Høst: Septembers kreaboost

A wall plate with an added image of root crops

Septembers stikord til at booste din kreativitet er er “høst”. Jeg vil give dig nogle forslag til, hvordan du kan bruge ordet til at sætte gang i skabelsesprocesser, som ikke har andet formål, end at du udfolder dig kreativt. Sæt dig gerne for at lave et lille projekt om ugen. Det behøver ikke at være fint. Du behøver ikke at vise det til nogen. Det er din leg, din udforskning af dit eget kreative potentiale.

Poem by Sara Mosberg Iversen

Kom i gang

Hvis du vil lege med på denne udfordring, så start med at tænke over ordet “høst” – Hvilke billeder opstår i dit hoved? Hvilke minder, dufte og lyde? Skriv herefter “høst” på et stykke papir og brug to minutter på bare at skrive alt ned, som du kommer i tanker om.

Når du er færdig, så læg papiret væk. Du kan evt. vende tilbage til det i løbet af måneden for at hente inspiration. Kunsten er nu at holde ordet “høst” i baghovedet og være åben for inspiration, gode motiver, sammenhænge, der kunne blive til en interessant tekst osv.

Mark/ør, komposition af Sara Mosberg Iversen

Fire, små projekter på en måned

For at give dig nogle rammer at udfolde dig indenfor vil jeg foreslå, at du laver fire, små projekter i løbet af september måned (rækkefølgen på de første tre er underordnet):

  1. Skriv en kort eller længere tekst, som er inspireret af ordet “høst”. Hvis du er helt blank så brug associationsskrivning og skriv i hånden. Du starter simpelthen bare fra toppen med ordet “høst”, og herefter skriver du lige, hvad der falder dig ind. Du bliver ved, indtil papiret er helt udfyldt. Læg papiret væk og vend tilbage til det næste dag. Kig på det, du har skrevet med nye øjne. Måske er der et ord eller en sætning, som brænder igennem. Start på et nyt papir med det ord eller sætning, og prøv nu at skrive et digt ud fra de stumper, som du har.
  2. Eksperimenter med strukturer og farver ud fra ordet “høst”. Find et stykke papir og en kuglepen, en blyant, tuscher eller vandfarve. Sæt tyve minutter af til at udfolde dig på dit papir med farver, former og strukturer, der er inspireret af ordet høst. Det behøver ikke at ligne noget. Gem papiret når du er færdig, lige meget hvad du synes om resultatet.
  3. Find noget i naturen, der for dig har noget med høst at gøre. Det kan være frøkapsler, blade, pind, frugter eller sten. Saml nogle af disse ting sammen og tag dem med hjem.
  4. Lav en collage om høst. Sidste trin er at bringe alle disse forskellige elementer sammen til en collage. Brug bare de elementer, som du synes fungerer sammen – ds. ikke nødvendigvis hele din tekst eller hele din tegning. Det kan også være, at du har andre ting, du kan tilføje til din collage, for at den bliver, som du gerne vil have den. Læg tingene i en komposition, som du godt kan lide, på en velbelyst flade. Tag en masse billeder og rediger dem evt. herefter ift. at skrue op og ned for farver, tilføje mere kontrast osv. Del gerne disse billeder og tag dem #septemberkreaboost og gerne også @smosberg – du må også gerne sende et bidrag her til bloggen, hvis du har lyst.

Fir seeds

Hav en skøn september. – Håber I har lyst til at lege med!

Reklamer

Broderipakker

Hvis du har fået lyst til at brodere, men ikke har mod på bare at kaste dig ud i det uden lidt vejledning, er her nogle broderipakker, som du kan starte med. (Det skal understreges, at jeg ikke har prøvet nogle af disse pakker, og mine anbefalinger her er ment som inspiration baseret på motiverne).

Skærmbillede 2017-06-08 kl. 13.37.31

Anastacia sælger de mest fantasifulde broderipakker i sin etsy-butik OddAnaStitch. Ud over pakker, hvor alt, man har brug for, er med, sælger hun også mønstre. Mønstrene skal bare downloades på en pdf og på den måde undergår man risikoen for told, fordi butikken er amerikansk.

 

kiriki.jpg
Design og foto af kirikipress

Michell fra kirikipress har udviklet de fineste små dukker, som først skal udsmykkes med håndbroderi og derefter sys sammen. Måske er forælder-barn projekt med et større barn? (Læg mærke til, at disse pakker skal bestilles hjem fra Canada, så der er risiko for told oveni).

 

pude
Design og foto af Nancy Nicholson

Denne fine pude, designet af britiske Nancy Nicholson, er nok ikke lige et nybegynderprojekt. Hun har dog også mindre broderipakker til salg.

 

Skærmbillede 2017-06-08 kl. 14.13.59.png
Screencapture fra sommerfuglen.dk

Er du mere til korssting, så var det måske en ide at prøve kræfter med en broderet mobiltaske? Brodeributikken Sommerfuglen sælger mange forskellige mønstre, der indgår i en broderipakke.

GemGem

Man kunne jo også … brodere!

Da jeg var fem-seks år, broderede jeg med min mors hjælp en taske til min farmors curlers. Siden da har jeg ikke rigtig broderet. Ikke før der sidste år, mens jeg sad i bilen på vej mod Belgien på sommerferie, pludselig for en ide i mig om, at jeg ville brodere noget.

Broderi er et skønt håndværk, der bestemt ikke behøver at være det mindste “pænt” eller nuttet. Det kan være lige så voldsomt, mærkeligt eller smuk, som man ønsker. Der er en meditativ kvalitet ved at bevæge nålen op og ned gennem stoffet, og alt efter tålmodighed kan man kaste sig over større eller mindre projekter. Der findes masser af fine kits med skabelon, stof og tråd, som er lige til at gå i gang med, hvis du ikke har mod på bare at improvisere eller selv tegne dine motiver. – Jeg skal nok vise nogle af de kits, jeg selv er mest vild med, her på bloggen snart.

Det er ikke svært at brodere, og man kommer rigtig langt med nogle simple sting. Jeg havde selv glemt nærmest alt, men fandt en uvurderlig ressource online, nemlig Juby Alyas Kolls broderivejledning. Her kan man slå utroligt mange forskellige sting op.