Min efterårsvæg

Det er efterår, og i den anledning har jeg skiftet ud på væggen her hjemme. Der er stadig elementer tilbage fra min sommervæg, for der er også noget skønt ved kontinuitet. Hertil har jeg føjet nogle elementer, der minder mig om efterår enten i forhold til farve, materiale, eller motiv.

img_7211.jpg

 

Printet i midten, som binder det hele sammen, er nyt og købt til lige netop det formål. Det har jeg fundet på etsy hos Sprayfun. Det ankom med posten i dag, og var faktisk det eneste, som manglede på væggen.  Jeg kan virkelig godt lide printets enkelthed og formerne, der enten kan være blade eller fjer.

img_7210.jpg

 

Vægplatten, som jeg selv har gendekoreret, har I jo set før. Den har selskab af en knogle fra et marsvin, som drev på land nede ved fjorden sidste sensommer og et fotografi, som jeg har taget og fået fremkaldt. Jeg fik fremkaldt en del fotos så de ligner polarioder sidste vinter hos Photobox.

MosbergsEfterårsvæg3

 

Har du selv lyst til at skifte lidt ud i dine billeder og skabe en årstidsvæg, så er der mere inspiration til din efterårsvæg her.

GemGem

GemGem

Reklamer

Klæd væggen på til årstiden

Efter at have skrevet om børnekunst, fik jeg lyst til at vise noget af det andet, som hænger på mine vægge. Her er min årstidsvæg, som skifter udtryk alt efter sæson og humør. Lige nu hænger der en collage af blå og sort/hvide platter, en stykke af en fiskerygsøjle, som jeg synes er virkelig smukt, og et postkort med et konceptdesign.

IMG_5057

 

I julen hang der i stedet en vinterplatte, et par engle fra BobNoon og en perlestjerne, som min datter havde lavet.

 

Der har også hængt børnetegninger, børnebemalet B&G platte og en hjemmelavet uro.

IMG_4205

 

Andre gange hænger der en enkelt, sort ramme med en kunstplakat i. Der er fuld knald på denne plakat af et Martin Bigum værk, og den skal nok op og hænge igen til efteråret.

Skærmbillede 2017-06-15 kl. 17.55.19

 

Min årstidsvæg gør mig (næsten altid) i godt humør. Skifter du tit ud på dine vægge? Hvis ikke, er ideen hermed givet videre.

 

Gamle platter, nye muligheder

 

Jeg har i nogle år moret mig med at upcycle gamle platter med porcelænsmaling og -tuscher. Først bare til eget brug og til gaver, men efterhånden har jeg fået lyst til at se, om det er noget, jeg kan sælge. Fra ideen har der dog været en lang vej. Dels har jeg egentlig slet ikke tid til at have en hobby, der tager så meget tid ift. mit arbejde. Dels har jeg ikke helt kunnet overskue praktikaliteterne ift. potentielt, og forhåbentlig, at skulle sende varer rundt i hele i verden. Men efter en del opmuntring gør jeg det så her sommer; sætter mine ting til salg.

Der er efterhånden mange forskellige portaler for online salg af kunsthåndværk og kunst, hvor både mindre og mere etablerede skabere kan sælge deres kreationer. Der er fx society6, Tictailredbubbledawanda og, ikke mindst, etsy. Den platform, hvor jeg selv har handlet er etsy, som nok også er den mest etablerede af de nævnte, i hvert fald i Danmark og Europa. Men jeg er stadig lidt i tvivl om, hvilken jeg skal vælge. Jeg har siddet og kigge på denne, noget forældede sammenligning, ligesom jeg har læst forskellige diskussioner og anmeldelser. Her ser bloggen etsy alternative ud til at være en god ressource. – Er der nogen som kender andre gode online portaler og har erfaringer med dem?