Fredagsfund: Upcycling

Det er længe siden, at jeg har lavet fredagsfund pga. travlhed, og fordi jeg ikke lige havde nogle interessante ideer til fund. Men denne uge er der fokus på upcyling, som man med lidt god vilje kan oversætte til “opbrug” på dansk. Der er altså ikke bare tale om genbrug. Derimod tager man noget brugt og tilføjer det ny værdi ved at ændre det på forskellig vis.

 

En sky af plys

Plyssky er et fantastisk koncept, som efterhånden har nogle år på bagen. Der er tale om en butik, der handler med upcyclet børnetøj i alle størrelser op til 164 cm. Kvinderne bag, søsteren Sine og Anne Sørensen, skriver bl.a. om deres vision: “Vi er bekymrede for jordens tilstand og vil gerne bidrage til at nedsætte forureningen. Vi vil også gerne give en hånd til børnefamilier, så det bliver let at købe smart og miljøvenligt børnetøj. Desuden støtter vi Mødrehjælpens prisværdige arbejde for at give alle børn en tryg opvækst.”

Plyssky køber det tøj fra Mødrehjælpens genbrugsarbejde, som ikke kan sælges i butikkerne pga. huller eller pletter. Dette tøj bliver redesignet på forskellig vis, så det bliver både superfint og så godt som nyt. Virksomheden er også en del af København Kommunes genbrugseksperiment Guldminen.

 

plysskycirkus
Foto via plyssky.dk

 

Fra flamingo til multimøbel

RR201 er et multimøbel designet af spanske Andreau Carulla for den trestjernede restaurant El Celler de Can Roca, som efter sigende er et af de bedste spisesteder i verden. Som en del af projektet Roca Recicia, hvor restauranten arbejder på at genbruge deres affald, har Carrulla arbejdet på at genbruge de flamingokasser, som restauranten hver dag modtager råvarer i.

 

el-celler-de-can-roca-furniture-andreu-carulla-design_dezeen_2364_hero-1-852x479
Foto via dezeen.com

 

Flamingo er svært at genbruge, men Carulla har lavet en proces, hvor kasserne først nedbrydes i små dele og derefter dampes i en form for igen at komme til at hænge sammen. Endelig påføres det hele et miljøvenligt ydre lag, som holder det hele sammen, gør produktet vejrbestandigt og tilføjer farve. Møblet er ifølge designeren meget holdbare og vejer samtidig meget lidt. Du kan se hele processen i denne video:

 

 

Wear your waste

Designeren Lisbeth Solsø arbejder med upcycling i sine creationer, bl.a. hendes wear your waste kollektion af fritidstøj til mænd, der er syet af 100% genbrugsstof. Tøjet kan kan ses i butikken Højkant i Aarhus og købes på bestilling. Lisbeth Solsø skaber også upcyclet tøj til kvinder og spændende brudekjoler, designet sammen med de kommende brude.

 

pocketpocket.jpg
Fotos via lisbethsolsoe.com

 

Fra færgeleje til møbel

Thors Design er en dansk virksomhed, der producerer og sælger møbler lavet af træet fra nedlagte, danske færgelejer. Det gamle hårdtræ er både yderst smukt og holdbart. Virksomheden skriver om det træ, der benyttes: “Alt træ, der anvendes til THORS-DESIGN møbler er mere end et århundrede gammelt, hvoraf de 60 år har været i danske havne. Dette bæredygtige træ er verificeret og indeholder udelukkende naturlige olier.”

 

bændkThors
Foto via Thors Design

 

 

Fredagsfund: Plastic fantastic?

Vi ved godt alle sammen, at plastic er et problem. Dels kræver det ufornyelige ressourcer at producere det. Dels forurener plastic, når det ender i naturen, og bringer problemer for mange forskellige arter. Vi kan selv forsøge at minimere plasticforbruget i hverdagen, fx ved ikke at købe plasticposer. Men det kræver meget arbejde at undgå plastic – tænk bare på al den emballage, som dagligvarer er pakket ind i. Det skyldes at plastic, på trods af problemerne med det, er et virkelig brugbart og praktisk materiale, og at der endnu ikke findes gode og billige alternativer til plastic. Heldigvis arbejdes der på både at genbruge mere plastic og skabe alternative materialer, og denne uges fredagsfund fokuserer på det første.

 

Precious plastic

Jeg er virkelig imponeret over projektet Precious plastic, et aktivistisk projekt, som blev startet af Dave Hakkens i 2013. Der er er tale om et globalt fællesskab af aktivister, som arbejder sammen omkring at dele viden, udvikle processer og stille ressourcer til rådighed for almindelige mennesker, som vil være med til at genbruge plastic til nyt design. Der er bl.a. udviklet gratis anvisninger på, hvordan man af almindelige og tilgængelige materialer kan bygge sin egen maskine til at genanvende plastic. Du kan se billeder af nogle af de mange fantastiske produkter, skabt af medlemmer af fællesskabet rundt omkring i verden, på bevægelsens instagram @realpreciousplastic

 

Et køkken i genbrugsplastic

IKEA er en af de store spillere, som i mange år har haft fokus på genbrug og minimering af emballage både af miljøhensyn og for at spare/tjene penge. Sidste år kom deres første køkkenserie, Kungsbacka, udviklet af en blanding af genbrugsplastic og træfibre på markedet. Jeg må indrømme, at jeg ikke har set det tæt på eller rørt ved det, men på billeder ser det i hvert fald flot ud.

kungsbacka
Foto via IKEA

 

Genbrugskunst

Kunstneren Stuart Haygarth har i mange år indarbejdet plasticemballage i sine installationer. De banale hverdagsgenstande får et helt nyt udtryk, når de samles i store grupper. Det sker bl.a. i værket Tide fra 2011, som er skabt af klar plastic indsamlet på de engelske kyster.

tide-clear-100cm-2.detail_copy.jpg
Foto via Stuart Haygarth

 

Børemøbler af genbrugt legetøj

Firmaet ecobirdy skaber ikke bare smarte børnemøbler i genbrugsplast, men de har samtidig udviklet en genial forretningsmodel, der inddrager de potentielle kunder i skabelsen af produktet. Firmaet tager up på skoler og underviser om de skadelige effekter af plasticforurening. Herefter indsamler de gammelt plasticlegetøj og kontaktinformation på alle, der bidrager. Når de det indsamlede legetøj så er blevet genbrugt kontaktes bidragsydere, så de får mulighed for at købe de nye produkter.

chair-blue-1-600x600
Foto via ecobirdy

 

Lav dine egne genbrugskurve

Jeg vil slutte af med et projekt, som alle selv kan kaste sig over, nemlig en fin kurv af plasticposer. Den er fra bloggen Lucky ladybird craft, som bringer anvisninger og billeder til projektet.

 

GemGem

basketLuckyLadybirdCraft.jpg
Foto via Lucky ladybird craft

 

God weekend!

Gem