Tilbage til en gammel kærlighed

Der har været lidt stille her på bloggen på det sidste. Dels har jeg været på ferie en uge, hvor det var svært at få meget gjort. Dels har jeg fået en ny hobby, som har optaget en del af min fritid: Jeg er begyndt at samle på Blythe-dukker. – Eller rettere, jeg er begyndt at lege med dukker igen.

MosbergsEnGammelKærlighed1

Jeg har altid været meget glad for at lege med dukker og dukkehuse. Jeg var som barn dybt fascineret af de små ting til dukkehuse og elskede at indrette dem, ligesom jeg også brugte lang tid på at stille op til mine Barbie-dukker. Ja, faktisk bestod legen nok primært af det. Langt op i teenageårene syede jeg stadig tøj til mine Barbiedukker, længe efter at mine jævnaldrende havde lagt dukkeleg på hylden. Men at jeg kunne “lege” med dukker og dukkehuse som voksen, var aldrig faldet mig ind. Indtil for nylig …

Blythe-dukker

På Instagram faldt jeg over billeder af dukker, som havde alt for store hoveder i forhold til deres spinkle kroppe. De var på en gang utroligt kære og lidt skræmmende, fordi deres proportioner og rene nuttethed var så overdreven. Efterhånden blev min nysgerrighed dog vakt, og jeg fandt ud af, at der var tale om Blythe-dukker.

Miau

A post shared by ∗ hola gominola ∗ (@gominolahola) on

 

Historien bag dukkerne er interessant. De blev oprindeligt fremstillet til børn af det amerikanske firma, Kenner, i 1972, men slog aldrig an. Efter kun et år trak producenten dukken tilbage, og der blev ikke fremstillet flere i næsen 20 år.

1972 Blythe Dolls 4

I 1997 fik fotografen og dukkesamleren Gina Garan foræret en gammel Blythe-dukke og begyndte at tage fotografier af hende. Garan udgav bogen This is Blythe i 2000. Herefter blev dukken opdaget af den Japanske legetøjsproducer Junko Wong, købte rettighederne til at producere dukken på det asiatiske marked. Den nye Blythe, neo Blythe, blev et stort hit. Herefter har flere og flere voksne samlere fået øjenene op for Blythe-dukken. Nogen er primært samlere, som går meget op i, at der skal være tale om “ægte”, oprindelige Blythe-dukker eller om de officielle dukker. Både de officielle, og ikke mindst de oprindelige, dukker, er ganske dyre. Andre går mere op i at tilpasse dukkerne, og benytter sig oftere af såkaldte “fabriks-Blythes”, som er kopier, der ikke koster nær så meget.

Mit vej tilbage

Efter at have set en masse billeder og læst om dukkernes historie, undersøgte jeg – bare for sjov – hvad de kostede. De officielle dukker, som bl.a. kan købes hos Japanske Junie Moon, er dog forholdsvis dyre, hvis man er så heldig at kunne få fat i en. Dukkerne er så populære, at der ofte må trækkes lod om bestemte udgaver blandt de mange tilmeldte købere. Jeg syntes ikke lige, at jeg kunne tillade mig at spendere over 1000 kr på en dukke fra Japan. Så faldt jeg over videoer på Youtube, hvor forskellige samlere viste, hvordan de tilpassede dukkerne. Herefter var jeg helt solgt og havde utrolig lyst til selv at prøve. Jeg fandt efter lidt søgen ud af, at Jeg kunne købe en såkaldt Icy-dukke, en kinesisk kopi, online for omkring 200 kr, som jeg så selv kunne tilpasse. Det var starten på mit dukkeeventyr.

Hvorfor lege med dukker?

Det var en pludselig indskydelse, der fik mig til at købe en Blythe-dukke. Men når jeg tænker videre over det, opfatter jeg det som en del af en udvikling, hvor jeg igennem det seneste år har været i gang med at få legen og den frie kreativitet tilbage i mit liv. Lige da jeg foretog købet, tænkte jeg ikke på, at der faktisk går en lige linje fra mine gode legeoplevelser om barn til min nuværende hobby. På en eller anden måde, er der en ring, der er blevet sluttet, og det føles godt.

