Erfaringer med avocado

Min weekend er gået med besøg og hentning at dukkehus hos min kære faster i Skagen, tøjfarvning, dukketilpasning, oprydning og ikke mindst en halssyg familie. Så der er lavet mange kopper te, der er blevet rørt rundt i gryder, og Danmark er blevet kørt tyndt.

 

Udtrækning af farvestoffer

I onsdags lånte jeg en gammel kogeplade af nogle venner, så jeg kunne komme i gang med at farve i den aluminiumsgryde, jeg havde købt på genbrug. Ifølge Rebecca Desnos bog Botanical colour at your fingertipskan man nemlig undgå at benytte alunsalt til bejdsning af stoffer og garner, hvis man i stedet koger i aluminiumsgryde, som har de samme egenskaber. Til gengæld bejdser hun sit bomuldsstof i hjemmelavet soyamælk, og det har jeg altså ikke gjort. Dels virker det absurd at benytte madvarer i processen, når fokus er på bæredygtighed, dels lyder det enormt tidskrævende. Derfor ved jeg endnu ikke, hvor godt denne farvning kommer til at holde, og om jeg skal finde andre måder at bevare farven på. Måske en afsluttende eddikevask?

 

dyingMosbergs

 

Med kogepladen vel hjemme, kunne jeg gå i gang med at udvinde farven af de avocadoskaller og -sten, som jeg havde samlet sammen hen over ugen. De lå allerede i gryden med vand, og var begyndt at afgive farve selv før kogning. Efter et times kogning, kunne jeg knuse sten og findele skallen mere, hvorefter jeg kogte yderligere et stykke tid. Herefter siede jeg det hele gennem et ostelærred, og satte det til afkøling i gryden. Den næse dag kogte jeg farveudtrækket en time mere og afkølede det igen. Det er langsommelige processer, som passer godt ind i mit arbejde, når jeg arbejder hjemme med at forberede undervisning, læse og skrive.

 

Farvning

Det første farve-offer var en nyvasket, gullighvid bomuldsskjorte, som jeg havde købt i genbrug. Jeg startede med at sørge for, at stoffet var helt gennemvædet, før jeg puttede skjorten i gryden til farveblandingen. Herefter kogte jeg skjorten i blandingen i en times tid. Jo længere tid stoffet er i blandingen, des dybere og mere holdbare skulle farverne blive. Derfor satte jeg gryden med farve og skjorten udenfor og lod det stå en halvanden døgns tid.

 

MosbergsAvocadoFarvning

 

I går tog jeg endelig skjorten op af farvebadet, vred den overskydende væske fra og hang den til tørre udenfor i skyggen. Ifølge Desno bør man vente en uge med at vaske det farvede stof eller garn, fordi det giver farven længere tid til at gå i forbindelse med fibrene. Det er altså ikke endnu det endelige resultat, jeg kan vise, for skjorten er ikke blevet vasket endnu.

 

Den (næsten) færdige skjorte

Jeg glemte desværre at tage et før-billede af skjorten, der var gullighvid og noget forvasket, før jeg gik igang.  Skjorten er ikke blevet så pink, som jeg har set på andre billeder, men den har en skøn farve.  Det spændende ved denne slags farvning er jo også, at det altid er lidt af et eksperiment, fordi det er alle de forskellige elementer: vandet, råstofferne, gryden, kogningen, stoffet og tiden, som tilsammen skaber det endelige resultat.

 

MosbergsAvocadoFarve

 

Farven er blevet fint jævn, men enkelte steder er der små farveudtræk. Det handler måske om, at jeg skulle have fundet en større gryde, så stoffet kunne flyde mere frit. Eller også har jeg ikke fået siet farven perfekt, så der enkelte steder har sat sig farve i klumper.

 

MosbergsAvocadoFarve

 

 

 

Reklamer

Projekter i overmål

Black paint

Der er gang i ganske mange projekter rundt omkring i vores hjem, som jeg glæder mig til at vise billeder fra. Her kommer nedslag fra to af de endnu igangværende projekter.

“Nyt” køkken

Kitchen scene

Jeg delte en plan for vores køkkenrenovation tidligere i sommers, som vi lige så rolig (og til dels) er ved at realisere. Køkkenbordet har vi malet sort, og min søde mand har sat en gul bagplade op. Der er stadig noget malerarbejde at gøre, men det ser virkelig dejligt ud med det gule og sorte, synes vi selv.

Kontorbytte

IMG_6697.jpg

Vi er så heldige at have masser af plads. – Det er en af fordelene ved at bo “på landet”. Jeg har haft hjemmekontor i et skønt rum med altan og kig ud over haven, hvor vi også har gæsteværelse. Børnene elsker at sove derinde og skiftes ofte til at få lov til at bruge værelset. Det betyder desværre, at der ofte roder noget, og at der kan gå flere dage imellem, at der bliver ryddet op. Det gjorde, at jeg ofte ikke brugte kontoret, fordi jeg ikke kunne holde rodet ud, men heller ikke syntes, at det var min opgave, at rydde op efter mine 11-årige. Samtidig havde min mand kontor i et stort rum i den anden ende af huset, der også fungerer som opbevaringsrum. Det var også lidt af en rodebutik. I et stykke tid havde jeg overvejet at bytte kontor med ham, så jeg kunne kombinere kontor og krearum, samtidig med at børnenes og mandes rum kunne forenes i gæsteværelset, når der ikke var gæster. I sidste uge foretog jeg så ombytningen og indrettede begge rum, så de var rare og indbydende. Jeg har endnu ikke fået taget nogle ordentlige billeder af mit nye rum, og lige nu er der sysager over det hele, men jeg er i hvet fald glad for byttet.