nogle tydelige referencer i den meget romantiske, men også enkle, julestue nedenfor.

 

hus&hem
foto Hus & Hem via apartmenttheraphy.com

Carl og Karins interiører minder mig om skønheden i det enkle og rustikke, når det kombineres med klare, dybe farver og friske vækster. Ikke mindst får jeg kærligheden til rød tilbage, som jeg ellers godt kan synes er en lidt svær farve. Men de viser, hvordan den kan bruges på smukkeste vis.

 

Josef Frank

Jeg blev inspireret til det svenske fokus af en post på bloggen Design Sponge. Her har David Stark skabt den smukkest hanukkha-dekoration med inspiration fra den østrigsk-svenske arkitekt og designer Josef Frank.

David_Stark_Design_Josef_Frank_Menorah_10
foto via Design Sponge, ide og design David Stark

 

På trods af, at han var en tidlig modernist, udviklede Frank sig videre i en mere fabulerende og farvestrålende retning. Han har skabt de skønneste designs til bl.a. stof og tapeter, som måske nok har en (modernistisk) klarhed i mønstrene, men som også emmer af folklore og rent ud sagt er dekorative. Her er en detalje fra stoffet baranquilla.

svenskt_tenn_baranquilla_vinrod_1-322650573-rszww1000h1000-83
foto via Svenk Tenn, design Josef Frank

Når jeg ser både Starks smukke fortolkning og Franks utrolige mønstre, får jeg lyst til at finde karton og saks frem for at skabe enkle, men alligevel farvestrålende juledekorationer.

 

Pippi Langstrømpe

Nu hvor jeg har svælget en romantisk skønhed, har jeg lyst til at slutte et helt andet sted, nemlig med Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgren skrev hende frem, og danske Ingrid Vagn Nymann tegnede hende, så hun lyslevende trampede ind i vores hjerter. Hvilket bedre sted at slutte end med scenen, hvor Pippi bager pepparkakor på gulvet i Villa Villekulla?!

Pippi
illustration Ingrid Vagn Nymann

 

Ikke bare minder Pippi os om, at når man er meget stærk, må man også være vældigt god. Hun husker os også på, at man godt må gøre tingene anderledes, end de plejer at være, og at det kan være en leg både at bage kager og vaske gulv. – Får du lyst til at gøre Pippi kunsten efter, er her en opskrift på svenske peberkager.

GemGemGemGem

GemGem

Temajul: Nostalgisk pop

Det sidste juletema for denne gang, har jeg kaldt for nostalgisk pop. Det er en blanding af  kitsch, americana, retro og masser af kulør. Temaet er stærkt i familie med kært legebarn, men mere stilmæssigt afgrænset. Der trækkes med fri hånd på elementer fra 50erne og 60erne, og selvom man selvfølgelig gerne må bruge nye ting, er det kun et plus, hvis det er vintage. Mere inspiration kan findes på min Pinterest.

MosbergNostalgiskPop1

 

MosbergsNostalgiskPop3

MosbergsNostalgiskPop2

Billedkilder

Bil med juletræ og campingvogn: foto og ide Casey

Pyntevanter: foto og design Oni Studio

Kravlenisse: tegnet af Iben Clante via kravlenissernes side

Gaveindpakning med gammeldagsel-lys: foto og ide via Boxwood Avenue

Gamle julekulger i æske: foto via Just Retro

Julekugle med astronaut: via Mark & Waldorf

Miniatureræv med julekulger: foto og design Kayleigh Radcliffe

Honningkage-retrocamper: foto Jared Smith for Sugar & Cloth

Kager med storbymotiver: via House of Philia

Julekort: foto og illustration Tabula Rosi

Miniaturehus med sne: via Your Paris Market

Julepyntet porcelænsbambi: foto Jane Knee

Temajul: Au naturelle

“Au naturelle” betyder i naturlig, ubehandlet tilstand, men kan også referere til nøgenhed. Dette tema er fyldt af naturmaterialer og rustikke detaljer. Nogle få stærke farver som rød og grøn kommer fra de naturlige elementer, mens resten af farvepaletten er dæmpet. Der er mere inspiration til dette tema på min Pinterest.

MosbergsauNaturelle1

 

MosbergsauNaturelle2

 

MosbergsauNaturell3

 

Billedkilder

Krans med hvide bær:  foto og ide Constança Cabral

Bænk med løgvækster: foto Claire Cottrell for Domino Magazine

Drink: foto og opskrift Sarah Yatzes

Miniadventskrans i glas: via Femina

Små kranse af tranebær: foto Liz Stanley

 

Kæmpestjerne af grene: via house of philia

Stedsegrønt i glasvaser: via Planete deco

Adventskrans med træskiver: foto og ide Katharina

Kokedama med juleroser: via Isabellas

Birkegrensdekoration: via Domino Magazine

Opstilling med enkel grangren og grøn krans: via weekday carnival

Æbler og lys: foto og ide Julie Blanner

Temajul: Kært legebarn

Kært legebarn har mange navne, og derfor er det et mere ubestemmelig  tema end de fleste andre. Her blandes fjolleri og leg med nuttethed på alle tangenter. Der er juleri for børn og barnlige sjæle, hvor sjov og nååe-faktor tæller meget mere end stilrenhed. Der er mere inspiration på min Pinterest.