At lege med dukker for mig består af mange ting:

  • Genbrugsjagt efter passende tøj, møbler og ting
  • Tilpasse eller sy nyt dukketøj
  • Kreere ting til dukkerne
  • Finde på og opstille scener med dukkerne
  • Være en del af et sjovt og kreativt, international fællesskab online

MosbergsEnGammelKærlighed2

Jeg regner ikke med at skrive så meget mere om dukker her, men hvis du er blevet nysgerrig kan du følge med på @dea_doll på Instagram.

Hvilke lege eller hobbies fra din barndom, husker du med glæde? – Og har du overvejet at tage nogle af dem op igen?

Reklamer

At give slip og give los

Jeg havde en fin snak med min moster i går (vi tekstede via Instagram), som hjalp mig med at få sat ord på noget, der i et stykke tid har summet rundt i mit hoved. Nemlig, hvordan jeg har oplevet at få genopvakt skaberglæden og det kreative flow i mit voksenliv indenfor det seneste år. Jeg vil gerne dele disse refleksioner, fordi de måske kan være til inspiration for andre.

Fra umiddelbarhed til “det skal være noget”

Jeg kommer fra en familie, hvor der altid er blevet tegnet meget, og begge mine forældre er kreative på alle mulige måder. Jeg har selv tegnet, skrevet og kreeret igennem hele min barndom og teenageår med stor glæde. Min mor og jeg udforskede også en virkelig god bog af Betty EdwardsAt tegne er at se, som var med til at give mig nogle grundteknikker. Jeg havde det sjovt og blev samtidig en hæderlig tegner (selvom der er meget endnu, jeg skal lære, hvis jeg skal i nærheden af et professionelt niveau).

MosbergsGivSlipGivLos1

Efterhånden som jeg blev ældre, begyndte jeg at tænke, at mine frembringelser skulle have en form for kunstnerisk kvalitet. Inderst inde drømte jeg nok også om at kunne blive kunstner, men jeg havde ingen anelse om, hvordan man blev det, om jeg kunne blive det, og hvad det mere præcist indebar. Jeg havde faktisk heller ikke rigtig noget på hjertet, det var mere en hemmelig drøm om at blive noget. (Rettere, jeg havde noget på hjerte i de år, men det var meget uerfarent, dogmatisk og firkantet. Ikke noget jeg selv eller resten af verden havde brug for.) Jeg tegnede stadig, men med større selvkritik og meget mindre inspiration, fordi tegningerne skulle “blive til noget”. Det var også helt klart for mig, at der “ikke var så meget” i mine tegninger. (Jeg havde dog ikke nogen klar forståelse af, hvad der skulle til, derfor anførselstegnene). Efterhånden holdt jeg mere eller mindre op med at tegne og i mange år blev skrivningen min primære udtryksform.

 

At tegne med nål og tråd

Lige så stille er jeg kommet i gang med at tegne igen. For nogle år siden kom jeg i gang med at lave digitale fødselsdagskort til mine nevøer og niecer på ipaden med den skønne app paper fiftythree, som er rigtig godt til frihåndstegning. Det fik mig i gang med at lave fjollede tegninger på skåle og kopper som fødselsdagsgaver til børnene i familien. Når jeg lavede den slags tegninger, var der intet pres fra mine egne forestillinger om kunstnerisk kvalitet. For det var jo bare “for sjov”. Derfor kom jeg hurtigt i flow og  morede mig med at udtænkte og udforme tossede eller nuttede motiver.

MosbergsGivSlipGivLos

Når jeg tænker over det, tror jeg dog, at det store vendepunkt kom, da jeg begyndte at brodere sidste sommer. Når jeg broderede var det som at tegne med nål og tråd, men uden presset om at det, jeg skabte, skulle være særlig originalt, fantastisk eller kunstnerisk. Broderi er jo et håndværk først og fremmest. Det er desuden traditionelt et dekorativt håndværk, så jeg havde det fint nok med, at motiverne blev banale. Det gjorde mig fri til at udtrykke mig med farver og former uden at spekulere på, om motivet var andet end skønt at se på. Jeg gav bare los og broderede løs.

Mosbergs

 

Den daglige udfordring, den daglige begrænsning

Næste fase i den, for mig, gode udvikling, indtraf her i foråret. Jeg følger mange kreative mennesker, kunsthåndværkere og kunstnere på Instagram, og jeg så med fascination på, hvordan flere udsatte sig selv for daglige udfordringer, hvor de skulle tegne ud fra bestemte stikord (prompts) og poste noget dagligt.

 

 

 

En dag, hvor datteren var syg og hjemme fra skole, foreslog jeg, at vi skulle gøre noget lignende. Hun fik lov til at finde på, hvad vi skulle tegne de næste ti dage. – Mange andre arbejdede på en 100-dages basis, men det var et lidt for stort brød for os. Hun syntes, vi skulle tegne dyr – noget jeg aldrig har været særlig god til eller brudt mig synderligt om. Men jeg fik tegnet dyr de næste ti dage, ofte spurgte jeg en af børnene, hvilket dyr, der skulle på dagens tegning. To ting var befriende og befordrende i denne proces. Dels at at dele dagens output, lige meget om jeg syntes det var godt eller ej. Dels at arbejde indenfor snævre rammer, som jeg ikke selv havde valgt.

 

En hæderlig kunsthåndværker

Jeg følger ikke nogen tegneudfordringer lige nu, fordi jeg har gang i så mange andre ting. Det jeg tager med mig fra denne og andre kreative udfordringer på Instagram, som jeg har deltaget og deltager i, er, at jeg godt kan, når bare jeg leger, slipper fantasien løs og lader være med at spekulere på, om det bliver “til noget” eller ej.

Jeg drømmer ikke længere om at blive kunstner. – Nu ved jeg også mere om, hvad det indebærer, end jeg gjorde, da jeg var ung. Jeg vil gerne levet et liv, hvor jeg får mulighed for at udtrykke mig og bruge min kreativitet, men det er en helt anden sag. Jeg har stadig ambitioner, men nu er det nogen, der ikke bremser mig med uklare krav om originalitet og det der kunsteriske ekstra. Nu er det mit mål at udvikle mig til at blive en hæderlig kunsthåndværker. Der er jeg ikke endnu, men det er et mål, som er opnåeligt og inspirerende.

Indian ink drawing of a man with a camera

Din rejse?

Jeg ved ikke, hvordan din skabende rejse ser ud, eller om det i det hele taget er noget, der fylder meget i dit liv. Men hvis min post sætter tanker i gang, vil jeg meget gerne høre det. Måske har du en lignende eller helt anderledes historie, du gerne vil dele? Du skal være mere end velkommen!

 

 

 

 

Kreativitet?!

Måske undrer du dig over, hvorfor jeg skriver om pakkekalendere, nye blik på hverdagen og den slags i forbindelse med kreativitet. Det gør jeg, fordi kreativitet handler om alt dette: at være skabende, tænke ud af boksen og løse problemer på nye måder. Derfor er jeg også overbevist om, at vi alle har et stort potentiale for kreativitet, som kommer ganske forskelligt til udtryk i vores liv. Nogle organiserer hjælp mere effektivt i store sultkatastrofer, andre udfører grundforskning til gavn for alle. At male, brodere og lave puslerier er bare en lille del af kreativitet.

IMG_3904

Jeg ved ikke, om det er alle, der har et stort behov for at udfolde kreativiteten i deres hverdag. For mit vedkommende gør det mig totalt glad i låget. Også selvom mine kreative udfoldelser ikke løser nogle store verdensproblemer.

Har du behov for at udfolde dig kreativt, og hvordan kommer det til udtryk i dit liv?

 

 

Kreaboost3: Alt starter med en cirkel

Denne uges kreaboost er meget simpelt. Start med en cirkel, fordi det er den mest koplette og grundlæggende form. Cirklen er ægget, evigheden, planeten, dig når du krummer dig helt sammen. Cirklen rummer alt. Du kan tegne, skrive, fotografere, snitte eller klippe. Se så, hvor din fantasi leder dig hen.

Hav en dejlig, udfordrende og kreativ uge.