MosbergsKærtLegebarn3

 

MosbergsKærtLegebarn2

 

MosbergKærtLegebarn1

 

Billedkilder

Snelandskab i bølgepap med klemmedukker: via Mr Printables

Pompomkrans: via Molly Makes

Bjørnesmåkage: foto via hen-teco

Babushka-krybbespil: via Mark & Waldorf

Glitterlama: foto og ide via A subtle revelry

Pakke med bil og grantræ: foto Heather Young

Juledrink med sokkerstok: foto og opskrift Leah Bergman

Muffin-snemænd: foto og ide via Brit+Co

Lakridskonfektpynt: via Mark & Waldorf

Enhjørningejulekugler: foto og ide Brandi

Julestjerner af magasiner: foto og ide Cintia

Snekugler uden vand: foto og ide Cheryl

Temajul: Sort-hvid

Et miks af sort og hvid lyder måske ikke særlige julet. Men den sort-hvide trend i den nordiske indretning er også slået igennem i juleriet, og det ser faktisk ret godt ud. Fordi farvepalletten er så enkel, er der både plads til kunstfærdige finurligheder og et mere skarpt formsprog. Der er mange flere sort-hvide juleideer på min Pinterest.

 

Mosbergssh3

Mosbergssh1

Mosbergssh2

 

Billedkilder

Keramikgrantræer: foto radostina

Stjernestage i keramik: via Mark & Waldorf

Julekulger: foto Joyce via HOMESiCK

Trykt julepapir: via Handfie

Papirsfugle: foto og design Dana Green

Wiredekoration med lys: foto og ide Marlen Kärema

Cocktail: foto og opskrift Nicole

Sort vinterlandskab: foto Sjoerd Eickman via vt wonen

Keramikpynt: via April and May

Vanter og træer med syning: via husligheter

Juletræstæppe: via Luxo Living

Juletræsophæng: via Kiackan & Conkers

 

 

 

 

 

 

 

 

Temajul: Geometrisk klar

Det geokulørte juletema er kendetegnet ved enkle (geometriske) former og klare, mættede farver, der ikke nødvendigvis holder sig til den traditionelle farvepalette. Der er med andre ord fuld knald på farverne, mens det afdæmpede formsprog sørger for en modernistisk, stilfuldhed. Der er flere billeder under samme tema på min Pinterest.

 

geocolor3

 

geocolor1

geocolor2

Billedkilder

Kartonengle: foto og ide The craft train

Orange stjerner: via Poppytalk

Juletræer af sugerør: foto Cabanea idees

Træjuletræ: foto via creative gift love

Gør-det-selv guirlande: foto og ide o-k-e-r

Kæmpe julekugler: foto Mary Costa, ide og design Kelly Mindell

Origamistjerne på gave: foto How about orange

Kagefigurer: foto og ide A kalio chic life

Postkort: foto Allan Peters, design Brent Couchman

Julekage med pynt: Foto og ide Poppytalk

Origami dekorationer: foto How about orange

Julekugler: foto og design Pantone (kan desværre ikke længere købes)

 

Temajul: Poetiske pasteller

Poetiske pasteller er et tema med vægt på sarte farver og spinkle former, gerne med et islæt af natur. Målet er at skabe et fint og feminint udtryk, der emmer af tyste snefnug og englevinger. Der er mere inspiration på min Pinterest.

 

MosbergsPoetiskePasteller1

 

MosbergsPoetiskePasteller2

MosbergsPoetiskePasteller3

 

Billedkilder

Champagne lemonade margaritha: via Marla Meridith

Keramikpynt med ansigter: foto og design Beci Callow

Keramikstjerne: foto via Stilleben, design Helene Stockmarr Gerdorf

Indpakning med papirsnefnug: foto og ide Silvia Raga

Vintage glaskugler: ukendt

Citron-pistace småkager: ukendt

Krans i tråd og papir: foto og ide  Så vitt jag vet

Papirhuse: foto Wunderschön gemacht

Lysestage: foto via luxo living, design Finsdottir

Adventskrans med mistelten: foto Kira Brandt via Mad & bolig

Pastelfarvede papirstjerner: Broste Copenhagen

 

 

 

Juleinspiration

Jeg elsker juletiden: Lyset i mørket, den fortættede forventning, pynten der hentes frem, Händels Messias som igen kommer på anlægget, duften af krydderier, samlinger med familie og venner mens alle går rundt med små hemmeligheder.

Der er så mange sjove, vilde og fine ideer online til julerier af enhver slags. Derfor fik jeg lyst til at samle nogle af dem i forskellige temaer. – Måske mest for sjovs skyld, for her hjemme er der sjældent meget tema over pyntningen, som både indeholder nyt og gammelt hvert år. Det er blevet til seks forskellige temaer, som jeg over de næste uger præsenterer på bloggen. Jeg håber de kan være til inspiration. – Om ikke andet kan de fungere som en slags julekonfekt for sjælen.

De temaer, som jeg har valgt at bringe, består først og fremmest af visuel inspiration, selvom der følger anvisninger eller opskrifter med nogle af billederne. Er der tale om nye produkter, der kan købes, er der linket til forhandlerne. Jeg må hellere understrege, at jeg ikke præsenterer dette års trends. Dels er billederne både af nyere og ældre dato. Dels har jeg ikke forstand på den slags og går heller ikke frygtelig meget op i det.

Hvad enten du giver den fuld skrue eller kører det helt minimalistisk, så vil jeg ønske dig en rigtig dejlige juletid, når den kommer lige om lidt.

MosbergsFedEngel